Den lange, bugtede vej til The Beatles' gemte skatte

Hvis man kigger på udgivelser af arkivmateriale fra rockmusikkens store navne, er der for The Beatles' vedkommende et skærende misforhold mellem denne gruppes betydning, og hvad man har valgt at udsende til glæde for de inkarnerede fans. Hvor man f. eks. for Elvis Presleys vedkommende kan forlyste sig med komplette sessions der endda inkluderer breakdowns og snak mellem de forskellige takes, og hvor Bob Dylan har sin egen Bootleg series, står det for den allermest nyskabende rockgruppe nogensinde langt mere skralt til. Om årsagen ligger i markedsmæssige overvejelser eller i den frygt Paul McCartney har udtrykt for, at outtakes af kendte numre vil udvande gruppens ikoniske status, må være uvist. Man må blot konstatere at der i de 43 år der er gået siden The Beatles' opløsning ikke har været så meget bevægelse, som man kunne ønske som hardcore fan af gruppen. Allerede kort efter opløsningen i 1970 begyndte man at udarbejde den retrospektive tv-serie The long and winding road, men det skulle blive 1995 før dette projekt i omarbejdet form så dagens lys, nu med titlen The Beatles anthology. Serien blev ledsaget af tre dobbelt-cd'er der indeholdt outtakes, liveoptagelser, demoindspilninger samt de nye pseudo-Beatles-sange "Free as a bird" og "Real love".

Jeg vil her kort opremse hvad Apple/EMI har udsendt siden 1970 som enten indeholder hidtil uudgivne optagelser eller remixes af kendt materiale. Jeg ser altså bort fra f. eks. de remasterede udgivelser af gruppens albums og singler der udkom i 2009. I 1977 udsendtes lp'en Live at the Hollywood Bowl, der bestod af optagelser fra 1964 og 1965. Den er ikke blevet officielt genudsendt på cd. Lp'en Sessions var planlagt udgivet i 1985, men blev opgivet, dog blev flere af numrene inkluderet på Anthology i 1995-96. Der var tale om bl. a. George Harrisons "Not guilty" og Pauls "Come and get it". I 1994 udsendtes Live at the BBC, som var en dobbelt-cd med udpluk fra gruppens mange radiooptagelser fra årene 1963-65. De tre Anthology-udgivelser indeholdt adskillige spændende optagelser, både af numre der i årevis havde cirkuleret blandt samlere, såvel som helt nye ting fra arkiverne. Da Yellow submarine blev udsendt på dvd i 1999 inkluderede den et remixed soundtrack, der udsendtes på cd under titlen Yellow submarine songtrack. I 2007 udsendtes mash-up-albummet Love, der indeholdt velkendte optagelser i nye mix, inkl. en dvd-a med albummet i 5.1 surround. For fuldstændighedens skyld skulle man også nævne de to dobbelt-lp/cd'er 1962-66 og 1967-70 hvor tre af numrene er i nye mix; b-siderne på cd-singlerne "Baby it's you", "Free as a bird" og "Real love", som supplerer Live at the BBC og Anthology; nye stereomix på VHS- og laserdisc-udgivelser af Anthology, og endelig surroundmix inkluderet på dvd'erne for Yellow submarine og Anthology, samt på blu-rays for Yellow submarine og Magical mystery tour.

Det lyder umiddelbart af ganske meget, men ret beset er det kun Live at the BBC og Anthology der bærer hovedparten af det nye materiale. Spørgsmålet bliver derfor om dette kan siges at være fyldestgørende, når man opvejer The Beatles' betydning mod den overflod af session- og livemateriale, der som anført er udsendt med andre ikoniske rockstjerner. Ingen tvivl om at der med disse to sæt af udgivelser er nok for langt de fleste fans af gruppen.  Producer George Martin sagde i et interview med TV4 ved tv-seriens start, at udgivelserne var rettet mod det brede publikum, ikke "fanatics", og for den førstnævnte gruppe er de mange eksempler på historisk utilfredsstillende behandling af optagelserne irrelevante. Men skridtet hvor The Beatles' kanon er blevet relativeret og perspektiveret af optagelser fra arkiverne er endegyldigt taget, så hvorfor ikke gå hele vejen og gøre langt mere tilgængeligt for os "fanatics"? Ingen siger at dette behøver at være i form af fysiske udgivelser. Mindst lige så godt ville det være med en betalingsmodel hvor der åbnes op for download eller streaming. The Beatles tænkte ikke bare ud af boksen, de sprængte den og gav den helt nye faconer, men hvad angår den nye teknologi er de stivnet i gamle vaner, markedstænkning og (formentlig) McCartneys personlige idiosynkrasier. Når man i inderkredsen nærmest i kor har sagt, at der ikke findes mere der er værd at udgive (se citater længere nede), er der snarere tale om en aftalt party line med henblik på at lukke dette spørgsmål. Denne blogpost skulle gerne dokumentere dette.

I det følgende vil jeg skitsere nogle af de mange mulige udgivelser, der i en bedre verden ville blive til virkelighed. Nogle med bred appel, andre med snæver. Nogle optagelser i fremragende kvalitet, andre interessante af rent historiske grunde.

Woolton Church fête 4.7.1957. Koncerten med The Quarrymen hvor Paul mødte John, og kom med i gruppen. Der cirkulerer to minutter som blev spillet i britisk radio, og kvaliteten er forfærdelig. Paul ejer optagelsen, dvs. der er ingen udsigt til at den bliver udgivet.

The Quarrymen - øveoptagelser, Liverpool 1960. Kvaliteten er lidt mindre forfærdelig end optagelsen fra 1957, og gruppen spiller bl. a. meget tidlige udgaver af "I'll follow the sun" og "The one after 909", men rigtig meget er jamming og tomgang. Anthology 1 inkluderer eksempler.

Audition for Decca 1.1.1962. Vigtig optagelse for historisk dokumentation, kvaliteten er god, men der er generel enighed om at gruppen ikke yder deres bedste. Pånær tre numre skrevet af Lennon & McCartney har optagelserne været udsendt på adskillige legale udgivelser siden 1970'erne. Anthology 1 inkluderer nogle af sangene.

The Star-Club, Hamborg, jul-nytår 1962. The Beatles' allersidste koncerter som værtshusorkester. Optagelserne er siden 1977 blevet udsendt helt legalt af adskillige pladeselskaber, bl. a. Sony Music, fordi det i mange år blev hævdet at de daterede sig fra før Ringos indtræden i gruppen i august 1962, og før de havde skrevet pladekontrakt. I dag vides det altså at de er fra tærsklen til deres superstjernestatus. Der er ikke tale om nogen imponerende lydkvalitet, men disse optagelser er ekstremt hørværdige både for deres historiske værdi, og for den energi og den humor der lyser ud af sangene og snakken mellem dem. Der blev spillet et uddrag af "Red hot" i tv-udgaven af Anthology, men gruppen bryder sig efter sigende ikke om båndene, og de bliver næppe genudsendt.

Svensk radio 1963. Fremragende, energifyldt liveoptræden. Flere af numrene er inkluderet på Anthology 1.

Drop Inn, svensk tv 1963. Helt surrealistisk at se The Beatles spille for et publikum på få meters afstand, uden afspærring og security, men dette var lige før hysteriet brød ud uden for Storbritannien. Ligesom med radiooptagelsen er de veloplagte og giver gode versioner af kendte numre.

Hollywood Bowl 1964 & 1965. Disse koncerter blev optaget professionelt med henblik på et livealbum, men det var først i 1977 at en lp med numre fra begge år så dagens lys. Den er desværre ikke blevet genudgivet på cd, men endnu bedre ville være udgivelser af de komplette koncerter. Der blev også lavet filmoptagelser i 1964, men det der er tilgængeligt er ikke i imponerende kvalitet.

Shea Stadium, New York 15.8.1965. Tv-serien Anthology beskæftiger sig grundigt med denne mammutbegivenhed, som var en kæmpe publikumssucces og viste The Beatles i topform på et tidspunkt hvor deres liveoptrædener var begyndt at blive mere matte som følge af det belastende turnéliv. Der vises klip fra koncerten i fornemt restaureret kvalitet, og man kunne på samme tid læse at en udgivelse af den komplette koncert ville følge. Her 18 år senere er der intet sket.

Div. tv- og filmoptagelser af koncerter 1963-65. Der er mange fine optagelser med The Beatles på toppen af deres livekarriere. Anthology viser uddrag af flere af disse, men de burde udgives komplet: The Royal Variety Performance 1963; Washington Coliseum 1964;  Melbourne 1964;  Empire Pool, Wembley 1964; Around The Beatles 1964; Blackpool Night Out 1965.

Budokan Hall, Tokyo 30.6. og 1.7.1966. Der er to optagelser fra japansk tv, hhv. the dark suits concert og the light suits concert. Begge er i fremragende kvalitet, men The Beatles er i pinagtigt synlig grad trætte af turnélivet på dette tidspunkt, og det bliver derefter. Knapt to måneder senere, d. 29.8.1966, spiller de deres sidste regulære koncert i Candlestick Park, San Francisco.

Akustiske demoer til The white album, maj 1968. Kendt som bl. a. "The Beatles unplugged". Dette er nok en af de mest oplagte udgivelser, for disse optagelser lavet hjemme hos George Harrison er både i god kvalitet og meget behagelige at lytte til. Anthology 2 inkluderede nogle af dem.

The rooftop concert, Savile Row, London 30.1.1969. En ret veloplagt afslutning på en barsk måned med de temmeligt mislykkede "Get back"/"Let it be"-sessions. Der er uddrag fra koncerten i tv-serien Anthology og på det originale Let it be-album.

De komplette BBC sessions. Den dobbelt-cd med udpluk fra The Beatles' radiooptrædener fra årene 1963-65 som Apple udsendte i 1994 giver et fint indblik i stemningen og musikken i disse shows. Sættet indeholder de fleste af de numre de ikke indspillede til nogle af deres studiealbums, og mange sjove indslag med gruppen og de discjockeys der stod for programmerne. Der er ikke ret mange ting her i livet mere underholdende end netop disse radioshows, og de udgør et enestående kig ind i disse år hvor tingene gik meget hurtigt, og hvor gruppen stadig var bundet sammen af en fængende kemi og charme. Nogle shows er gået tabt fordi man ikke indså værdien mens det gik for sig, men langt det meste er bevaret i forskellig kvalitet, helt tilbage til optagelser lavet i 1962 hjemme i stuen hos fans med en mikrofon foran dampradioen. Man kan høre meget mere end det udgivne ved at søge på "beatles bbc sessions" på YouTube.

Jule-flexidiscs. Hvert år i perioden 1963-69 modtog medlemmerne af The Beatles' fanklub en julehilsen i form af en flexidisc-single. Disse indspilninger er stadig fantastisk underholdende at lytte til omkring denne højtid, og det er fascinerende at høre hvordan de følger gruppens musikalske udvikling: De første som vittige oplæsninger af tak og lykønskninger med den karakteristiske Liverpoolcharme som havde fænget i det meste af verden. 1965-67 bliver ambitionsniveauet højere, og der opføres små sketches med musik komponeret og indspillet til lejligheden. 1968-69 er de fire ikke længere sammen på optagelserne, men har lavet hvert sit bidrag.

Promo films. Dvs. musikvideoer før dette ord var opfundet. Dvd'en af Anthology inkluderer mange af disse i mere eller mindre komplette versioner, men det er absurd at de ikke er blevet opsamlet, restaureret og udgivet. Se f. eks. "I feel fine", "Strawberry fields forever" eller "Paperback writer".

Let it be-filmen. Som det var tilfældet med Shea-koncerten blev Let it be restaureret i fornem kvalitet til Anthology, og forlydender ville vide at den ville blive genudsendt. Heller ikke her er der sket noget som helst i de mellemliggende 18 år. Forklaringen er muligvis at Yoko Ono og Olivia Harrison har nedlagt veto mod dens udgivelse, fordi deres afdøde mænd hadede disse sessions. Den er bestemt også en deprimerende affære med enkelte højdepunkter, men sket er sket, og hvorfor skal dette kapitel airbrushes ud af denne vigtige historie?

Anthology blu-ray. Blu-ray-formatet har omkring syv år på bagen. Denne udgivelse glimrer stadig ved sit fravær. Hvorfor?

Surroundversioner af albums. Please please me og With The Beatles blev optaget på to spor, så her kan der ikke laves surroundudgaver. De resterende er på fire- otte- og sekstenporsbånd, så der er ingen grund til at de ikke forlængst er udkommet på sacd eller dvd-a. Faktisk er lp'erne fra Revolver og frem noget af det mest spændende man kan forestille sig i multikanaludgave. Det forlød for nogle år siden at man var ved at mixe udgivelserne til surround, men der er intet sket.

Multitracks. Netop fordi The Beatles' udgivelser er så ikoniske, kunne det være fantastisk at have adgang til de originale grundbånd for at høre hvad der foregår der, og for selv at forsøge sig med at mixe numrene. Lyder det for nørdet og marginalt? Tja, det mente The Beach Boys ikke, da de udsendte en multisporsudgave af deres pendant til Sgt. Pepper, Pet sounds. Der er faktisk allerede nu visse muligheder for at høre, hvad der kunne blive virkeliggjort. Computerspillet The Beatles Rockband indeholder multitracks (teknisk set stems, men flere svarer til individuelle tracks) af adskillige numre. Hør f. eks. vokalsporene til "Helter skelter" og "Come together". Der foregår meget mere end der kan høres i det færdige mix. Man kan finde mange flere eksempler ved at søge på "beatles isolations" på YouTube.

Diverse studie-outtakes. Take 3 af "Helter skelter" kaldes ofte "den hellige gral" for Beatlessamlere, men der ligger formentlig ikke mere i det end at denne version varer 27 minutter, og at ingen har hørt den, hvilket skaber en forventning om at det er 27 minutter med frenetisk, hyperseksualiseret proto-metal som den udgivne version på The white album. At dømme efter det alternative take der er inkluderet på Anthology 3, er realiteten dog nok snarere at der er tale om en langsom, bluesbaseret jam session. "Carnival of light" er en længere lydkollage som Paul lavede til en udstilling i 1967, og som også har opnået mytisk status. Der var tale om en udgivelse af den i 1990'erne i forbindelse med en film af Linda McCartney, men det blev ikke til noget (man begynder at ane en tendens). Den lange, uredigerede akustiske grundindspilning af "Revolution 1" fortjener udgivelse. Man hører her brudstykker som John senere brugte i "Revolution 9", bl. a. Yoko Ono der siger "we become naked". I 1967 inviterede The Beatles deres venner i studiet for at synge et langt "aaaaaaaaahhh!" som skulle være afslutningen på "A day in the life". Det fungerede ikke, og i stedet blev det den velkendte lange klavertone der afsluttede Sgt. Pepper. Men hvorfor ikke udgive noget der er en del af historien om dette skelsættende værk? Man kan høre den kasserede slutning i den såkaldte director's cut-udgave af Anthology (teknisk set er det et work cut). Producer George Martin spiller lydklippet og kalder det for "rubbish" eller noget lignende.

Netop fordi The Beatles var så kreative og nyskabende, ville komplette sessions være meget interessante udgivelser, for mange ideer opstod på stedet under indspilningen, og selv om de enkelte takes ikke blev gode nok til udgivelse, er det at lytte med til den kreative proces i allerhøjeste grad et argument for at stille disse historiske øjeblikke til rådighed for det brede publikum. Hvor realistisk er det at forvente at nogle af disse projekter vil blive realiseret? Løbet er i hvert fald kørt hvad angår det alderssegment af fans der voksede op med The Beatles' musik som et løbende soundtrack. Kommer der nogensinde noget nyt, vil det næppe blive i form af de komplette, møjsommeligt historisk korrekte versioner jeg efterlyser her. Nogle citater fra beatlerne selv og deres nærmeste medarbejdere er tvetydige, men nu er der som nævnt gået 18 år siden Anthology, så det ser ud til at det ikke er den imødekommende tilgang der har vundet:

- 1990 - When asked about interest in releasing Beatles archival material: "Well the difficult question is like, every bit of what? You mean all the takes we didn't like? That's what people seem to want. It doesn't make much sense to me. I mean I think you should say for the rabid collector, okay maybe you've got to have it all. But personally I wouldn't be interested in it" ~ Paul McCartney

- 1990 - "If you start making the alternate takes available, in ten years people may not know which was the finished take and which wasn't. I rather avoid the confusion" ~ Paul McCartney

- 1990 - "We always felt that what came out is what we wanted out. That was the musician in us. We weren't really interested in the avid fan who wants anything. I think we're moving more along those lines now, because some of the "Take 2s" would be really interesting" ~ Ringo Starr to "Musician" magazine.

- 3/93 - When asked about the prospects about unreleased material that still lay inside the vaults at Abbey Road Studios: "I've listened to all the tapes. There are one or two interesting variations, but otherwise it's all junk. Couldn't possibly release it." ~ George Martin

- 11/93 - Regarding potentially releasing Beatles archival material as part of the upcoming "Anthology" project: "Everything like that would be available. We are going to put everything that I consider to be valid from every source, including The Beatles' own private collections, demos they made ..." ~ George Martin

- 1996: "After I had joked that after "Volume 3" (Anthology), anything else should be called "Scraping The Barrel", George Martin said, 'Yeah we'd have to put a government health warning on it!'" ~ George Harrison to "Billboard" magazine

- 3/06 - Regarding the prospect of future archival releases: "(I can't) think of anything that was of any value that wasn't put out" ~ Geoff Emerick to Richie Unterberger in "Record Collector"

Man må gå ud fra at der her tales underforstået om studie-outtakes og ikke film, video, liveoptagelser, demoindspilninger og radio/tv, for som det gerne skulle have fremgået her er der en overvældende mængde historisk og musikalsk interessant materiale fra en af de mest spændende perioder i musikkens historie som kunne udgives. Men selv hvis man kigger isoleret på indspilningerne fra studiet i Abbey Road, er der også her tale om uudgivet musik der er langt mere end "scraping the barrel". Prøv f. eks. at høre den fantastiske sekvens af takes som "Strawberry fields forever" gennemgik inden den færdige version. Musikerne og de øvrige involverede ser med helt andre og mere nøgterne øjne på deres egen fortid, og selvfølgelig er de i deres fulde ret til at lade disse ting ligge og sygne hen i arkiverne. Der er bare ikke hold i påstanden om manglende kvalitet, eller at det ville medføre en devaluering af The Beatles' status som perfekte ved en evt. udgivelse. Som nævnt har utallige andre store navne fra rock, pop og jazz ladet deres mest inkarnerede fans få udførlig adgang til sessions og outtakes, uden at de af den grund har mistet deres mojo.

Udvalgte kilder:

dougsulpy.com (det informative debatforum kræver oprettelse af profil)

Gottfridsson, Hans Olaf, The Beatles from Cavern to Star-Club: The Illustrated Chronicle, Discography and Price Guide 1957-62, Stockholm, Premium Forlag, 1997

Lewisohn, Mark, The complete Beatles recording sessions : the official story of the Abbey Road years, London, Hamlyn, 1988

Lewisohn, Mark, The complete Beatles chronicle, London, Chancellor Press, 2004

Sulpy, Doug, The complete Beatles' audio guide, Albrightsville, The 910, 2006