Genrer
Den rigtige Magnus Lindberg
Hvis man søger på Magnus Lindberg på Google, dukker der en masse henvisninger op til den finske klassiske komponist og pianist, Magnus Lindberg. Det samme gør sig gældende ved en søgning på Magnus Lindbergs navn i Danbib. Her dukker der dog også nogle poster op, hvor den svenske heavy metal-trommeslager Magnus Lindberg medvirker som en del af bandet Cult of Luna. Men for mig er der kun én rigtig Magnus Lindberg: nemlig den svenske sanger og sangskriver, som i årene 1990-92 var medlem af den navnkundige svenske gruppe Grymlings, og som både før og efter dengang har udsendt en lang række plader under eget navn. Af alle disse udgivelser er det dog kun en enkelt, der er tilgængelig i fysisk form på de danske biblioteker: Lindbergs to første lp'er samlet på én cd.
I Sverige er singer-songwriter-rockmusikeren Magnus Lindberg imidlertid et stort og velanskrevet navn, kendt af de fleste rock-fans. Hvorfor det ikke er tilfældet i Danmark er ikke til at vide – men det er et faktum, at der på store dele af musikområdet går et jerntæppe ned gennem Øresund, så massevis af rockmusikere, der er store navne hinsidan, aldrig har fået et gennembrud i Danmark: Lars Winnerbäck, Peter LeMarc, Staffan Hellstrand, osv. Magnus Lindberg er et af disse ”ukendte” navne – men det betyder naturligvis ikke, at der er noget i vejen med hans musik.
Magnus Lindberg debuterede på plade i 1976, hvor han udgav lp'en Magnus Lindberg, bl.a. indeholdende en duet med Anni-Frid Lyngstad. Siden fulgte flere soloplader, og i årene 1990-1992 var han medlem af ”supergruppen” Grymlings med bl.a. Pugh Rogefeldt og Mikael Rickfors. Indspilningerne med denne gruppe bragte Magnus Lindbergs navn ud til mange flere lyttere, end hans egne udspil havde gjort, ligesom hans medlemskab af gruppen Landslaget (med bl.a. Lasse Lindbom) medvirkede til en øget popularitet.
Det er dog først og fremmest på Magnus Lindbergs soloplader, man finder hans bedste indsatser – og især på hans soloplader fra dette årtusind. I 2010 udsendte Lindberg således pladen Vita lögner och svarta ballader sammen med bassisten Basse Wickman, og her møder man Lindberg fra hans stærkeste side – nemlig som guitarist med en forkærlighed for Byrds-lignende guitarklange og som sanger med en personlig og kraftfuld stemme. Pladen rummer en række fortolkninger af store svenske digteres digte, bl.a. Dan Andersson, Karin Boye og Nils Ferlin, og det er længe siden, disse digte er blevet sat til musik med så stor gennemslagskraft.
Efter otte års ventetid udsendte Magnus Lindberg så i 2018 igen en ny plade, denne gang med titlen Magnus Lindbergs Skörd, og igen er arven og inspirationen fra The Byrds ikke til at tage fejl af. Det vellykkede resultat hænger dels sammen med et godt repertoire af nykomponerede sange, men også med et orkester med deltagelse af en stribe garvede svenske rockmusikere: bl.a. Jens Frithiof, Kjell Gustavsson og Marcus Olsson (alle totalt ukendte navne i Danmark, men store i Sverige). Sidst, men ikke mindst skyldes det glimrende slutprodukt, at produceren Kjell Andersson har været involveret i projektet, og hans navn plejer at borge for høj kvalitet. Faktisk har jeg det sådan med Andersson, at når jeg ser hans navn på en udgivelse, regner jeg med, at den er noget for mig. Og det holder næsten altid stik.
Lyt til Magnus Lindbergs Skörd og se, om det ikke skulle være begyndelsen på et livslangt venskab. Mindre kan selvfølgelig også gøre det; men hvis du synes om Lindbergs musik, er der en del at gå i gang med. Hvis du ellers kan finde frem til indspilningerne på nettet eller andre steder. Læs mere om Magnus Lindberg på musikerens hjemmeside.