Dødsfløjten spiller igen.

Drømmeagtige klangflader og smuk vokal – alt gik op i en højere enhed, da Sorten Muld besøgte Tønderfestival fredag den 24. august 2012

Gensynsglæde

Sorten Muld leverede fredag aften på Tønder Festivalen en koncert med nærvær og intensitet til glæde for de mange fremmødte festivaldeltagere. Open air-scenen dannede en perfekt ramme for et gensyn med et af 90’ernes største danske band, og forventningerne var store til denne koncert, da det var 15 år siden at det otte mand store band sidst besøgte Tønder Festivalen. Efter de første høflighedsfraser var udvekslet med publikum satte Sorten Muld i gang med fantastiske sange fra deres storhedstid i slut halvfemserne, som medførte at undertegnede kom på en mental flyvetur tilbage til den glade gymnasietid, hvor jeg ligesom mange andre hoppede med på folkemusik-electronica-bølgen.

Ekvilibristisk opvisning af musisk kunnen

Koncerten blev en smuk opvisning af musisk formåen. Sjældent er der set så mange forskelligartede musikinstrumenter på så kort tid. I løbet af den time, som Sorten Muld spillede, blev publikum præsenteret for tinfløjter, uilleann pipe, violin, drejelire, banjo, jødeharpe, bongotromme, kontrabas, dødsfløjte som blev smukt forenet med Ulla Bendixens vokal og Esbens Munchs elektroniske tryllerier.

Ravnen flyver stadig…

Efter publikums reaktioner at dømme holder Sorten Mulds koncept stadigvæk. Koncerten blev et nostalgisk genhør med mange sange fra Mark II (1997) og III (2000), hvor specielt intronummeret ”Venelite”, som medførte stor applaus, og ikke mindst ”Ramund” og ekstranummeret ”Bonden og elverpigen” blev taget vældig godt imod. Størst af alt var dog ”Ravnen”, hvor Ulla Bendixen bød Tønder Festival op til fællessang. Opfordringen tog publikum imod med kyshånd, og i fællesskab løftede ”Ravnen” sig og fløj ud over festivalpladsen.