DØR NR. 13: DØR NR. 13

Dør nr. 13 startede reelt som et Lasse Storm soloprojekt i 2014. Siden er det blevet til to EP’er og et debutalbum i det, der har udviklet sig til et regulært band bestående af Per Mølgaard Jørgensen (trommer), Jesper Hoff Maltesen (guitar, keys), Anders Aagaard Knudsen (guitar), Tobias Winberg (bas) og Lasse Storm i den vokale front.

At de er født i slipstrømmen af The Minds of 99 har naturligvis afstedkommet en del sammenligninger undervejs – men det yder ikke Dør Nr. 13 retfærdighed at lade det blive ved det. De er ubetinget helt sig selv – og lever på deres nye selvbetitlede album – råt, ærligt og værdigt op til at være Danmarks utæmmede genrebastard af et band, hvor energi, vilje, vildskab, vovemod og velskrevne sange til og om tiden, er de grænseløse nøgleord.

Et album, der medtager samples af både Wagner, Mauie Wowie, Dodo & The Dodo’s, Serge Gainsbourg & Brigitte Bardot – og medtager et nummer med ’Siri’ speak med Paulus’ første brev til Korintherne, Kapitel 13 – viser noget om en band, der tør tænke ud af boksen, ind i historien – og spille op med fuld fart frem, mens de ser sig modent og klogere tilbage i bakspejlet.

For kender du ikke din fortid og din historie – gentager du måske blot dig selv – eller nogle af de bands – Nephew, Gasolin, Magtens Korridorer, Kliche, The Minds of 99, The Police – der alle når at spøge på nethinden af én, alt imens den berusende begejstring over hvad der virkelig gemmer sig bag Dør Nr. 13 stiger i løbet af de 12 numre – der meget symptomatisk både starter og slutter med en ”Begyndelse”.

Et nummer, der tegner rammerne om albummets umiddelbare kernetema – ’ den varige lykke er en umulighed’ – og derved tænder brændstoffet til billedrige og kraftfulde sange om destruktive valg, svigt, tab, relationer, minder, drømme, mareridt, forførelsen, foreningsagten, vold, og kærlighed.

På debutalbummet ”Verden i flammer” sang Lasse Storm ”Jeg vil hellere brænde op, end brænde ud”. På ”Dør nr. 13” gør han ingen af delene, men brænder derimod igennem både som tekstforfatter og som en sanger, der overleverer sine sange på en måde, som gjaldt det selve eksistensen.

Musikken er skabt i det femkløver fællesskab – hvor der er plads til både anarki, store armbevægelser – og ikke mindst småt brandbart. Uden at miste jordforbindelsen har de kort sagt lavet et himmelråbende stærkt album, hvor tre numre allerede har gjort sig godt til som singler – “Genfærd”, ”Griner”, og senest ”Blod”.

Sidstnævnte sang – er endnu en uhyggelig vellykket genre flirt. Her med livgivende og letantændelige reggae rytmer, der næsten mærkes frækkere end The Police nogensinde tillod det.