Drømmen om landet – i musikkens verden

Overskriften til den kommende Golden Days-festival, som finder sted i dagene 1. – 17. september, er den meget rummelige betegnelse: ”På landet”. Dette overordnede tema har festivalarrangørerne inddelt i forskellige undertemaer, bl.a. et tema med overskriften ”Drømmen om landet”.

Og hvad ligger der så i dette udtryk?
Det kan man læse om i festivalprogrammet, hvor det bl.a. hedder: ”En moden kornhorisont under den sommerblå himmel og hist hvor vejen slår en bugt. Sådan ser landet ud i guldaldermalerier og livsstilsmagasiner.

Men svarer det til virkeligheden?
Med ”Drømmen om landet” optegner vi landet som motiv, ideal, glansbillede og troldspejl”. Som man måske kan gætte ud fra formuleringerne, er det klassiske skønmaleri af landet nok ikke længere helt dækkende for situationen i virkelighedens verden – men hvordan er der så ude på landet? Måske et kig på nogle sangtekster om emnet kan give et indtryk af forholdene på landet i går og i dag.

Skønmalerier
En af de sange, man stifter bekendtskab med tidligst i livet (eller måske snarere: gjorde før i tiden) er ”Jens Hansen har en bondegård” (dansk tekst af Otto Leisner), som formentlig stadig er et hit i vuggestuerne. Her møder man det klassiske husmandsbrug med hest, ko, gris og kat i en enkel sang, hvor børnene både får lov til at synge med, bevæge sig og lave sjove dyrelyde.

Den sang er organisationen Landbrug og Fødevarer formentlig begejstret for, fordi den skildrer landbruget fra dets allermest hyggelige og rosenrøde side. Det samme gælder en klassisk sang som Victor Skaarups ”Man sku´ altid bo på landet”, sunget af musen Hannibal: ”Man sku´ altid bo på landet/ hvem ka´ ønske andet?/ Her er luften ikke blandet/ den er ren og stærk og go´/ Åh, jeg fylder mine lunger/ synger så det runger/ drikker mælk af store junger/ tak for mad, du røde ko!” I denne venlige version af livet på landet møder man hverken gylletanke eller svinefarme, og af samme grund er der netop kun tale om en svunden drøm om landet her og i lignende sange; men minderne har vi da lov at ha´.

H.C. Andersen-versionen af landet og landbruget optræder dog ikke kun i gamle børnesange om køer og grise og heste på bondegården. Landet som et forjættende sted optræder også i en række nyere rock- og popsange, men her typisk som et symbol på noget oprindeligt og autentisk og ikke så meget i forbindelse med beskrivelser af det, der rent faktisk foregår på landet og i landbruget: dyrkning af afgrøder og høst af samme, dyrehold, kvægopdræt, mv. Når Per Gessle skriver en sang med titlen ”Ute på landet” (1986), handler teksten således om, hvor skønt der er i idyllen på landet: ”Jag vill kasta båda skorna/ och flyga efter svalorna/ när solen målar sommerhimlen röd”.

Og når Cliff Richard og hans Shadows synger om livet på landet i sangen ”In the country” (1966), er det naturligvis også den klassiske drøm om det problemløse liv på landet, der her er tale om: ”You´re gonna find me way out in the counry/ where the air is good and the day is fine/ and the pretty girl has her hand in mine/ and the silver stream is a poor man´s wine/ in the country, in the country”. Bortset fra de manglende husdyr er det børnesangenes troskyldige syn på den vidunderlige tilværelse på landet, man møder I Hank Marvin & Co.´s sang. Ikke et ondt ord om det.

Den måske allermest kendte rocksang om det frie liv på landet er Canned Heat´s ”Going up the country” (1968), som i sin tid blev en slags kendingsmelodi for den del af hippiebevægelsen, der drømte om at vende tilbage til naturen og gå op i en højere enhed med Moder Jord.

Teksten i sangen minder meget om formuleringerne i Cliff Richard-sangen, og det lokkende budskab gjorde da også sangen – og gruppen – særdeles populær på Woodstock-festivalen i 1969: ”I´m going, I´m going/ where the water tastes like wine/ we can jump in the water/ stay drunk all the time/ I´m gonna leave this city, got to get away”.

Selv om sangen angiveligt er skrevet af Canned Heat, bygger både tekst og melodi på en langt ældre sang af bluesmusikeren Henry Thomas, hvis Bull Doze Blues” (1928) ligeledes handler om at tage væk fra det sted, hvor jeg-fortælleren i teksten befinder sig. Men til forskel fra det glade budskab i Canned Heat´s version af sangen, handler indholdet i Thomas´ tekst om at flygte hjem til Tennessee fra det hul, han er havnet i i storbyen. Denne lidt sørgelige udgave af flugten fra byen kunne næppe have opnået den succes, Canned Heat opnåede med gruppens løfterige skønmaleri af livet på landet som en skarp kontrast til ”all the fussing and fighting” i byen.

Modbilleder
H.C. Andersens udlægning af, hvor dejligt der er på landet, kan genfindes i adskillige senere sangtekster; men lovprisningen af landlivet har selvfølgelig også givet anledning til modbilleder af det dejlige landliv. Dan Turell har i digtet ”Der er så dejligt ude på landet” fra 1984 ironiseret over Andersens beskrivelse af livet på landet, og digtet blev i 2001 tilsat lydeffekter på cd´en ”Dan Turell og Sølvstjernerne” – nu under titlen ”Ude på landet”.

I denne monolog gennemgår Turell alle de mange positive udsagn om landlivet i tidligere tiders børnesange, nationalsange og digte, men giver dem et ironisk tvist, så lytteren udmærket forstår, at der ikke er så dejligt på landet alligevel: ”Der er så dejligt ude på landet/ der har vi rod/ der har vi roer/ og der har vi ro/ Derfra vor bacon kommer/ dertil vi tager hver sommer/ for at vende tilbage/ med tomme lommer”. Osv. osv. Landet er en dobbeltsidig affære med folkelige fester og skønne solnedgange – men også med meget lort: ”Der er fuldt af møg/ og halm og hø på landet/ Der lugter som toiletterne/ på hovedbanegården”.

Selv om Dan Turell altså har leveret et meget Turell´sk modbillede til myten om det gode liv på landet, er der dog ingen, der har excelleret i denne disciplin som Troels Trier. I sangen ”Ta´ på landet” fra 1976 omsætter Trier og Røde Mor den traditionelle panegyrik om det dejlige landliv til et lavkomisk toneleje, hvor der ingen ende er på den forlorenhed og de ubehageligheder, man møder på det virkelige bondeland i dag – og det vrængbillede af det ”herlige” liv på landet formåede Trier og hans gruppe oven i købet i sin tid at gøre til et kæmpehit i Danmark, med et omkvæd, som alle voksne danskere over en vis alder formentlig straks kan synge med på: ”Jeg er på rekreation/ jeg vil ikke bytte for en million/ Det er så skønt at være på landet/ det er så dejligt at være ved vandet”. Ikke nogen ringe præstation at forvandle en smædesang til et stykke folkeeje!

I Troels Triers troldspejl er drømmen om landet blevet til mareridtet om landet. Desværre er der næppe nogen tvivl om, at Triers version i dag er tættere på sandheden end H.C. Andersens, uanset hvad landbrugsorganisationerne ellers måtte finde på for at forsøge at forklejne og skønmale mishandlingen af det danske bondeland de seneste 50 år. Landbruget er helt sikkert i krise i dagens Danmark; men den krise er desværre for ingenting at regne i forhold til den krise, landbrugslandet er i.

Drømmen om det skønne liv på landet er en drøm med flere aspekter end de glansbilleder af bølgende kornmarker, man møder i reklamebranchens propagandamateriale, som man bl.a. kan overbevise sig om ved at lytte til en række kritiske sangskrivere – som er langt flere end de her i artiklen nævnte. Måske et studie af Golden Days-programmet kan bidrage til at opdage endnu flere sider af temaet ”Drømmen om landet” end de her antydede.