Eason Chan nægter at slippe

Han er 38 år gammel og så har han udgivet ikke mindre end 36 album siden 1996. Han hedder Eason Chan og er en af de største stjerner Hong Kongs musikscene har at byde på – han har vundet utallige priser for sin alsidige musik og hans album ”U87” blev i 2005 nomineret af Time Magazine til ”Five Asian Albums Worth Buying”. Lytter man til hans udgivelse fra 2009 “Don’t Want To Let Go” opnår man et glimrende indblik i præcis hvor mangesidet hans musik er.

Nummeret ”Du Ju Dong Wu” er tydeligt reggaepræget og fuld af fart, mens det efterfølgende “Dao Dai Ren Sheng” er en ægte sjæler, der næsten nærmer sig Norah Jones-stilen. Chan synger indimellem på glimrende britisk engelsk men dog hovedsageligt på mandarin og kantonesisk, også kaldet yue, som er særlig udpræget i Hong Kong-området, mens alle hans album dog bærer engelske titler.

Chan blev som 12-årig sendt til England for at gå i skole og fortsatte opholdet helt ind til universitetsalderen, hvor Chan studerede arkitektur på Kingston University. Han vendte dog tilbage til Hong Kong i 1995 før han fik færdiggjort sit studie, fordi han skulle deltage i årets New Talent Singing Awards, hvor han opnåede en førsteplads. Efterfølgende skrev han kontrakt med Capital Artists og har beskæftiget sig med musik lige siden.

Eason Chan er blevet udnævnt af Time Magazine til at være frontløberen for den asiatiske musikgenre Cantopop, der er stærkt inspireret af en fusion mellem kinesisk musik og international elementer i form af jazz, elektronisk music og ikke mindst vestlig popmusik. Cantopop synges hovedsageligt på kantonesisk og har vundet stærkt frem i det sydøstlige Asien, især Malaysia, Singapore og Indonesien. Men Cantopop – også kaldet HK-pop (Hong Kong pop) – står uden tvivl stærkest i Hong Kong. Chan er blevet en ægte folkehelt efter han i 2009 bar den olympiske fakkel igennem Montreal (han er den eneste af kinesisk oprindelse, der har båret både sommer- og vinterfaklen) og hans musik har vundet større og større anderkendelse.

Siden 1996 har han vundet ikke mindre end 193 forskellige musikpriser. Så er man som vestlig lytter skræmt lidt væk af den asiatiske musikscene og alle deres hyperaktive plastikpopbands er Chan en rigtig god oplevelse. Hans musik er ægte og enkel, lidt i stil med Michael Learns To Rock, og indimellem sniger der sig overraskende dansable numre ind, der kun gør udgivelserne endnu bedre.

Denne artikel er den del af initiativet Del din stemme på Bibzoom World. Her anmelder frivillige musik, film, bøger, koncerter og andet kulturnyt for Bibzoom World. Hvis du har lyst til at være frivillig anmelder hos os så skriv eller ring til Worldredaktionen på worldred@bibzoom.dk 4473 4623.