Easy Breezy Bossanova

Behagelig brasiliansk fusion af samba og jazz indtager verden i midten af det tyvende århundrede og tiltrækker stadig publikum den dag i dag

Intet indfanger den afslappede stemning af bekymringsfri sommer helt så godt som bossanova. Lytter man til musikken, fornemmer man hurtigt en verden af vuggende hængekøjer, svajende palmer, bare tæer i lunt sand, kølige cocktails og en evighed af god tid. Aaaah. Bossanova er en lyrisk fusion af samba og jazz. Den tropiske, tilbagelænede musikstil blev opfundet i musikmiljøer langs Rio de Janeiros strande i 1950’erne, hittede verden over et årti senere og har aldrig siden forladt den musikalske scene.

Bossa nova er portugisisk og betyder ’den nye stemme, den nye rytme.’ I Brasilien er ordet bossa gammeldags slang for noget, der er gjort med særlig charme og lethed. Man ved ikke hvor selve udtrykket bossa nova oprindeligt stammer fra, men det blev flittigt brugt blandt den kunstneriske strandkultur i Rio de Janeiro i slutningen af 50’erne som henvisning til en ny trend eller bølge. Og kort herefter blev det betegnelsen på den nye eksperimenterende samba-jazz: bossanovaen.

Et intimt ensemble

Bossanova spilles typisk af et lille intimt ensemble. For det meste anvendes en klassisk nylonstrenget guitar, der anslås med fingrene i en synkoperet (forskudt) tilbagelænet rytme, diskret ledsaget af kontrabas, percussion, saxofon, klaver og en afslappet vokal. Bossanovaens reneste form er ikke-akkompagneret guitarspil med vokal, som fx den brasilianske bossanova-mester Joao Gilberto udførte det, mens han sang på sin særligt introverte og halvhviskende måde. Lyt til Joao Gilbertos blide vokal på evergreen The Girl from Ipanema.

Klaveret har som guitaren også en grundlæggende rolle i bossanovaen – fx skrev den store bossanovakomponist Antônio Carlos Jobim sine numre til piano. Klaveret fungerer også som en stilistisk bro mellem bossanova og jazz.

Man er i bossanovaen stærkt inspireret af percussion-spillet fra jazzen, hvilket giver de blide lyde – ofte markerer man forsigtigt på trommen med en trommebørste med den ene hånd, mens man slår kantslag med en trommestik med den anden.

Bossanovaens oprindelse

Det hele startede i Rio de Janeiros musikerkredse, hvor man eksperimenterede med den brasilianske folkemusik samba, som man ville sætte ned i tempo og synkopere (forskyde) og samtidig inddrage den amerikanske 1950’er cool-jazz’ rytmiske mønstre. Bossanovaen blev derpå meget melodisk, varierende rent rytmisk og med sofistikerede harmonier, der fik et tydeligt jazzpræg.

Genren blev skabt af brasilianske landsmænd, bl.a. guitaristerne Joao Gilberto, Luis Bonfa og Baden Powell, pianisten Antônio Carlos Jobim, sangerinden Astrud Gilberto og komponisten Vinicius de Moraes, som alle var med til at udgive en række legendariske bossanovaalbums omkring midten af det tyvende århundrede. Kunstnerne stræbte efter en tilbagelænet lyd, som var mere intim, mild og melodisk end den hektiske og larmende samba.

Bossanovaen blev hurtigt udbredt – til at begynde med blandt unge musikere og universitetsstuderende. Den blev en eksklusiv musikstil, der appellerede til et bredt publikum og invaderede snart natklubber og private hjem verden over. Mens bossanovaen blev natklubbens musik, var sambaen snarere karnevallets og gadens musik. Siden bossanovaens globale indtog i 1950’erne og frem til i dag har den været en stor del af jazzens repertoire. Bossanovaen har imidlertid en mere afslappet, swaying fornemmelse i forhold til jazzen, hvis rytme nærmere er swinging.

I dag er bossanova en af de mest udbredte brasilianske musikgenrer og er som musikstil velkendt på lige fod med blues og country.

Musikgenren vandrer nordpå

Også i USA tog man bossanovaen til sig, efter at adskillige amerikanske jazzmusikere havde besøgt Brasilien i 1950’erne, hvilket resulterede i adskillige bossanovaudgivelser – bl.a. fra saxofonisten Stan Getz og guitaristen Charlie Byrd. De to musikere introducerede deres fælles succesudgivelse ”Jazz Samba” i 1962, som blev det første og eneste instrumentale album nogensinde, der lå nummer ét på den amerikanske hitliste.

Getz vandt desuden en Grammy for bedste jazzsolo på nummeret ”Desafinado” fra førnævnte album. Lyt til albumet Jazz Samba. Lyt til nummeret Desafinado.

Musikjournalist Marc Myers fra Wall Street Journal udtaler i dokumentarfilmen ”Bossa Nova: The Brazilian Music that Charmed the World” fra 2014 om det eftertragtede nummer ”Desafinado”: ”Det har en lethed og en sensualitet over sig, som var fuldstændig ny på markedet dengang, og rammer hele befolkningen. Det fik de ældre til at føle sig unge og de unge til at føle sig ældre.”

”Jazz Samba” slår benene væk under publikum

”Jazz Samba”-albummet introducerede den vestlige verden for den nye revolutionerende bossanova-musik. Albummet blev utroligt nok indspillet på kun lidt under tre timer, mange af numrene endda som semi-improviserede, og forblev på USA's hitlister i hele 70 uger. Folk faldt pladask for albummet og man blev ikke anset for at være en ordentlig musikkender, hvis ikke man havde bossanova-udgivelsen ”Jazz Samba” stående derhjemme – det blev et tegn på god smag.

”Jazz Samba” antændte en global bossanova-fascination, som fik mange kendte musikere fra hele verden til at afprøve stilarten. Selv Elvis udgav et bossanova-hit, ”Bossa Nova Baby”, i 1963. Lyt til Evis' bossanovahit Bossa Nova Baby .

Bossanova-samarbejder på tværs af nationaliteter

Bossanovaens popularitet udviklede sig til en hel bevægelse – mange musikere og sangere rundt om i verden begynde efterhånden at skabe bossanova-albums på tværs af kulturer og lande.

To år efter ”Jazz Samba” udkom en om muligt endnu større bossanovasucces: I 1964 udgav amerikanske Stan Getz sammen med den brasilianske sangerinde Astrud Gilberto albummet ”Getz/Gilberto,” som udelukkende bestod af Jobim-sange. Det solgte millioner af plader, vandt en Grammy for Årets Album og blev et hit i både USA og Europa. Albummet indeholdt bl.a. Jobims superpopulære evergreen ”The Girl from Ipanema.” Sangen gik hen og blev den næstmest indspillede popsang nogensinde – lige efter Beatles’ kæmpehit ”Yesterday.” Lyt til albummet Getz/Gilberto. Lyt til Getz/Gilberto-nummeret The Girl from Ipanema med Astrud Gilbertos vokal.

Mr. Bossa Nova

Den brasilianske musiker og sanger Sergio Mendes – også kendt som selveste Mr. Bossa Nova, da han har mere end 55 bossanova-udgivelser bag sig – fik i 1966 et megahit med sangen ”Mas Que Nada” fra albummet ”Sergio Mendes & Brasil ´66 – Easy Loungin’,” som solgte platin netop pga. den enorme forgudelse og udbredelse af nummeret ”Mas Que Nada.” Sangen er siden kommet på Latin Grammy Hall of Fame-listen, der ærer tidlige optagelser af varig kvalitativ eller historisk betydning, som er udgivet for mere end 25 år siden. Lyt til albummet Sergio Mendes & Brasil '66 - Easy Loungin. Sergio Mendes genindspillede i 2006 sit succes-hit Mas Que Nada i ny version sammen med The Black Eyed Peas. .

Klassikere indspilles som bossanova

Efter bossanova-succesudgivelsen ”Sergio Mendes & Brazil ’66” begyndte man pludselig at indspille mange allerede kendte sange i en bossanova-version - så efterstræbt var genren blevet.

Eksempelvis blev den folkekære jazz-melodi ”Fly Me to the Moon” – nok bedst kendt fremført af den amerikanske crooner Frank Sinatra – indspillet af brasilianske Astrud Gilberto i 1964 i en bossanova-version. ”. Også jazz-nummeret “They Can’t Take That Away From Me,” Charlie Chaplins vemodige “Smile,” James Browns energiske ”I Feel Good” og Otis Reddings soul-klassiker “(Sittin' On) the Dock of the Bay” blev blandt mange andre evergreens indspillet i bossanova-versioner af diverse sangere og musikere, der til daglig arbejdede professionelt med den nye behagelige og eksotisk jazzede stilart. Lyt til Lisa Onos bossanova-versioner af ”Smile”, “I Feel Good” og ”Sittin' on the Dock of the Bay”. Lyt til Eliane Elias’ bossanova-udgave af “They can't take that away from Me”.

Frank Sinatra med på bossanova bølgen

Swing-crooner Frank Sinatra og den brasilianske bossanovakomponist Antônio Carlos Jobim indgik et samarbejde i 1967, hvor de indspillede den tropiske, tilbagelænede musik sammen. Det blev til albummet ”Francis Albert Sinatra & Antonio Carlos Jobim,” som blev nomineret til Årets Album til Grammy-uddelingen i 1968.

Særligt bemærkelsesværdigt er nummeret ”Quiet Nights Of Quiet Stars (Corcovado),” som Jobim skrev i 1960. Den engelske tekst blev senere tilføjet af den canadiske sangskriver Gene Lees. Den originale portugisiske titel ”Corcovado” refererer til det 710-meter høje bjerg Corcovado i Rio de Janeiro, som er kendt for sit 38-meter høje Jesus-kors placeret på dets top. Lyt til albummet ”Francis Albert Sinatra & Antonio Carlos Jobim”. Lyt til sangen ”Quiet Nights of Quiet Stars (Corcovado)”.

Blame it on the Bossa Nova

I det hele taget hittede mange kunstnere med bossanova-sange i 1960’erne – den amerikanske ballade- og swing-sangerinde Elydie Gormé lavede en landeplage med ”Blame It on the Bossa Nova” i 1963, og det kendte nummer ”So Nice (Summer Samba),” komponeret af brasilianske Marcos Valle i 1964 og indsunget af adskillige artister gennem tiden, blev også et stort hit – for bare at nævne nogle stykker. Lyt til Elydie Gormés ”Blame it on the Bossa Nova”. Lyt til Bebel Gilbertos version af “So Nice (Summer Samba)”.

Dansk Bossanova

I Danmark slog bossanovaen naturligvis også igennem. Det kendte Antônio Carlos Jobim-nummer ”One Note Samba” (på portugisisk ”Samba de Uma Nota”) blev omskrevet til dansk med titlen ”Hva’ Ska’ Vi med Kvinder” og fik samtidig et nyt satirisk indhold. Nummeret blev sunget med humor og ironi af Jørgen Ryg og Preben Kaas i ABC-revyen i 1963. Den originale version af ”One Note Samba” blev første gang udgivet i forbindelse med det tidligere nævnte album ”Jazz Samba” (Getz/Byrd) i 1962. Lyt til Jørgen Ryg og Preben Kaas' Hva' Ska' vi med Kvinder.

Flere aktuelle danske musikere og sangere har de seneste år implementeret bossanova i deres musik – herunder bl.a. Alberte, Moonjam, Rasmus Nøhr og Tobias Trier. Lyt til Albertes bossanova-nummer ”Sympati”. Lyt til Moonjams smukke bossanova-nummer "Memories of You". Lyt til Tobias Triers bossanova-nummer "Hvorfor kommer hun ikke?”. Lyt til Rasmus Nøhrs bossanova-nummer ”Caboera”.

Bossanova anno 2014

De seneste 40 år har de fleste brasilianere pudsigt nok mistet interessen for bossanova. Den bruges mest til at tilfredsstille turister, der forventer at høre musikstilen, når de befinder sig i Brasilien. Det sted, der udviklede bossanovaen, har desværre ingen passion for den længere. I USA spiller man den heller ikke så frygtelig meget mere, da hiphop og R&B har overtaget markedet.

I Europa spilles bossanovaen imidlertid fortsat af mange kunstnere og på mange natklubber og er stadig populær. Bl.a. har den tyske pop-duo 2raumwohnung, franske sanger Didier Sustrac, serbiske jazz-trompetist Dusko Goykovich og norske jazzsangerinde Hilde Hefte udgivet bossanova-musik. Lyt til 2raumwohnungs bossanova-album ”Melancholosch Schön”. Lyt til Didier Sustracs børne-bossanovaalbum ”Au Pays des Papas”. Lyt til Dusko Goykovichs indspilning af Jobims bossanova-klassiker ”Insensatez (How Insensitive)”. Lyt til Hilde Heftes version af Jobims bossanova-evergreen Corcovado, "Vakker Natt”.

Årsagen til at bossanova som musikgenre stadig lever i bedste velgående den dag i dag (dog mest i Europa) er højst sandsynligt, at den er den perfekte kombination af jazz og samba, der flød fuldstændigt naturligt og ubesværet sammen, da man startede med at eksperimentere med genren i 1950’erne.

Der er noget tidløst og universelt over al storslået musik – og det gælder også den brasilianske Easy Breezy Bossanova.