Elvis - That's the Way It Is 50 år, pt. 1

I år - 2020 - markeres der mange musikalske jubilæer. Ikke mindst 50 års jubilæer. I flæng kan nævnes Simon & Garfunkels album "Bridge Over Troubled Water", Jimi Hendrix's "Band of Gypsys", der er markeret med en slags jubilæumsudgave, "Songs for Groovy Children" med ikke mindre end fire koncerter fra Fillmore East og Black Sabbath's selvbetitlede debutalbum. Men det er også 50 år siden vi første gang stiftede bekendtskab med koncertfilmen og albummet "That's the Way It Is" med Elvis Presley.

Scenen er sat primært i Las Vegas i sommeren 1970. Året før var Presley vendt tilbage til livekoncerterne efter de mange spillefilm op gennem 1960'erne, og nu var tiden moden til at bringe denne side af Elvis ud til biografernes publikum også. Det er her, verden for alvor første gang stifter bekendtskab med Elvis i den hvide jumpsuit med den høje krave. Glem alt om fortegnede, karrikerede "Elvis-wanna-be's". Den Elvis vi møder her er slank, vokalmæssigt i topform og knaldskarp.

Man kan for så vidt dele beskrivelsen af "That's the Way It Is" i to. Den del der handler om filmen, og den del der handler om musikken og albummet. Her tager vi først et kig på filmen.

Filmen er en dokumentarfilm, instrueret af Denis Sanders. Vi følger Elvis og hans band under prøverne op til hans sommerengagement i Las Vegas i sommeren 1970 for til sidst at se en række sange optaget på scenen i løbet af engagementet. Man får en god fornemmelse af,  hvordan Elvis og hans musikere arbejder med de forskellige numre, der skal med på set-listen. [[{"fid":"6325","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"Elvis øver med musikerne"},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"Elvis øver med musikerne"}},"attributes":{"title":"Elvis øver med musikerne","style":"width: 225px; height: 151px; float: left;","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]Der er plads til både intense gennemgange  af sange og mere løsslupne episoder, der altsammen vidner om, at det at sætte et show sammen er seriøst arbejde. Det er ganske interessant at se Elvis netop arbejde med musikken, og musikerne, for at få præcis den sound frem, som han gerne vil. Et fornemt eksempel herpå er netop førnævnte Bridge Over Troubled Water, som Presley altså også tog på repertoiret. Det hele ender op med en slags koncertfilm - omend stykket sammen af klip fra forskellige koncerter. Der er nye sange i Elvis-regi som f.eks. "I Just Can't Help Believin'", "Sweet Caroline", "Polk Salad Annie" og som nævnt "Bridge OverTroubled Water". Men selvfølgelig får vi også Elvis-klassikere som "That's All Right, Mama", "One Night" og "Love Me Tender".  

Med filmen "Thats's the Way It Is" fik et internationalt publikum nu muligehed for - næsten - at komme til en Elvis-koncert. Man skal huske på, at han var et stort navn dengang i 1970, efter sit come-back der startede på tv i 1968 i lædertøj, fulgt op af en række hits fra 1969 som "Susicious Minds" og "In the Ghetto". Men hvorfor en film? Hvorfor ikke tage på verdenstur? Derom har gisningerne været mange, men et af de tilbagevendende svar er, at Elvis Presleys manager, "oberst" Tom Parker ikke kunne rejse udenfor USA. Han var givetvis illegal indvandrer fra Holland, og turde ikke risikere et udenlandsophold - og han mente ikke at kunne sende Elvis ud i verden alene... Som det næstbedste valgte man altså så at bruge det i forvejen planlagte Las Vegas-engagement som ramme. Og OK, det fungerer nu også meget godt. 

Filmen er med tiden blevet udsendt i flere versioner. I den oprindelige, der blev vist i biograferne i 1970, så man bl.a. også en række forskellige klip fra fanclub-conventions og den slags. De er i senere versioner klippet fra til fordel for flere scener med Elvis og hans band. Det band der med tiden er blevet kendt som "The TCB-Band" (Taking Care of Business), bestående af musikere som James Burton, Jerry Scheff, Glenn D. hardin og Ronnie Tutt. 

Jeg har selv for flere år siden haft fornøjelsen at se filmen i Imperial Biografen i København. Selvom det allerede dengang var en ikke-ny film, og Elvis havde været død længe, kunne han stadig begejstre publikum Der blev vugget og rocket med under sangene, og i live-delen var der selvfølgelig applaus efter hvert nummer. Der er forlydende om at filmen igen vil blive vist, også i danske biografer i forbindelse med jubilæet. Hold øje med den og giv den en chance. 

(Det er også muligt at låne "That's the Way it is på biblioteket og der ligger adskillige derfra klip på youtube)