dummy

Elvis - That's the Way It Is 50 år, pt. 2

3-04-2020
Kenth K. Nielsen, Det Kgl. Bibliotek - Aarhus

Vi har tidligere markeret 50-året for koncertfilmen "That’s the Way It Is" med Elvis Presley, så selvfølgelig skal vi også tage et kig på albummet med same titel.

Albummet udkom oprindeligt i november 1970. Selvom det er samme titel som filmen, er der ikke helt tale om et decideret soundtrack fra filmen, omend de fleste numre også er at høre i den.

Det oprindelige album består af 12 skæringer, hvoraf de fire er live-optagelser fra koncerterne i august 1970. De øvrige er indspillet ved en session i Nashville i juni måned samme år – en flere-dages session, der i Elvis-kredse er kendt som ”the Nashville Marathon”. Det materiale vi her bliver præsenteret for, er helt nyt i Elvis Presleys regi. Der er tale om nye, eller i hvert fald nyere sange, som Elvis ikke tidligere har udgivet. Det er hans fortolkninger af aktuelle numre. Der var tale om sange i en ny sound, nye arrangementer og med et måske mere modent indhold end i hvert fald de tidligere rock’n’roll-sange. Genremæssigt ligger de i det man kan kalde ballader, pop, country – men selvfølgelig leveret med det umiskendelige Elvis-touch. Det er numre som ”I Just Can’t Help Believin’”, ”Mary in the Morning”, You Don’t Have to Say You Love Me”, “Stranger in the Crowd” og ikke mindst “Just Pretend” og “Bridge Over Troubled Water”. Sidstnævnte også et af de numre der kan fejre 50 års jubilæum her I 2020.

Det er en anden lyd, en anden sound og et andet band, end det Elvis havde brugt året før i Memphis. Nogle var gengangere fra hans live-band men alle var topprofessionelle. Det var i øvrigt her, at backinggruppen The Jordanaires medvirkede for sidste gang hos Elvis. Og hvad var det så de medvirkede på?

[[{"fid":"6341","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"The Nahville Marathon"},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":false,"field_file_image_title_text[und][0][value]":"The Nahville Marathon"}},"attributes":{"title":"The Nahville Marathon","style":"height: 163px; width: 230px;","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

De nævnte sange er måske ikke de mest kendte – i hvert fald med Elvis, men de er med til at definere ham som den modne eller modnede sanger han var her i 1970. Hans stemme er fyldig, blød, vidtspændende… men sine også stadig med et snert af den råhed, han demonstrerede i 1968 og 1969. Og han demonstrerer her sin evne til at gøre enhver sang til sin. Lyt til den eminente version af ”You’ve Lost That Lovin Feelin’”. Jovist, mest kendt med Righteous Brothers, men Elvis kan så sandelig også.

På nummeret ”Just Pretend” demonstrerer Elvis en fantastisk spændvidde i sin vokale formåen. Og sin ”feeling” – noget af det, der karakteriserede ham som sanger. Albummet fortsætter med en lettere pop-country-skæring ”Stranger in the Crowd” for til sidst at slutte med Elvis’s studieversion af ”Bridge Over Troubled Water”. Denne var ganske ny på det tidspunkt, men Elvis var faldet for den og tog den hurtigt til sig – den forblev et tilbagevendende nummer på hans live-repertoire frem til 1977. På albummet her har man så faktisk ”snydt lidt”. Man har af en eller anden grund lagt applaus på slutningen af ”Bridge Over Troubled Water”. Hvorfor ved jeg ikke. Velsagtens for at illudere en live-version.

Som album er ”That’s the Way It Is” vigtigt i forståelsen af Elvis Presleys tid og musik. Det var det, der tog ham ind i 1970’erne sammen med albummet "On Stage" fra tidligere samme år og "Elvis Country" der udkom i begyndelsen af 1971. Sidstnævnte bestod af numre fra førnævnte marathon-session.  Med blandingen af live- og studieindspilninger får vi på "That's the Way It Is" et bud på den Elvis, der var kommet tilbage fra 1960’ernes film. Han havde indtaget live-scenen igen og var leveringsdygtig i tidssvarende, modent musik.

Med tiden er der kommet genudgivelser, hvor man bl.a. kan finde de koncerter fra Las Vegas, som live-numrene stammer fra. Det kan være en stor mundfuld for mange at lytte alt dette igennem. Men vil man have et bud på Elvis Presley ved årtiets begyndelse er originalversionen af ”That’s the Way It Is” et godt sted at starte.

(Kan lånes via dit biliotek efter corona-krisen)