En rejse gennem elektronikkens urhistorie

Det var vaskeægte musikhistorie, der indtog KB Hallen i København i går aftes. Selvom kun ét medlem fra den oprindelige besætning er tilbage, er udtrykket – både lydmæssigt og visuelt – umiskendeligt. At opleve Kraftwerk er som et hyperspring ind i en fremtid af robotter og højteknologi, selv i en tidsalder præget af ChatGPT og kunstig intelligens.

At der er tale om musikhistorie, understreges af, at Ralf Hütter – det eneste tilbageværende medlem – dannede Kraftwerk i Tyskland i samme årti, som The Beatles blev skabt i 1960’ernes England. Ralf Hütter og Florian Schneider begyndte deres færd med akustiske instrumenter som tværfløjte og percussion under navnet Organisation, som en del af den tyske krautrock-bevægelse. En bevægelse, der opstod som et musikalsk opgør med den amerikanisering, der prægede Tyskland under efterkrigstidens stramme, militære overvågning.

Inspireret af Pierre Schaeffer – skaberen af musique concrète, hvor lyduniverset bygges af fundne lyde – og Karlheinz Stockhausen, en pioner inden for rendyrket elektronisk musik, bevægede Kraftwerk sig gradvist væk fra det akustiske og ind i et nyt, elektronisk univers. Denne udvikling blev tydelig med albummet Autobahn (1975) med det ikoniske 20 minutter lange titelnummer, som efter sigende også var et nik til The Beach Boys.

Jeg oplevede Kraftwerk første gang i 1999 på Roskilde Festival, hvor bandet forvandlede festivalpladsen til et futuristisk multimedieunivers af robotter og banebrydende elektroniske lyde. Inden koncerten i KB Hallen var spørgsmålet derfor, om Kraftwerk stadig kunne give følelsen af at træde ind i fremtiden – eller om fremtiden for længst havde indhentet pionererne.

Koncerten i KB Hallen

Efter en lang, stemningsmættet intro med fire pixelerede robotter og rumlende elektroniske lyde trådte de fire medlemmer frem og indtog hver deres pult. Ralf Hütter – 78 år, rank i ryggen og med sit karakteristiske maskinmesterblik – flankeredes af Henning Schmitz, Falk Grieffenhagen og Georg Bongartz: en kvartet, hvor menneske og maskine smeltede sammen.

Koncerten åbnede med “Numbers” fra Computer World (1981). På storskærmen foldede de digitale visuals sig ud i et visuelt bombardement, der spejlede sig i platformen og i de farvepulserende dragter, de fire bar.

Publikum bestod hovedsageligt af folk over 40, og for mange var det en rejse tilbage til lyden af gudfædrene inden for moderne elektronisk musik. De fire leverede et tight og gennemført show. Det er ikke overraskende, at Ralf Hütter i dag ikke har helt samme vokale kraft, men som koncerten skred frem, blev stemmen varm og gled naturligt ind i det elektroniske lydlandskab. KB Hallens lydanlæg bestod til gengæld testen uden problemer og gav Kraftwerks kompositioner den styrke og klarhed, de fortjener.

Mod slutningen fik vi flere numre fra Electric Café (1986), hvor albummets kolde og skarpe electro-beats brød igennem på “Boing Boom Tschak”, “Techno Pop” og “Musique Non-Stop”. Også “Spacelab” fra The Man-Machine (1978) demonstrerede, hvor dybt Kraftwerks indflydelse rækker ind i de mange elektroniske subgenrer, der senere er opstået. Det samme gjaldt “Trans-Europe Express” fra 1976, et nummer der genlyder i utallige efterfølgende kunstneres værker.

Fremtiden – og fortiden

Så tilbage til spørgsmålet: Giver Kraftwerk stadig følelsen af at træde ind i fremtiden – eller er fremtiden kommet dem i forkøbet?

Verden og teknologien har ændret sig drastisk i de 26 år, der er gået siden min første Kraftwerk-koncert. Roskilde-koncerten i 1999 står stadig som et højdepunkt i min koncerthistorie, fordi Kraftwerks præcision og teknologiske overskud på det tidspunkt stadig lå flere skridt foran alt andet.

I dag, anno 2025, har teknologien indhentet gudfædrene. Men det gjorde oplevelsen i KB Hallen til gengæld til en rendyrket rejse ind i musikhistorien. Og med deres overlegne, højteknologiske symbiose af lyd og billede levede Kraftwerk til fulde op til navnet Kraftwerk Multimedia Tour. Det er i sig selv imponerende, at én af de fire mensch-maschine på scenen begyndte sin musikalske rejse i samme årti, som The Beatles blev dannet.