Genrer
En verdensmand på den yderste revle
Kaj Sekkelund: Apostlens langhårede berømmelse – Dengang John Lennon og Yoko Ono kom til Thy – og det der fulgte. Forlag1, 2020
I årtier er antallet af bøger om The Beatles og livet derefter støt og roligt vokset. Tykke bøger, tynde bøger, grundige bøger, sjuskede bøger. Der er også en del på dansk om The Fab Four: Paul McCartney, John Lennon, George Harrison og Ringo Starr. Som gruppe nåede de en enkelt koncert i Danmark – i KB-Hallen i 1964.
Og for 50 år siden var John Lennon her en måneds tid. Lang ude på landet; nærmere bestemt Thy.
Det er der nu kommet en fin, lille bog om. Den meget lokale forfatter Kaj Sekkelund har skrevet 160 sider, som nærmest er en universel hjemstavnsberetning. For selv om den centrale kerne er Lennon i Vester Han Herred januar 1970, får vi også forfatterens bud på Lennons betydning dengang – og nu. Og vi får sandelig også frisket mange af de skelsættende begivenheder fra omkring 1970 op. Lige fra det verdensomspændende ungdomsoprør til hvad der skete henne om hjørnet: Thy-lejren og det, der fulgte.
På bogen sidste flap kan vi læse om forfatteren: ”Kaj Sekkelund. Mag.art. i historie med sidefag i samfundsfag. Født 1957 i Fjerritslev og opvokset i Thisted. Siden 1989 bosat i Vust i Vester Han Herred. Har arbejdet med arkiv, undervisning og i det private.” Okay, så danner der sig lynsnart et billede på den indvendige nethinde.
En hyldest
I indledningen skriver Sekkelund, at bogen gerne må betragtes som en hyldest. Ikke fordi Lennon var en helgen, men han viste en sjælden ærlighed som kunstner og brugte sit talent til mere end popmusikken.
Kaj Sekkelund ønsker at beskrive de begivenheder, der førte Lennon til Thy, så sandfærdigt som muligt. Efter læsning i den omfattende litteratur stod det klart for forfatteren, at begivenhederne er blevet beskrevet meget forskelligt. Hensigten med bogen er ”… at trænge ind til sandheden bag myten om John Lennon, så vidt mine evner formår. Fejl er der sikkert alligevel.”
En såre sympatisk hensigt; jeg bærer så gerne over med flere halvkvædede viser, pudsige påstande og til tider tydeligt fravær af behjælpelig redaktør.
En pressekonference
Lad mig sige det med det samme: Bogens vægtigste indhold er 2. ,3. og 4. kapitel, som på cirka 50 sider beskriver John Lennon og Yoko Onos dage i Thy fra 29. december 1969 til 25. januar 1970.
Yoko Onos exmand, filminstruktøren Anthony Cox, hans nuværende hustru Melinda og Cox og Onos fælles barn Kyoko var flyttet ind på filmskolen i Skyum, hvor Aage Rosendal Nielsens ”New Experimental College” også lå.
John og Yoko ønsker at besøge Kyoko, og kommer via Kastrup til Aalborg og videre til Vester Han Herred. Her er det så, at Kaj Sekkelunds bedsteforældre har en gård, nabo til Cox, og bedsteforældrenes telefon lånes ofte, indtil en telefonlinje etableres hos Cox. I julen 1969 kommer hele det eksotiske selskab på besøg, og ”ved denne lejlighed klappede Lennon min bedstefars so, der havde fået smågrise”. Mageløst.
Det rygtes hurtigt, at John Lennon er tilstede, og verdenspressen dukker op. Derfor vælger man at afholde pressekonference 5. januar på ”Æ Verdensuniversitet”, som ”New Experimental College” hedder i folkemunde.
Vi får en fin og grundig beskrivelse af pressekonferencen, hvor hovedpersonerne venligt og medievant svarer på spørgsmål. Der bliver fisket efter petitstof, forholdsvist forgæves. Og så slutter det minsandten med dansen om juletræ, hvor der ”vistnok synges Dejlig er den himmelblå”. Arj, her ville vi gerne have et billede! Senere er der også en mediedækket shoppingtur i Thisted, og fra Thisted Amts Tidendes reportage får vi denne bogs titel: Apostlens langhårede berømmelse.
Den anden store begivenhed er, at John og Yoko bliver klippet af indskrevet damefrisør fra Aalborg. Sikken virak, hvor pressefotograferne kæmper indædt for at få billeder. Sandelig fra en svunden tid, hvor de værdifulde negativer gemmes i en sko for ikke at falde i de forkerte hænder.
En Thylejr
Den efterfølgende etablering af Thy-lejren beskrives. Og der er ikke den store sammenhæng med Lennons besøg, som mange har troet, men hans peace & love-agitationer har naturligvis været i bevidsthederne. En af forfatterens kilder har naturligvis været Peter Øvig Knudsens monumentale værk Hippie i to grundige og velskrevne bind. Også i nærværende bog beklages den berømte kirkebesættelse i Hjardemål, som betød et vendepunkt for hippiebevægelsen.
Ungdommen på egnen foretog enkelte, formålsløse besættelser, som der aldrig kom forklaringer på. Og så lader Sekkelund denne sætning stå mutters alene: ”Anonyme aktioner har i øvrigt gennem tiderne især været kendetegnende for højreekstremistiske grupper.”
Men der var også positive tiltag. En musikalsk protestaktion med udendørs koncert blev kimen til den senere Thy-Festival. Her følger så en alfabetisk oversigt over de grupper, der har spillet på festivalen 1979-1993. Listen er ukommenteret, og som sådan kunne den måske bare have været et appendiks til bogen?
Efter Lennon
I sidste kapitel giver Sekkelund sit personlige bud på Lennons betydning, også i Østeuropa, som forfatteren øjensynligt har stor viden om. Drabet på John Lennon i 1980, som er kaldt århundredets mord, udlægges som firsernes realitet, der dræber "make love not war"-bevægelsen. Og det er jo ikke helt forkert.
Bogen slutter med et fint noteapparat og litteraturliste med 72 relevante bøger og artikler; researchen er i orden.
For 10 år siden blev 40 års jubilæet for Lennon og Yokos visit i Thy grundigt fejret. Men hvad med 50 år? Jyllands-Posten havde 29. december 2019 en fin og lang artikel, som fint beskriver hele forløbet. Artiklen er skrevet efter, at Apostlens langhårede berømmelse er skrevet og er derfor ikke med i litteraturlisten.
Hvor ville det have tjent bogen godt, hvis den var udkommet FØR jubilæet, men sådan blev det ikke.
Men stadigvæk har vi en læseværdig bog, hvis man er interesseret i et af de største musikmennesker: John Lennon. Et personligt, lille fint skrift, som helt sikkert giver ukendte oplysninger til læseren.