Et skud fra hoften

Det er utroligt svært at være spåkone på musikområdet, ved jeg af erfaring, men her følger mit forsigtige og hurtige skud fra hoften. Hvordan vil vi konsumere musikken i fremtiden?

Nettet

Nettet vil få den helt store rolle i fremtiden - lige nu har vi nationale sites, f.eks. bibliotekernes nettjeneste Bibzoom med omtale og anbefalinger af al slags musik, og Bibliotek.dk, som tilbyder cd'er, lp'er, noder og musikbøger. Herudover er der internationale sites, bl.a. Spotify.com. Vi vil på kort sigt trække musikken ned til mobilen og pc’en, og på lang sigt til en fremtidig sammensmeltet kombination af de medier, vi hører og ser musikken igennem i dag.

Musik i fysisk form

I en del år vil nostalgien og hangen til de fysiske materialer - cd, dvd, vinyl - stadig have en vis gennemslagskraft. I årene omkring årtusindeskiftet var vi en del, der troede, at nettet og filerne ville slå igennem langt hurtigere og reelt udkonkurrere de fysiske medier. Men virkeligheden så anderledes ud.

Inden for f.eks. det klassiske område findes der er stadig mange værker, der ikke kan skaffes som filer, men kun ligger i fastformsmedier. Her er det aktuelt at prøve Bibliotek.dk, fordi de danske biblioteker ikke kun satser på den aktuelle top-10-musik, men søger at dække musikgenrerne bredt og dybt – også retrospektivt!

Koncerter og samvær

Med den udstrakte brug af nettet søger mange alternativt og socialt samvær. Det ser vi allerede nu på bibliotekerne, hvor der er stor tilstrømning, når bibliotekerne for en sluttet kreds tilbyder samvær i f.eks. musikcafeer, læseklubber og lokale anmelderklubber, der fokuserer på spil, romaner eller musik – eller en kombination af disse.

Bibliotekernes rolle i fremtiden vil dels være som den er i dag: at give brugerne adgang til oplysninger og oplevelser på forskellige medier, og af specialister at blive guidet sikkert gennem informationerne til et godt resultat. Men bibliotekerne vil også i langt højere grad end nu blive kulturcentre, hvor man kan dele gode musikoplevelser, blive inspireret og opleve musikken live under koncerter eller i møder og foredrag med musikere og komponister, der fortæller om deres musik.

Musikkens indhold – gensidig påvirkning

De store folkevandringer giver afsmitning. Politisk forfulgte søger til andre himmelstrøg med friere forhold, fattige søger bedre livsbetingelser. I de økonomisk bedre stillede lande bevæger den del af befolkningen, der har tilstrækkelige økonomiske ressourcer sig ud på ferierejser til udlandet og modtager musikinspiration fra de lande, de rejser til.

Ikke mindst internettet giver i alle IT-lande mulighed for, at musikere og komponister hurtigt kan orientere sig fagligt og blive inspireret af kolleger over hele verden. Nettet har også været brugt til et projekt som YouTube Symphony Project. 

Den gensidige påvirkning vil være frugtbar for musikken. I tidligere århundreder har vi set påvirkning fra folkemusikken på kompositionsmusik inden for det klassiske område og fra jazzen i 1900-tallet. I sidste århundrede oplevede vi, hvordan vestlig musik inspirerede afrikanske musikere og omvendt jvf. genrer som Highlife. I dag ser vi, hvordan crossover-fænomenet har resulteret i verdensmusik, ligesom vi ser kvartetter med oprindeligt klassisk afsæt spille rock eller jazz, f.eks. Brodsky-Kvartetten eller Kronos Kvartetten. Definitionen af rock, jazz og ny kompositionsmusik udvides på den måde kraftigt.

Men fusionerne vil blive forstærket og give spændende frugtbare konstellationer, der på sigt vil være til glæde for os alle. Sideløbende vil de enkelte genrer nok også overleve i deres oprindelige former, men et er sikkert: musikken vil stadig være der, for mennesket kan ikke leve uden musik!

Artiklen blev oprindelig bragt på Bibzoom 29. april 2011.