dummy

Festival flashback '92

4-01-2023
Mik Stegger, Randers Bibliotek

Kunne man se en narkoinduceret fjern og dysfunktionel Kurt Cobain få et kick ud af at bonde med et kæmpe fodboldberuset festivalpublikum, der jodlede usammenhængende i sommernatten? Nej, vel. Til gengæld var han pudsigt nok en af mange, der havde peget på kvaliteterne hos det band, jeg valgte at bruge denne legendariske fredag aften på Roskilde i selskab med i stedet.

Danmark var blevet Europamestre i herrefodbold få timer forinden, og hvor Cobain og Nirvana fremstod som aftenens ubetingede hovedattraktion på Orange Scene, fulgte jeg instinktet og troppede op for at høre de fire storstøjende skotter i Teenage Fanclub på Grøn. Alle mine venner havde trukket Seattle-kortet, så der var ingen kendte ansigter omkring mig, men få minutter inde i koncerten var festen et faktum, og en fremmed var en ven, du måske bare ikke havde nået at hælde øl ud over endnu.

Teenage Fanclubs andet album, "Bandwagonesque" havde ligget i heftig rotation i min walkman i månedsvis op til koncerten. Det fremgik af fællessangen, at jeg ikke var den eneste, der var blevet ramt af den skotske kombination af knippelgode sange pakket ind i lækre korstemmer og knitrende, hylende guitarer. At de fodboldglade Glasgowgensere i bandet ikke gjorde noget for at lægge en dæmper på aftenens nationale sejrsrus, er egentlig kun en eftertanke.

Og så igen. Da de kom ud til ekstranumre foran det publikum, som de egenhændigt havde bragt i kog, stillede trommeslager Brendan O'Hare et fyldt ølkrus frem på forscenen. Han tog straffesparkstilløb og faldt jublende på knæ med armene i vejret, mens kold Carlsberg i dråbeform sejlede ud over de første rækker, og teltdugen blafrede i begejstring - igen.

Da jeg ud på natten hørte venneflokken fortælle om Nirvana-koncerten kunne jeg konstatere, at min 20-årige dømmekraft for en gangs skyld havde set rigtigt. Mine helte fra den aften er desværre blevet lidt kedelige på sine gamle dage, men "Bandwagonesque" holder stadig 100 procent. Hvis man var til stede i på Grøn Scene om aftenen den 26. juni 1992 er der faktisk gode chancer for, at den holder 110!