Genrer


Folkeklubben i Tønder
Folkeklubben charmerende sig endnu engang ind i hjerterne på Tønder publikummet.
Fredag aften spillede Folkeklubben for tredje år i træk en glimrende koncert på Tønder Festival. Det var et fyldt telt 1 der mødte et af Tønder publikummets ynglingsbands da de gik på kl. 20. Og med deres blanding af folkelige sange med finurlige og eftertænksomme tekster fandt de endnu engang ind til folks hjerter, og fik givet en kommentar til udkantsdanmark.
Koncerten var en god blanding af sange fra deres to albums Nye Tider og Danmarksfilm. Og selvom det på enkelte tidspunkter var lidt svært for bandet at fastholde publikums interesse, så tog de til fulde stikket hjem med numre som For pengene og Danmarksfilm samt ikke mindst ekstranummeret Fedterøv hvor der blev leveret fællessang og meget atypisk for Tønder festival skudt konfettikanoner af.
Med den opbakning bandet har fra festivalens publikum og med tanke for det tætpakkede Telt 1, kunne det være at festivalen næste gang Folkeklubben spiller, skulle afprøve om deres folkelighed også kan bære en koncert på Open Air scenen.
Folkeklubben
Telt 1 på Tønder Festival
Fredag den 28. august kl. 20