Forårsdag

Anne Linnet har mange forskellige udtryk. De færreste kender hende som klassisk komponist: hun er konservatorieuddannet og har lavet værker for orkester, kammermusik, korværker, musik for orgel og andre soloinstrumenter. Sideløbende er der hendes populærmusik, som alle kender, og som er ganske broget. Fra hønsestrikket kvindesagsrock med Shit & Chanel over poprock med Sanne og Lis og videre til Marquis de Sades kolde s/m-udtryk, musicals, filmmusik, inderlige fortolkninger af Tove Ditlevsen og popsalmer med tekst af Johannes Møllehave. Og midt i alle stilskiftene kom i 1988 Jeg er jo lige her, som er enkel og ligetil dansk visesang. Den blev Linnets bedst solgte plade (over 400.000 eksemplarer) og indeholdt to markante hits, “Tusind stykker” og “Forårsdag”.

Sidstnævnte er ikke skrevet direkte til lp’en, men havde tværtimod ligget i skuffen i 18 år og ventet på den rigtige lejlighed til at komme frem. Det giver sangen en lidt underlig dimension:

Jeg ved at al min sidste tid skal leves,
jeg ved at tiden tæller hjertets slag.
At alt det vi har grædt igennem livet
det svinder på en forårsdag.

Det er ikke den slags sangtekster, man forventer fra en 16-17-årig pige. Det er tilbageskuende, livsklogt og smertelig smukt. Sangen beskriver en kærlighed, der er modnet gennem et langt samliv. Den handler om de ting, som begge parter i et forhold er klar over, men sjældent får sagt, fordi det kræver så store ord. De væsentlige ting. Melodien er enkel og bæres af guitar, blød bas og et strejf af keyboard. Det var et af de store bidrag til den nationale sangskat, der kom til verden dengang i 1988. Anne Linnet fortæller:

“Det er en sang, som ofte bliver brugt til både bryllupper og begravelser. Ud fra de mange, som har kontaktet mig, ved jeg, at folk er følelsesmæssigt berørt af sangen, og det er et af de numre, jeg er sikker på stadig eksisterer om 50 år.”

Man kan kun nikke. Tak, Anne.