Forfatteren Asger Schnack er gæste-dj på Bibzoom

Om Asger

Asger Schnack er født i 1949. Han er klassisk-sproglig student fra Aurehøj Statsgymnasium.

Han er uddannet indenfor forlagsbranchen, hvor han har arbejdet som forlægger for forlaget Swing og forlaget Bebop, og som forlagsredaktør på Borgen og Hans Reitzel. Han har været lærer på Forfatterskolen fra 2009 til 2011 og på Danmarks Biblioteksskole i firserne i forlagskundskab.

Bedst kendt er han nok for sit forfattervirke. Han har skrevet digte, essays, romaner, børnebøger og biografier. Se en oversigt på http://asgerschnack.dk/. Hans seneste udgivelser er digtsamlingen ”Befriet: Eksistensstykker” (2011) og ”Morti Vizki. En kærlighedserklæring” (2012), en bog om dansk samtidslitteratur.

Asger ved også utroligt meget om musik. Derfor er det særligt spændende at han vil være gæste-dj på BibZoom. Så kan man kigge ham over skuldrene og nyde hans små krystalklare kommentarer.

Asger siger selv om sin interesse for musik…

”Jeg mødte musikken i 1969; ja, jeg havde mødt den før, naturligvis, i 1964, da jeg første gang hørte en plade med Bob Dylan. The Beatles og alle årene dér, 1965, 1966 – Revolver – Blonde on Blonde – The Rolling Stones og 1967, 1968, Cream, Jimi Hendrix og alt det havde jeg hørt, da jeg en dag i 1969 fik The Great White Wonder med posten. Eller fik og fik, jeg havde købt den i dyre domme. De bedste penge, jeg har givet ud …

The Great White Wonder var den første bootleg eller piratplade, som vi sagde dengang. Som titlen siger, var den helt hvid, en dobbelt-lp med lutter for mig helt ukendte Bob Dylan-optagelser, bl.a. fra ”The Basement Tapes”, som jo dengang ikke var udgivet. Det bragte mig i en slags ekstase; jeg overspillede de to lp’er til spolebånd, så jeg kunne høre dem på min Tandberg-båndoptager, mere eller mindre i sløjfe. Nu skal det siges, at jeg også i løbet af min gymnasietid – jeg blev student i 1968 – havde haft et jazz-trip og hørt Miles Davis og John Coltrane og Thelonious Monk; den første plade, jeg købte var en single med Thelonious Monk. Når 1969 blev afgørende, var det selvfølgelig også, fordi jeg var flyttet hjemmefra, da jeg var færdig i gymnasiet, og mit liv på alle måder ændrede karakter; jeg skrev anderledes, end jeg havde gjort bare et par år tidligere, jeg var interesseret i popkunst og levede efter en eller anden flower-power-filosofi, hvor praksis netop var musikken og en hel masse farver. Det var også i 1969, at jeg mødte Dan Turèll.

Med The Great White Wonder sank jeg ligesom dybere ned i musikken som udtryk, et univers udvidede sig – og jeg blev (om muligt) endnu mere optaget af Bob Dylan som kunstner og som myte. Alt, hvad der strømmede ud fra dette centrum, beskæftigede jeg mig med. Senere kom flere navne til, også som jeg kom ind i nye miljøer og mødte mennesker med andre orienteringspunkter, men for mig selv var det Bob Dylan, og det har det været lige siden. Jeg har skrevet bøger om Bob Dylan (den ene sammen med Christian Braad Thomsen) – og sammen med Klaus Høeck digtsamlinger om David Bowie og Brian Eno. Jeg har været jazzvrag og beatnørd, og jeg er det alt sammen stadig væk. Musikken er et hav, man kan svømme ud i og få noget at vide, man har brug for at blive mindet om: sandheden, følelsernes kor, tankefelter, dybde, hvorpå vi lever.”

Asgers ObJeKtIvE liste over de 25 bedste plader:

Nr. 25 Talking Heads: Remain in Light. ”Hundredvis af plader flokkes om plads nr. 26”.
Nr. 24 The Doors: The Doors. ”Vendte på én gang op og ned på alt”.
Nr. 23 Torben Ulrich & Søren Kjærgaard: Alphabet, Peaceful, Diminished: 29 Proposals from the Towers of Babble. ”Dette er cool”.
Nr. 22 Patti Smith: Horses. ”Man lytter i ærbødighed”.
Nr. 21 Duke Ellington, Charlie Mingus, Max Roach: Money Jungle. ”Man bliver lige overrasket, hver gang man hører den”.
Nr. 20 Under Byen: Samme stof som stof. ”Det stof er eksistensen”.
Nr. 19 Frank Zappa: Hot Rats. ”Hvis man først har hørt den plade, er der ikke mere at stille op”.
Nr. 18 The Savage Rose: The Savage Rose. ”Annisette!”.
Nr. 17 Joy Division: Closer. ”Jeg husker nætter med denne lyd”.
Nr. 16 The Velvet Underground & Nico: The Velvet Underground & Nico. ”Det er svært at glemme denne plade”.
Nr. 15 Jefferson Airplane: Surrealistic Pillow. ”Vi vidste det ikke, før vi vidste det, men så vidste vi det”.
Nr. 14 Björk: Debut. ”Hvert skridt i livet er det første”.
Nr. 13 Thelonious Monk: Brilliant Corners. ”En plade, der ændrer et menneskes liv”.
Nr. 12 Fred Frith: To Sail, To Sail. ”Måske den bedste plade, der nogen sinde er indspillet. Men der er altså elleve andre, der fortrænger den fra førstepladsen…”.
Nr. 11 John Coltrane: A Love Supreme. ”Her må vi vist tale om et genialt mesterværk”.
Nr. 10 David Bowie: Hunky Dory. ”Hvis man med ung mener erfaren, så er denne plade ung”.
Nr. 9 The Beatles: Revolver. ”Lidt frem; lidt tilbage; lige dér”.
Nr. 8 Captain Beefheart & His Magic Band: Trout Mask Replica. ”Det mærkeligste øjeblik i vores historie”.
Nr. 7 Robert Wyatt: Rock Bottom. ”Når følelsen bliver til lys”.
Nr. 6 The Band: Music from Big Pink. ”Så findes verden alligevel!”.
Nr. 5 Brian Eno: Another Green World. ”Flintrende smukt”.
Nr. 4 The Jimi Hendrix Experience: Electric Ladyland. ”Her må vi vist bare lytte”.
Nr. 3 The Ornette Coleman Quartet: This is our Music. ”Skønhed er en sjældenhed”.
Nr. 2 Miles Davis: Kind of Blue. ”Jeg får at vide, at jeg lever”.
Nr. 1 Bob Dylan: Highway 61 Revisited. ”Den bedste plade, der findes”.