Formidabel folkfest med ny norsk poet

Jonas Alaska gav en veloplagt koncert med både fest, farver og følelser, da han gæstede Voxhall under SPOT Festival.

Anmeldelse: Jonas Alaska, SPOT Festival, Voxhall, Fredag 17.30.

Den unge nordmand havde været på mange læber, før han som et af de første navne trådte op på Voxhalls scene for at spille SPOT Festivalen i gang. Både forventninger og publikum stod tæt, da han og fem mands store orkester slog de første toner af ”I Don’t Think I Love You Anymore” an.

I et sansefuldt og mættet lydbillede stod den ranglede nordmand med det lange hår gemt under cowboy-hatten frem på scenen. Hjemmevant småsludrede han til publikum mellem de første numre, der blevet båret på en blanding af steelguitar, orgeltoner og tostemmige vokalklange med den eneste kvinde i bandet.

Alaska rimer på både Dylan og Young

Lydbilledet er en blanding af folk, country og tidlig rock ’n roll, og uanset stemningslejet leverede Jonas Alaska sine velkomponerede sange med stor energi og et smittende nærvær. Det er ikke uden grund, at flere kalder Jonas Aslaksen, som han borgerligt hedder, for Norges Bob Dylan, men han evner også at lyde som Neil Young med vibrato, humor og en sprød guitarlyd, der i ”Here Comes The Sun Again” leder tankerne hen på ”Southern Man”.

Efter fire numre smider han sit band af scenen. Kun manden bag tangenterne får lov at blive siddende og lytte til det tindrende smukke og poetiske ”October”, der bliver fremført med overlegent guitarspil og en historiefortælling, der får småsnakken i salen til at dø hen.

Med bandet tilbage på scenen sætter 25-årige sanger sig bag et Rhodes-piano med et mundharmonikastativ bag nakken. I bedste Dylan-stil synger han et smukt nummer til pigen Mary. Med en blændende solo viser han, at det musikalske talent ikke begrænser sig til hverken strenge, tangenter eller sang. Det er medrivende.

Efter en langsom ballade kommer afslutningen. En tretrinsraket af sange med højere tempo og mindre følsomhed får publikum til at rokke med, i takt med at lydmanden skruer op for volumenknappen. Han når næsten smertegrænser, før Jonas Alaska slår dagens tiende nummer af og for anden gang på tre kvarter smider sit band af scenen.

Sørgmodig og smuk soloafslutning

Det sidste nummer er det åndelige højdepunkt. ”If Only As A Ghost” er titelnummeret på den nyeste plade. Nummeret er en sørgmodig hilsen til en afdød storebror, og Jonas Alaska formår at synge de intime følelser for broderen ud til et åndeløst publikum, der måber over den unge mands melodiske og poetiske evner ”I can't stand people telling me/You're watching from above/It's given me no comfort thinking/God is now your host/Cause I'm the one who needs you here/If only as a ghost.”

Den smukke og vemodige afslutning runder koncerten af, og på mindre end en time har Jonas Alaska fået nye beundrere til både at le, miste pusten og mærke sig selv.