Genrer


Fornem filmdebut til Efterklang
An Island er ikke en hvilken som helst musikfilm om et hvilket som helst band instrueret af en hvilken som helst instruktør.
2010 var et travlt år for Efterklang. De udgav i februar deres tredje album, Magic Chairs, på det velrenommerede internationale label, 4AD, spillede 120 koncerter spredt ud over Europa og Nordamerika og lancerede Efterkids, et projekt der sætter fokus på vigtigheden af musik i folkeskolen. Nå ja, og så nåede de også lige at lave en film med Vincent Moon.
An Island tager publikum med til Als, øen i det sønderjyske hvor tre af de fire kernemedlemmer Rasmus Stolberg, Casper Clausen og Mads Brauer voksede op. De mødte sidste medlem Thomas Husmer, da de flyttede til København. Det er et meget personligt indblik i bandets rødder og tidlige inspirationskilder, men samtidig også noget andet, noget mere.
Musikvideoens redningsmand
Men først lidt om instruktøren. Franskmanden Vincent Moon er af mange blevet udråbt som musikvideoens redningsmand. Han har siden 2006 fanget et utal af både kendte og mindre kendte indie-musikere i de såkaldte ”Take Away Shows,” hvor de optræder på så usædvanlige steder som caféer, på gaden, i busser og i en elevator.
Filosofien bag Take Away Shows er ikke at tilstræbe perfekte videoer, men at fange musikerne i en slags øjebliksbillede, hvor småfejl og uforudsete hændelser er helt acceptable – alt sammen filmet med Moons øje for den skæve vinkel.
Denne teknik og filosofi viderefører han i An Island. Har man før set Moons videoer, kommer de let rystede kamerabevægelser og uklippede sekvenser helt naturligt. De tilføjer en ekstra dimension til filmen og gør, hvad der let kunne være blevet en klinisk gennemgang af Efterklangs ungdom til en personlig rejse tilbage i minderne. Moon er allestedsnærværende på trods af, at han ikke en eneste gang befinder sig foran kameraet.
Et band der har fundet hjem
Filmen er i sig selv ikke videre informativ, så hvis man er ude efter det traditionelt biografiske indhold, får man nok mere ud af et Wikipedia-opslag. Der er nogle få passager, hvor bandmedlemmerne hen over filmen taler om, hvordan de mødtes tilbage i deres spæde ungdom, men med mindre man kender deres stemmer indgående, er det svært at skelne den ene fra den anden. Altså er det ikke Thomas, Mads, Casper og Rasmus som enkeltpersoner, der er i fokus – det er Efterklang som en helhed.
Siden debut-ep’en Springer blev udgivet tilbage i 2003 er der sket meget med Efterklang. Hvor de i starten hældede meget mod den atmosfæriske post-rock og lidt introverte sceneoptrædener har de med årene arbejdet sig hen imod en mere poppet lyd (uden at det på nogen måde skal være et bandeord) og en usædvanlig musikalsk åbenhed. Ligeledes har de fundet noget, der kunne ligne en optimal kampopstilling med bonus-musikerne Niklas Antonson, Frederik Teige og søskendeparret Heather og Peter Broderick.
Denne opstilling går igen i An Island, hvor de alle har taget turen til Als. Her finder man dem spillende på et vognlad, i en stald med familie og venner, i en skov og på deres gamle skoler med nuværende elever – alt sammen helt i Vincent Moons ånd.
Det man ser på skærmen er ikke bare et band, der har fundet sig selv og sin lyd. Det er en flok venner, der er på toppen af deres kreativitet, og som udstråler spilleglæde og legesyghed. Og måske det er selve essensen af Efterklang anno 2011: de lader deres musikalitet smitte af på alle, der krydser deres vej og har, nok tydeligst med Efterkids-projektet, gjort det til en mission at få folk til at elske musik lige så meget som de selv gør.
Efterklang spiller i An Island:
Raincoats
Alike
Step Aside
Me Me Me The Brick House
I Was Playing Drums
An Island vises på forskellige spillesteder og i private hjem fra 1. februar til 31. marts. Man kan læse mere og tilmelde sig en fremvisning på www.anisland.cc.
Lyt til musik med Efterklang på Bibzoom
Bestil musik med Efterklang til dit lokale bibliotek
Foto: Efterklang.net