Genrer


Frank Jæger 100 år
Den 19.juni i år ville Frank Jæger være fyldt 100 år, hvis han ikke var død af et hjerteslag på halvvejen. Jæger (1926-1977) har både skrevet hørespil, noveller, essays og romaner, men han er især kendt for sine digte. I starten af forfatterskabet var digtene først og fremmest lette og muntre, og det er disse digte, der i sin tid gav forfatteren tilnavnet ”den lyse digter”. Senere blev digtene mørkere og mere mismodige i forbindelse med personlige tragedier samt i forbindelse med, at Frank Jæger følte sig kørt ud på et sidespor i forhold til tidens øvrige, mere politisk betonede digtere.
Allerede fra starten af forfatterskabet var årets gang et fremtrædende motiv i Jægers lyrik, som også titlen på digterens tredje digtsamling antyder: ”De fem Aarstider” (1950). Også senere i forfatterskabet var årstidernes skiften, månedernes gang og vejrets foranderlighed nogle af de konstituerende elementer i digtene, og da en række af digtene blev sat i musik af Tony Vejslev, blev årstidsdigtene allemandseje. En række af Frank Jægers digte er at finde i Højskolesangbogen, og det er ikke mindst i form af sange og viser, Jægers digtning lever i dag.
Digteren er repræsenteret i den danske kulturkanon med digtet ”Sidenius i Esbjerg”.
Tony Vejslev
Mere end nogen anden enkeltperson er det musikeren Tony Vejslev (1926-2020), der har æren af at have givet Frank Jægers digte en videre udbredelse end den, de kunne få i en digtsamling. Vejslev og Jæger mødte hinanden i gymnasietiden og fulgte derefter hinandens karrierer ret tæt. Venskabet resulterede i 1953 i udgivelsen af bogen ”19 Jægerviser”, hvori Vejslev havde skrevet melodier til 19 af Jægers digte, heriblandt flere af digtene fra debutsamlingen ”Dydige Digte” (1948).
Vejslev fortsatte med at omsætte Frank Jægers digte til musikalsk form næsten helt frem til digterens død i 1977. Desuden satte Vejslev musik til digte af en stribe andre store danske forfattere, bl.a. Ole Sarvig, Emil Aarestrup og Sophus Claussen, og han fik også udsendt plader med sig selv som solist, hvor han fortolkede de danske digteres værker.
I et interview i Frederiksborg Amts Avis i 2011 har Vejslev fortalt, hvordan samarbejdet med Frank Jæger kunne foregå: ”Hvis teksterne ikke var gode nok, rettede han dem til. Jeg husker blandt andet, da han første gang viste mig teksten til ”Bedstefar, tag dine tænder på”, at jeg sagde til ham, at teksten slet ikke rimede. Det kan man ikke lave melodi til, sagde jeg. Så gik han straks ind ved siden af med papiret. En halv time efter kom han tilbage med den tekst, som vi alle sammen kender”. Måske Tony Vejslev burde krediteres som medforfatter til Frank Jægers digte?
Tony Vejslevs melodier er som regel enkle, iørefaldende og sangbare, og det er disse egenskaber, der har givet dem et så langt efterliv, som tilfældet er. I den seneste udgave af Højskolesangbogen er Tony Vejslev repræsenteret med melodier til 6 digte af Frank Jæger, og de 6 sange er da også blandt de Vejslev-kompositioner, der hyppigst er blevet fortolket af andre sangere end ham selv, bl.a. af Erik Grip, Eddie Skoller og Kim Larsen. Ikke mindst sidstnævntes fortolkninger fra 1982 har været medvirkende til en omfattende fornyet interesse for Frank Jæger og Tony Vejslev op gennem 1980´erne og derefter.
Digtfortolkningerne
Med udsendelsen af bogen ”19 Jægerviser” i 1953 blev det for første gang muligt at synge Frank Jægers digte; men der skulle gå endnu en del år, før viserne også fandt vej til plademediet. I 1975 indgik to af Jægers digte med melodi af Vejslev på en live-LP med Eddie Skoller, og senere samme år udkom Erik Grips LP ”Frank Jægers viser”, hvorpå han sang 7 Jæger-digte til Vejslevs melodier og supplerede dem med 6 Jæger-digte, som han selv havde skrevet melodier til. Erik Grips album var den første større samling af Frank Jægers digte sat i musik, og Grip er stadig en af de flittigste Jæger-fortolkere i musikalsk regi.
I 1982 fik interessen for Frank Jægers digte i Tony Vejslev-regi et voldsomt boost, da Kim Larsen inkluderede to af digtene på sin maxi-single ”5 Eiffel”. Som gammel folkeskolelærer var Larsen udmærket bekendt med Frank Jægers digtning, og maxi-singlen fra 1982 var en passende lejlighed til at hylde den afdøde digter – og samtidig vise Kim Larsen selv fra en lidt anden side end den, man var vant til at se. De to Jæger-digte blev senere fulgt op af flere digte i andre udgivelsessammenhænge, så Kim Larsen efterhånden fik prøvet kræfter med 5 eller 6 af Jægers kendteste digte.
Kim Larsens fremstød for Frank Jægers digtning til Tony Vejslevs melodier gav komponisten mod på selv at gå i indspilningsstudierne med sine sange, og i 1983 udkom LP´en ”Tony Vejslev synger Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig, Ole Sarvig og Johs. V. Jensen”. Senere fulgte endnu et par plader fra Tony Vejslev, og det hele blev i 1993 samlet på en dobbelt-cd.
Da Vejslev holdt op med at optræde med sine sange, tog sangeren Tom Frederiksen over, og sammen med Finn og Torsten Olafsson har han siden holdt arven fra Jæger og Vejslev i live med koncerter over hele landet samt med indspilninger af musikken. Trioen vil bl.a. kunne høres ved et mindearrangement d. 12. september 2026 i anledning af 100 års dagen. Dette arrangement finder sted i Farum, hvor Frank Jæger boede i en årrække.
Der er altså gode muligheder for at hylde Jæger i musikalsk form, når han d. 19. juni ville være fyldt 100 år. Selv vil jeg nok anbefale at høre digtene i Kim Larsens gavtyveagtige og fandenivoldske aftapning, som efter min mening svarer bedre til digtenes iboende eksistentielle utilpassethed, end Erik Grips – efter min mening – lidt blodfattige fortolkninger og Tom Kristensens ligeledes lidt for pæne versioner formår det.
Problemer med censur
Kim Larsens Jæger-fortolkninger er naturligvis mindst lige så meget Larsen, som de er Frank Jæger, og det er også baggrunden for, at en af fortolkningerne i 2001 løb ind i problemer med censur fra rettighedsindehavernes side. Det drejer sig om sangen ”I Helligaandshuset mens det regner”, hvor Larsen i vers 2 sang ”Det store hvide rum” i stedet for ”Det hvide rare rum”, og det var åbenbart for meget for boet efter Frank Jæger, som nedlagde forbud mod denne version af sangen på cd´en ”Sange fra glemmbogen” (2001).
Efter et forlig blev det dog muligt at genudsende cd´en, men med en anden Jæger-fortolkning end den ovennævnte, nemlig sangen ”Kirsten og vejen fra Gurre”. Det er den version af cd´en, der i dag er mest udbredt. Tilsvarende blev maxi-singlen ”5 Eiffel” forsynet med et lille korrektiv, da den blev genudgivet i 2012: ”Kim Larsen har indsunget Frank Jægers digte i en version, der afviger fra originaludgavens tekst. De gengives herved i deres original tekst efter aftale med boet efter Frank Jæger og Gyldendals Forlag”.
Man skal naturligvis altid efter bedste evne forsøge at beskytte en forfatters droit moral, når man giver sig i kast med at fortolke hans/hendes værker. På den anden side er det jo ikke Den Hellige Gral, det her drejer sig om, så måske ville det have klædt boet efter Jæger med en lidt mindre krænkelsesparat attitude over for en formidler, som formentlig har gjort mere for interessen for Frank Jæger end nogen anden i dette land. Specielt når man med tanke på Tony Vejslev-citatet tidligere i denne artikel tænker på, hvordan det kunne gå til, når Frank Jæger skrev sine digte!
Under alle omstændigheder: tillykke med de 100 år, Frank Jæger! Og også tillykke til Tony Vejslev med 100 års fødselsdagen senere i år, nemlig d. 25. oktober.
Foto: Albumcover