Gasolin’ Er Guld

Guld – guldbryllup. I november kunne vi alle fejre guldbryllup med Gasolin’. I 1971 udkom debutpladen ”Gasolin’” med indlednings-nummeret ”Langebro” – resten er historie.

Og op til julesalget kom den monumentale bog ”Gasolin’ – gudernes vilje”. Den velestimerede biograf Jacob Wendt Jensen har sammen med civiløkonomen Niels Ole Baadsgaard samlet materiale til den ultimative bog om Gasolin’- intet mindre.

På 448 sider får vi den kronologiske historie om den danske supergruppe Gasolin’ fortalt på en anden måde; nemlig med hele 900 citater fra gruppens medlemmer samt et halvt hundrede personer fra kredsen om gruppen.

Umiddelbart lyder det lidt kedeligt og nørdet. Men det er det ikke!

Den letteste moppedreng
Sjældent har jeg slugt så stor en bog så hurtigt; forfatterne har forstået at kitte de mange citater sammen til et organisk hele. Et helstøbt værk, hvor forlagets undertitel ”Den ultimative historie om Gasolin’” for en gang skyld rammer befriende plet.

Bogen kan læses som et hele, men er også en fin bladrebog, som jeg ikke kan holde mig fra, når den ligger dér indbydende på bordet. Jeg må lige slå tilfældigt op. Her er fremhævede citater, der med slagkraftigheder bevirker, at jeg lige må læse lidt mere.

For det er jo nærværende danmarkshistorie, nærværende musikhistorie, nærværende min historie. For vi var mange, der i de formative år havde Gasolin’ som daglig medspiller. Gruppen eksisterede blot otte år fra 1971 til 1979, men formåede at ændre den danske musikhistorie og sætte varige spor.

Der er gennem årene skrevet meget om Gasolin’ og især gruppens forsanger Kim Larsen, der fik en glorværdig solistkarriere. Af de mange citater er der naturligvis også mange saksninger fra de mange vidnesbyrd; især Jens Andersens fine Larsen-biografi ”Kim Larsen – Mine unge år” bliver flittigt brugt.

Det vigtigste kildemateriale er dog de 25 timers rå optagelser, der ligger til grund for Anders Østergaards fine dokumentarfilm fra 2006: ”Gasolin’ – Hvis du tør, så kom med mig …”. En fantastisk udsendelse, hvor vi hører de fire Gasser gi’ deres version af historien.

Sammen med de efterfølgende interviews får vi en helstøbt beretning, hvor den overordnede overskrift er fællesskab og sammenhold. For Gasolin’ kunne kun blive så store, fordi de fire medlemmer var overordnet ligeværdige.

Masser af skænderier og uligeværdighed, jo tak. Men alligevel blev det færdige produkt til ud fra en kunstnerisk enighed. Det er især guitaristen Franz Beckerlee og trommeslageren Søren Berlev, der er blevet yderligere interviewet.

I fin tråd med bassisten Wili Jønsons personlighed har han øjensynligt ikke givet mange interviews om fortiden. Som han selv siger: ”Jeg interesserer mig for nutiden.”

Søm bekendt døde Kim Larsen i 2019, men eftertiden har et righoldigt materiale om ham.

Der er rock – og der er folk
Et af ”Gasolin’ – gudernes vilje”s hovedærinder er at skille gruppen Gasolin’ fra solisten Kim Larsen. I dag er gruppens og solistens mange evergreens én fælles brønd, som vi gerne henter energi fra. Men bogen viser , at der er klart skel mellem Gasolin’s rene rock & roll-stil og Larsens repertoire i traditionel folkemusikstil.

Og ja, i de senere år kom der flere og flere Gasolin’-numre på Kim Larsens koncertrepertoire, men nærværende bogs mange citater klarlægger forskellen mellem den kollektive skabelsesproces i Gasolin’ og i den senere solokarriere.

Uenigheden
I Gasolin’ var der et evigt skænderi mellem de fire alfahanner, hvor der var langt fra den hendrix-inspirerede guitarrock til den danske gårdsangerinspiration. Medierne har altid fremhævet de evige uenigheder, primært mellem Larsen og Beckerlee, men nu får vi et mere helstøbt billede, hvor det netop er den endelige enighed, der gav statussen ”Danmarks største rockband gennem tiderne”.

I kapitlet ”Hårde ord i en svunden tid” får vi eksempler på de uendelige tvistigheder. Saxofonisten Niels Harrit siger: ”I Gasolin’ hed det sig, at den der holdt sig længst vågen, fik ret.”

Alligevel kan Franz Beckerlee filosofere over, at han ikke nåede at få talt ud med Kim. Han forestiller sig, at de to modne mænd nu kunne have moret sig over de unge, vilde, u-gemytlige år.

”Som at høre det selv”
”Gasolin’ – Gudernes vilje” er til tider som et spændende radioforedrag, hvor replikkerne falder veldoseret og skaber et helstøbt værk. De enkelte kapitler, akter, er velkomponerede; om det så er ”Den tørstige poet” om personligheden Mogens Mogensen, der er medforfatter på 44 af Gasolin’s 75 sange, eller ”You disgusting bastards!” om den flamboyante, engelske producer Ray Thomas Baker, der løftede Gasolin’s lyd til hidtil uhørte højder og satte ny standard for producerens rolle i lille Dannevang.

Vi, der er forholdsvis velbevandrede i Gasolin’s historie, kan nikke genkendende til mange af bogens anekdoter og måske-røverhistorier, men her er også nye detaljer fra de mange råbånd. Men stadigvæk holdes den forholdsvis sobre tone. Eksempelvis omtales produceren Freddy Hansson flere gange som ”’bare’ svævende over vandene”. Og det er sandelig ikke blot dét, han gør i flg. Flemming Rasmussens nye bog om Sweet Silence-studiet: ”Rock og stjernestøv”.

Enigheden
I 1978 er Gasolin’ færdige, slidt op. Beckerlee, kunne godt ha’ fortsat. Måske utopisk, og sådan blev det jo ikke. De fire samles til Gorilla Galla i 1982; herom siger Søren Berlev idag: ”Det var noget værre lort”.
Tilbud fra Roskilde Festival og Skanderborg Festival om gendannelse for en aften (med et honorar på fem millioner) affærdiges også. Beckerlee og Berlev kunne nok overtales, men det er begravet fortid for Larsen og Jønsson.

Selvom Kim Larsen var imod udgivelsen af det komplette bokssæt i 2003, er det tre stemmer mod én, så det udkom. En kollektiv ledelse, en kollektiv beslutning, som Gasolin’ efterlevede i hele perioden. Også honoraret blev delt lige mellem samtlige i crewet. Det er da praktisk socialisme, selvom de fire hele tiden har undsagt sig politisk tilkendegivelser. Den konsekvente Larsen sendte da også sin del af boksindtægten videre til de tre andre.

Slutteligt får vi både interviewliste og takkeliste samt den obligatoriske litteraturliste, hvor cirka halvdelen af bøgerne har været anmeldt på Bibzoom. Desuden en citat-kildeliste, hvor man minsandten kan spore samtlige af bogens citater til kilden. Det er da mageløst!

”Gasolin’ – guderne vilje” må være den endelige Gasolin’-bog. Selvfølgelig kan der dukke flere skygger op på scenepladsen, men jeg er mæt. Og tilfreds. Meget tilfreds.