Per Gessle og småstaden

Per Gessle har som del af Roxette spillet på de største stadions i verden, og han har sammen med Gyllene Tider væltet Sverige ved en lang række koncertturnéer igennem årene. Desuden har han solgt så umådelige mængder af plader, både som del af Roxette, som del af Gyllene Tider og som soloartist, at salgstallene næppe overgås af andre svenske musikere – måske bortset fra de fire medlemmer af ABBA. Og måske ikke engang af dem. Per Gessle er en national og en international succeshistorie uden lige, og man skulle måske tro, at han efterhånden havde fået nok og var træt af at skrive sange. Men det er der heldigvis ikke noget, der tyder på, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra hans seneste musikalske udspil.

Sidst i april 2017 udkom Gessles nye plade med titlen En vacker natt. Cd'en er indspillet i Nashville, fordi musikeren havde lyst til at prøve noget helt nyt efter at have indspillet i de samme studier i Sverige i rigtig mange år. Han har desuden allerede annonceret, at der følger endnu en plade til efteråret, denne gang med titlen En vacker dag og lige så kort som den første, dvs. ca. 30 minutter. Eftersom numrene på den kommende plade allerede er indspillet, og eftersom de ikke på nogen måde adskiller sig formmæssigt fra de netop udsendte, kunne man som køber måske godt have ønsket sig, at alle de nye sange blev udsendt på én gang, til én plades pris. Men sådan har Gessle altså ikke ønsket det – bl.a. fordi en plade med over en times musik efter hans mening let giver lytteren forstoppelse. Det kan der måske være noget om; og i de ”gamle dage”, som på mange måder er Per Gessles musikalske referenceramme, varede en LP jo sjældent over en halv time.

Selv om den nye plade altså er meget kort målt med dagens standard, er det vigtigste naturligvis indholdet på pladen. Og lad det være sagt med det samme: de otte numre på pladen er gode og præsenteres i nogle fint gennemarbejdede arrangementer, yderst professionelt spillet af en stribe dygtige studiemusikere fra Nashville. Til gengæld er der ingen deciderede hit-sange på En vacker natt, og det kan forekomme lidt overraskende i forbindelse med den svenske popsnedker, som man ellers ofte forbinder med netop hit-numre. Men fraværet af hits er faktisk helt bevidst fra Gessle, som i flere interviews har fortalt, at indholdet på den nye plade er mere lavmælt og mere personligt end normalt for ham. Sangene er blevet til på baggrund af flere dødsfald i hans nærmeste familie inden for et enkelt år, har han fortalt, og pladen er modnet frem langsomt, selv om det ikke tog ham særlig lang tid at skrive de enkelte numre.

Småstadsprat

Der er altså ingen af sangene på En vacker natt, der fra starten af er tænkt som single-titler (måske med undtagelse af den ret poppede ”Tittar på dej när du dansar”). Tværtimod er det nye udspil netop tænkt som et album, bygget organisk op omkring en række langsomme numre, og dermed i direkte strid med tidens krav om effektive og radiovenlige hits (udtaler Gessle). Alligevel har nummeret ”Småstadsprat”, der blev valgt som det første single-udspil fra En vacker natt, i løbet af kort tid opnået en overraskende høj grad af popularitet på radiostationerne og på Youtube. Det er der trods alt næppe noget at sige til. Sangen rummer alle de klassiske Gessle-kvaliteter, som lytterne er vant til at blive forkælet med fra den kant: først og fremmest en stærkt iørefaldende melodi med et originalt omkvæd, præsenteret i et indsmigrende arrangement, som ved første gennemlytning næsten forekommer for sødt, men som vinder voldsomt ved flere gennemlytninger. Dertil kommer en duet-præsentation i samarbejde med et af Sveriges førende musiknavne, Lars Winnerbäck, hvilket giver sangen en fin kant. Og sidst, men ikke mindst er der tale om en tekst af sædvanlig høj Gessle-karat. Alt i alt de velkendte ingredienser i et klassisk Gessle-hit - og det er den nye sang så også blevet.

Det mest interessante i forbindelse med sangen ”Småstadsprat” er imidlertid ikke sangens musikalske kvaliteter, men måske nok så meget, at både sangtitlen og indholdet i teksten i så høj grad knytter an til Gessles sang-univers i øvrigt – et univers, hvor den lille provinsby udgør den scene, begivenhederne udspilles på, og hvor den lille provinsby par excellence er Per Gessles egen fødeby, Halmstad. Småstaden som begreb optræder med jævne mellemrum i Gessles sange, og ofte er det ligefrem den navngivne småstad Halmstad, der optræder i småstadssangene. Lad os se på et par af disse sange.

Småstaden i andre sange

Først og fremmest er der naturligvis sangen ”Småstad”, indspillet i 1987 og udsendt på Gyllene Tiders første opsamlingsplade Instant hits! (1988). Sangteksten har nærmest form af en programerklæring, hvor fortælleren inviterer lytteren på besøg i sin by – og dermed i sit liv. At der er tale om Halmstad, fremgår bl.a. af henvisningen til ”Picasso” i vers 2 – en reference til Picasso-skulpturen ved bredden af elven Nissan. Det er lige før, Gessle overspiller provinsby-kortet i sin tekst om den lille by, hvor alle kender hinanden, og hvor der er lige så dejligt, som dagen er lang. Men omkvædet i sangen går trods alt lige i øret (og i hjertet) hos lytteren, godt hjulpet på vej af M.P. Perssons formidabelt iørefaldende melodi:

Och jag blev född i en småstad
Jag växte upp, blev kär i en småstad
Hur jag än böjer og jag bänder mej
Så bliver det till en småstad igen.

Kærlighedserklæringen til Halmstad fra 1987 blev i 2003 fulgt op i sangen ”På promenad genom stan”, som først så dagens lys på Gessles soloudspil Mazarin i 2003, men som faktisk allerede blev skrevet i 1985. At Per Gessle på denne måde kan (gen)anvende 20 år gammelt materiale stort set uændret fortæller noget om den meget tydelige røde tråd, som løber gennem hele produktionen, og som først og fremmest er kendetegnet ved elementer som enkelhed, genkendelighed og gennemslagskraft, såvel tekstmæssigt som melodimæssigt. I forbindelse med emnet for denne artikel, småstaden i Per Gessles tekstunivers, kan man konstatere, at genkendelsesfaktoren er næsten helt håndgribelig i ”På promenad genom stan”, der både fører lytteren forbi Norre Port, langs med Nissan og ud til forstaden Kärleken. Her kan man virkelig tale om en promenade gennem et genkendeligt landskab, nemlig småstaden Halmstad.

Den hallandske by Halmstad dukker op endnu flere gange i Gessles tekster. I det store hit med Gyllene Tider: ”Flickan i en Cole Porter-sång” (fra Gyllene Tider-albummet Puls, 1982) synger Gessle om, at ”Halmstads gator låg tomma bredvid”; i sangen ”För bra för att vara sant” (fra soloalbummet Mazarin, 2003) hedder det et sted i teksten: ”Hon sa: - ”Kom på lørdag / och möt mej vid Haverdalsstrand” (en strand nord for Halmstad); og i sangen ”Anders och Mickes första band” (fra Gyllene Tiders album Dags att tänka på refrängen, 2013) synger Gessle om ”Bandlös bas och Halmstad-progg”. Byen Halmstad er simpelt hen altid meget nærværende i Gessles (svensksprogede) sange - og selv om byen ikke nævnes ved navn i den nye sang ”Småstadsprat”, er der næppe nogen tvivl om, at den omtalte småstad er netop Halmstad. Sangen føjer sig dermed smukt ind i rækken af Gessle-sange om den lille svenske provinsby.

Men hvad er baggrunden for, at Gessles egen hjemby (samt andre navngivne steder) dukker op så ofte i hans sangunivers? Sangeren har selv udtalt sig om emnet i et interview i forbindelse med udgivelsen af bogen Texter, klotter och funderingar (2014): ”Du sökar de där orden som gör texten intressant. Ett klassiskt grepp är att använda sig av personnamn, eller angivna gator, byggnader, en plats. Då sätter du direkt igång en association.” Det handler altså om at fange lytterens opmærksomhed, og det handler om at påvirke ham/hende følelsesmæssigt. Begge dele kan opnås ved at referere til noget, lytteren selv kender til, ved så at sige at skabe et fælles referencegrundlag. Og det er Gessle en mester i, ligesom han er en mester i den beslægtede kunst: at finde på gode titler til sine sange.

I det ovenfor citerede interview fortæller Gessle således også, at en god titel har præcis samme formål som de associationsskabende indslag i en sangtekst: ”Jag har ett helt arkiv med titlar. Jag skriver ner nya hela tiden. Det är ett slags rubriksättande. Är det en bra rubrik, en bra titel, så bliver du nyfiken.” Og dét at vække nysgerrighed er vigtigt. Gessle er ud over at være en dygtig sangskriver også en god købmand, som forstår at sælge sine kunstneriske frembringelser – bl.a. altså ved at referere til navne og steder, som lytteren selv kender til, og som derfor må formodes at interessere ham/hende. Som f.eks. den svenske provinsby Halmstad - eller andre reelt eksisterende steder i Sverige og i resten af verden.