Goldfrapps nye album Tales of Us er en delikat oplevelse

Alison Goldfrapp og Will Gregory, bedre kendt som elektro-duoen Goldfrapp, har lige udsendt deres sjette album med titlen Tales of Us.

Goldfrapp elsker at eksperimentere. Nogle plader er poppet dansable (Supernature, 2005, Seventh Tree, 2008 og Head First, 2010) mens andre er mere folkede i udtrykket (Felt Mountain, 2001 og Tales of Us, 2013), eller minder om en avantgardistisk David Lynch produktion (Black Cherry, 2003). Fra starten i 1999 og frem strømmer dog en umiskendelig sound af glam rock, kabaretmusik og James Bond orkestreringer.  Vokalen er imponerende med referencer til f.eks. Marlene Dietrich, Siouxsie Sioux og Bjørk. Se også artiklen.

Lad det være sagt med samme. Tales of Us er et superlækkert album.

10 elegante sange med hver sin lille historie,  overvejende med pigenavne. Alison er bi-seksuel så måske er det navne på ex-kærester, eller måske er det katte - og hundenavne (dem der følger Alison på Twitter ved at hun er vild med dyr):

01 Jo / 02 Annabel / 03 Drew / 04 Ulla / 05 Alvar / 06 Thea / 07 SImone / 08 Stranger / 09 Laurel / 10 Clay

Det lykkes med få undtagelser for Goldfrapp at fange ens opmærksomhed omkring historierne.

Især fordi sangdivaens smukke røst er trukket helt frem i lydbilledet, hvilket skaber både nærvær og intensitet. Skal man sammenligne det nye album med en af de tidligere albums - bliver det debutalbummet Felt Mountain. Felt Mountain blev af anmelderne rost for at være et af nullernes mest imponerende debuter med dets mix af på en gang romanstiske og kølige sange - fyldt med filmiske pasticher og velproducerede finesser. Et nummer som "Utopia" kan nok fremkalde gåsehud hos selv den mest kræsne musikconnaisseur. Selvom denne anmelders to ynglings-frapps er den dance-diskofile Supernature og den poppet-melankolske Seventh  Tree (med hitsange som "Ooh La La", "Ride a White Horse", "Koko", "Happiness" og "Cologne Cerrone Houdini"), er det alligevel med en hvis lettelse at jeg byder denne skive velkommen til verden. Med Head First fra 2010 blev Goldfrapp en tand for Madonna-agtig. Det er klædeligt at den snart halvtreds-årige Alison vender tilbage til det poetiske, cool og mere dvælende udgangspunkt. Fremtiden bliver sikkert mere og mere jazzet. Eller noget ottende...Man ved aldrig med Goldfrapp!

Lyt til: Jo, Annabel, Alvar