dummy

Grammy 2014

28-01-2014
Kenth Kjeldgård Nielsen

Så er den årlige Grammypris-uddeling overstået - den 56. af slagsen.  Grammy er den mest prestigefyldte amerikanske musikpris, som uddeles af den amerikanske musikbranche indenfor en lang række kategorier. Vi tager her en lille rundtur i nogle af årets nomineringer og priser.

Danske nominerede

For at starte i det hjemlige, er det værd at bemærke, at Volbeat var nomineret i kategorien "best metal performance" for nummeret "Room 24" fra albummet Outlaw Gentlemen & Shady Ladies.

Desværre vandt de ikke prisen, men det er i sig selv flot at blive nomineret. Prisen gik til Black Sabbath for nummeret "God is Dead" fra albummet 13.

Danske Suspekt var også nomineret. Suspekt har leveret beat til et nummer på et album, der er nomineret i kategorien "album of the year". Det drejer sig om nummeret "The Art of Peer Preasure", der er at finde på Kendrick Lamars album Good Kid, M.A.A.D. CityDog vandt dette album heller ikke prisen Den gik i stedet  til Daft Punks Random Access Memories . Dette er en af de vigtigste eller mest prestigefyldte af priserene.

Nogle af de tunge priser I samme tunge ende finder vi prisen for "record of the year". Igen  var det Daft Punk, der løb med prisen. Her for nummeret "Get Lucky" fra førnævnte album.

Prisen for "song of the year" gik til Lorde for sangen "Royals". Den var i stærk konkurrence mod bl.a. Pink's "Give Me a Reason" og "Same Love" fra Macklemore & Ryan Lewis feat. Mary Lambert.

Kategorien "best rock performance" var præget af tunge navne. Navne der både repræsenterede en levende fortid i nutiden men også nyere navne. Vi taler om navne som Led Zeppelin, David Bowie, Quees of the Stone Age og navne som Jack White, Alabama Shakes og sidst men ikke mindst Imagine Dragons. Netop Imagine Dragons, nok det nyeste navn i klassen her, løb med prisen for "best rock performance" for deres nummer "Radioactive". Nummeret er at finde på deres føste album Night Visions. En flot start, må man sige.

Ikke mainstream

Der bliver uddelt Grammy-indenfor mange genrer og kategorier. Også nogle, vi ikke hører så meget herhjemme måske. Alligevel kan det være interessant at hive et par stykker frem.

Gospelmusikken er en af dem. Den spilles ikke meget f.eks.  i radioen herhjemme. Det er nok mest en genre, der dyrkes blandt korsangere. Men i USA er det en langt mere anerkendt genre, som også har gennemgået en udvikling. Lyt f.eks. til "best gospel song" med Tye Tribbitt, "If He Did It Before...Same God" fra albummet Greater Than (Live). Et album der blev kåret til årets bedste gospel-album.

Indenfor blues-genren var det den traditionelle blues, der løb med prisen i skikkelse af Ben Harper & Charlie Musselwhite for albummet Get Up!.

Skuespilleren, komikeren m.v.  Steve Martin gør sig også udi musikken. Endda så godt at det har resulteret i en Grammy, idet han ved dette års uddeling modtog en pris for årets "best American roots song". Det drejer sig om sangen "Love Has Come For You" fra albummet af samme navn, som han har begået i samarbejde med Edie Brickell.

Der er masser af andre navne i spil ved årets Grammy-nomineringer. Find listen og gå på opdagelse i bibzoom - der ligger mange spændende ting og venter.