dummy

Guide til psykedelisk rock

27-06-2020
Claus Rosenblad

Vi er i USA i midttresserne. Stoffer og hippie-livstil er så småt ved at indtage musikmiljøet. Selv de pæne engelske drenge i the Beatles ryger med på noder, samtidig med at Brian Wilson fra Beach Boys skriver sine bedste sange på syre. LSD'en gør nemlig noget ved musikerne og udvider deres bevidsthedsopfattelse, så de skriver sange, der bryder alle grænser og overtræder alle regler for populærmusik.

Især miljøet omkring San Francisco var styrende for den ny bølge af psykedelisk rock fra 1966 og frem, men også andre steder som f.eks. i Texas blev der skrevet musikhistorie med bandet 13th Floor Elevators og den karismatiske frontfigur Roky Erickson. Musikgenren bar især præg af inspirationen fra den orientalske kultur men byggede også på den amerikanske folkrock såsom the Byrds og Love og på jazz som hos bandet Spirit.

Også fascinationen for de nye elektroniske instrumenter gjorde sit indtog som hos den mystiske duo Silver Apples. Nedenfor finder I en væsentlig men dog langt fra udtømmende liste til den amerikanske psykedeliske rock i sidste halvdel af 60'erne.

Læs guiden og nyd (musik)indtagelsen!

Først bragt på Bibzoom 27.11. 2013