Hedebølge

Det omskiftelige danske sommervejr har denne sommer indtil videre bl.a. begavet os med en hedebølge med de højeste temperaturer, der nogensinde er målt i Danmark. Og ikke bare Danmark blev ramt af en hedebølge uden sidestykke sidst i juni måned 2026; det meste af Sydeuropa har ligesom Danmark oplevet varmegrader som aldrig før. Ingen personer omkom som følge af hedebølgen her til lands; men sydpå betød den ekstreme varme både mange dødsfald og mange hospitalsindlæggelser.

Jamen, hedebølger er jo ikke noget ny fænomen, vil mange sikkert indvende mod, at de høje varmegrader i Europa i juni 2026 skulle være noget særligt. Det er da også korrekt, at der har været hedebølger tidligere i både Danmark og Sydeuropa, selv om temperaturerne denne gang altså har slået alle tidligere rekorder. Men der er det specielle ved den aktuelle hedebølge, at den er indtruffet allerede i juni måned, hvor det normale er, at hedebølger finder sted i juli eller august. Så uanset, om nogle måske vil prøve at bagatellisere fænomenet, er der næppe nogen tvivl om, at hedebølgen denne gang har været noget ud over det sædvanlige – og næppe heller nogen tvivl om, at det bemærkelsesværdige vejrfænomen må ses som led i et større mønster og ikke bare skyldes tilfældigheder. 

Såvel danskerne som sydeuropæerne gør nok klogt i at indstille sig på, at hedebølger vil forekomme oftere og oftere i fremtiden, fordi de er en del af klimaforandringerne. De offentlige myndigheder vil forhåbentlig foretage de fornødne foranstaltninger for at imødegå problemet så godt som muligt, mens det nok er begrænset, hvad den enkelte kan stille op i forhold til hedebølgerne. 

Men måske kan man søge støtte i musikkens verden, hvor hedebølger ikke er noget helt ukendt fænomen. Musikken kan nok ikke direkte hjælpe med at afbøde virkningerne af den voldsomme varme; men det kan være, at det hjælper at høre om andre, som også har oplevet problemer med den ekstreme varme. Her følger i hvert fald nogle eksempler på, hvordan begrebet ”hedebølge” er blevet behandlet i pop- og rockmusikkens tekster.

Heat wave
Irving Berlin skrev i 1933 sangen ”Heat wave” til Broadway-musicalen ”As thousands cheer” (med manuscript af Moss Hart). Musicalen var bygget op som en række nyhedsepisoder, hvor hver episode behandlede et bestemt emne eller en bestemt person fra samtiden. Flere af sangene fra musicalen blev hits, som levede videre uden for musical-sammenhængen, bl.a. ”Easter parade” og ”Heat wave”, den sidste sunget af Ethel Waters, som var en populær sanger i 1930´rne, og som fik et hit med sangen. Den iørefaldende melodi, de mange vittige formuleringer i sangteksten og Waters´ sensuelle fremførelse af sangen var medvirkende faktorer i dens succes i samtiden.

I dag er det dog primært Marilyn Monroes version af ”Heat wave”, der huskes, og det hænger naturligvis nok så meget sammen med sangerinden med den ikoniske stjernestatus som med selve indholdet i sangen. Monroe gav sin version af den populære sang i musicalen ”There´s no business like show business” fra 1954, hvori nummeret spiller en rolle i en kærlighedsintrige i forbindelse med opsætningen af et show, hvor Marilyn Monroe fremfører det sexede nummer. 

Opsætningen af scenen med hedebølge-sangen gør ellers, hvad den kan for at drukne sangtekstens indhold i staffage og gymnastiske øvelser uden et gran erotik, hvilket betyder, at selve sangen har svært ved at komme til orde; men trods den rodede og bombastiske indpakning lykkes det alligevel Marilyn Monroe at trænge igennem med sin naturlige sødme.

Det er ikke for udenomsværkerne, 1954-udgaven af ”Heat wave” vil blive husket, men udelukkende for Monroes tilstedeværelse. Faktisk ville indslaget have vundet betydeligt ved blot at præsentere sangerinden alene med en sangtekst, der synes som skabt til netop hende: ”We´re having a heat wave/ a tropical heat wave/ the way that she moves/ the thermometer proves/ that she certainly can can-can/ (-) / Gee, her anatomy/ made that mercury/ jump up to ninety-three/ yeah, man”.

Det tropiske vejrfænomen og den velskabte blondines påvirkningskraft glider over i hinanden i sangteksten, som meget præcist – og meget vittigt – beskriver, hvordan det mandlige publikum oplever Marilyn Monroes magnetiske udstråling. Så kan scenograferne i øvrigt godt skrue ned for effekterne, for de kan alligevel slet ikke hamle op med den kvindelige naturkraft på scenen.

Hvis man i dag nævner sangtitlen ”Heat wave”, vil de fleste fra min generation nok ikke tænke på Irving Berlin-sangen, men derimod på Tamla Motown-hittet fra 1963 med pigegruppen Martha and the Vandellas. Sangen var, som en lang række andre hitnumre fra Tamla Motown-studierne, skrevet af trioen Holland-Dozier-Holland, der i disse år havde fundet frem til formlen for at lave medrivende og øjeblikkeligt iørefaldende dansenumre. The Four Tops, The Supremes, Gladys Knight and the Pips og altså Martha and the Vandellas var blot nogle af de grupper, der nød godt af de tre sangskriveres talent og løbende opnåede massevis af topplaceringer på hitlisterne med deres sange. Tamla Motown var en reel magtfaktor inden for pladebranchen gennem det meste af 1960´erne, og sangen ”Heat wave” er et af mange vidnesbyrd om selskabets gennemslagskraft. 

Inden succesen med ”Heat wave” havde Martha og hendes Vandellas et pænt hit med sangen ”Come and get those memories”, også skrevet af Holland-Dozier-Holland, og efter det store gennembrud med ”Heat wave” fortsatte pigegruppen med at toppe hitlisterne med sange som ”Quicksand” og (især) ”Dancing in the street” (1964). Med udgangen af 1970´erne var storhedstiden for Martha and the Vandellas dog ved at være forbi; men gruppen kunne se tilbage på en fantastisk karriere med ”Heat wave” som et af højdepunkterne. Sangen lå i sin tid nr. 1 på Billboards R´n´b hitliste i 4 uger og modtog adskillige udmærkelser, inden den i 2021 blev optaget på tidsskriftet Rolling Stone´s liste over alle tiders 500 bedste sange.

Flere andre kunstnere har i tidens løb prøvet kræfter med ”Heat wave”, bl.a. Linda Ronstadt og The Who, men ingen har kunnet matche intensiteten og udtryksfuldheden i sangteksten så godt som de oprindelige fortolkere. Ligesom Irving Berlins ”Heat wave” handler den nyere sang om kærlighed og erotisk betagelse, denne gang om følelser, der er så stærke, at de rammer lige så voldsomt som en hedebølge: ”It´s like a heat wave/ burning in my heart/  can´t keep from crying/ it´s tearing me apart/ (-) / Has high blood pressure got a hold on me/ or is this the way love´s supposed to be?/ it´s like a heat wave”. Det siges ellers, at det skulle være så skønt at være forelsket; men det her lyder jo ikke særlig rart.

Varme sommerdage
Der er mange sange, hvori ordet ”hedebølge” nævnes; men der er endnu flere sange om sommerdage, der er så varme, at sandet brænder under fødderne, og tjæren i tagpappet smelter. En af disse sange er The Drifters´ ”Under the bordwalk” fra 1964, som blev et stort hit for gruppen, og som siden 1964 er blevet indspillet af et utal af kunstnere, bl.a. The Rolling Stones. Sangen af Young og Resnick fortæller om to unge, som gemmer sig for omverdenen og for sommervarmen under strandpromenaden: “When the sun beats down and burns the tar up on the roof/ and your shoes get so hot you wish your tired feet were fire proof/ under the boardwalk, down by the sea/ on a blanket with my baby is where I´ll be”. Sangen blev nr. 4 på hitlisten i USA i 1964 og optræder ligesom ”Heat wave” på listen over alle tiders 500 bedste sange.

Don Henleys ”Praying for rain” (2015) handler om en meget tør og meget varm sommer, hvor himlen er skyfri, og hvor temperaturen er oppe på 100 grader (fahrenheit) allerede kl. 10 om formiddagen: ”Even the old folks can´t recall/ when it´s ever been this hot and dry/ dust devils whirling on the first day of July/ it´s a hundred degrees 10:00 AM/ not a cloud up in the sky”. Var der nogen, der nævnte ordet ”klimaforandringer”?

The Troggs sang i 1981 om nogle varme sommerdage i sangen ”Hot days”, hvor det både er vejret og kærestens ankomst på stranden, der får jeg-personens temperatur til at stige adskillige grader: ”It was a hot day/ nothing but blue skies above/ it was a hot day/ think that I was falling in love”.

Og så er der naturligvis gruppen It´s a Beautiful Day, der i sangen ”Hot summer day” (1969) fortæller om et forlist kærlighedsforhold, som de varme sommerdage og de lange sommerdrømme kun gør endnu mere ubærligt, end det allerede var: ”Long summer dream/ sliding ´round my mind/ those long summer dreams/ are leaving me behind/ hot summer day/ carry me along/ to it´s end/ where I begin”. David og Linda LaFlamme har skrevet sangen, som hører til blandt gruppens glansnumre, og som desuden er et godt udtryk for musikscenen i San Francisco sidst i tresserne.

Hvis du vil høre flere sange om varme sommerdage, kan du f.eks. forsøge dig med sangene i artiklen "5 sommersange" her på hjemmesiden. Eller du kan lytte til næsten hvilket som helst nummer med The Beach Boys fra 1960´erne.

God sommer.