Hey Joe - 50 år efter

Sangen om manden, der er på flugt efter at have skudt sin utro kone, er indspillet i et utal af versioner, og sangen har været inkluderet på en lang række LP'er med forskellige rockgrupper. Men én version af ”Hey Joe” stikker ud på bekostning af alle andre indspilninger af nummeret, nemlig Jimi Hendrix' udgave, som han udsendte på single i England for præcis 50 år siden, den 16. december 1966. Denne version af ”Hey Joe” er optaget på magasinet Rolling Stones liste over alle tiders rocksange (som nr. 201), og Hendrix' version er den, man først tænker på, når talen falder på den kendte og populære sang.

 Jimi Hendrix er imidlertid ikke ophavsmand til ”Hey Joe”. Æren for sangen fortaber sig i det uvisse; men sikkert er det, at det var sangeren Billy Roberts, som i 1962 fik copyright-registreret sangen i USA. Den første kendte indspilning af nummeret skete med bandet The Leaves fra Los Angeles, som i perioden november 1965 til april 1966 indspillede og udsendte ”Hey Joe” i ikke mindre end tre forskellige versioner. Én af dem blev et mindre hit på den amerikanske vestkyst; men det var nu ikke The Leaves, der skulle komme til at gøre sangen udødelig.

Heller ikke grupperne Love og The Byrds, som begge havde sangen på deres repertoire og også udsendte den på LP i løbet af 1966, formåede at gøre den enkle blues-sang til et egentligt hit. Love havde sangen med på gruppens debut-LP med titlen Love, og The Byrds indspillede sangen til 1966-LP'en Fifth dimension. Begge udgaver er udmærkede og værd at lægge øre til. Men det var først, da Chas Chandler, tidligere bassist i gruppen The Animals, fattede interesse for ”Hey Joe” og samtidig fik øje på en musiker, der kunne gøre nummeret til et hit, at sangen fandt sin retmæssige fortolker - i hvert fald set med eftertidens øjne.

Chas Chandler hørte Jimi Hendrix spille ”Hey Joe” på en café i New York og besluttede, at her var et oplagt hit-potentiale. Han fik Hendrix med til London i september 1966, og her introducerede han Hendrix for de to musikere, Noel Redding og Mitch Mitchell, som skulle blive de to tredjedele af Hendrix' kommende band: Jimi Hendrix Experience. I oktober gik tremandsgruppen i studiet og indspillede en række numre, hvoraf det vigtigste var ”Hey Joe”. Den 16. december blev gruppens første singleplade så udsendt, med sangen ”Stone free”, skrevet af Hendrix selv, som bagside. (I USA blev ”Hey Joe” dog koblet med nummeret ”51st anniversary”, som i England blev bagside til Hendrix' næste udspil, ”Purple haze”). Single-pladen røg hurtigt op på en sjetteplads på den engelske hitliste, mens den ikke kom i nærheden af en topplacering i USA.

Trods singleplade-succesen blev ”Hey Joe” ikke inkluderet på Jimi Hendrix Experiences første LP, Are you experienced, som blev udsendt i England i maj 1967. På dette tidspunkt var Hendrix og hans gruppe imidlertid allerede en kæmpe-succeshistorie, og også succesrige nok til, at gruppen blev hyret som et af de store navne til Monterey-festivalen i juni 1967. Her spillede Hendrix & Co. naturligvis ”Hey Joe”, hvilket sangen ikke blev mindre populær af - og siden blev ”Hey Joe” nærmest en slags varemærke for Jimi Hendrix Experience. Det var bl.a. med dette nummer, Hendrix afsluttede sin optræden på Woodstock-festivalen i 1969.