Hva' gør vi nu, lille du?

Ifølge statistikken får hver tredje dansker på et eller andet tidspunkt i livet en psykiatrisk diagnose. Og selv om tallet var noget mindre for halvtreds år siden, er der alligevel ikke noget usædvanligt ved, at Gasolin' indleder sangen om et rodløst liv sådan her:

Jeg kom til verden på femte sal
min far var tosset, min mor var normal …

Populærmusikken i 1970'erne var domineret af to navne: Gasolin' og Shu-bi-dua, som varigt og på hver sin måde berigede den danske sangskat. Mens Shu-bi-dua forvaltede arven fra Halfdan Rasmussen med satire og elegante arrangementer, stod Gasolin' for den fandenivoldske gadedrengerock, der kun af og til dykkede ned i det følsomme. Listen af store sange er lang: "Rabalderstræde", "Langebro", "Det bedste til mig og mine venner", "Kattemor", "Kloden drejer stille rundt", "Pas på svinget i Solrød", fortsæt selv, glem blot ikke "Kvinde min", engang kåret som danskernes foretrukne kærlighedssang. Hvad gør da denne her til noget, man bør standse op ved?

Først og fremmest fortællingens profetiske indhold. Sangen udkom i 1976, men peger direkte ind i fattigfirserne og de iskolde halvfemsere, hvor usikkerhed, stress og arbejdsløshed blev grundvilkår. Usikkerheden ligger som en mørk tone gennem hele sangen: selve omkvædet er et spørgsmål. I første vers lyder det Hva' gør vi nu, lille du? og ændres i tredje vers til det lige så fortabte Hvor skal vi hen, lille du? (sunget af gadens løse fugle, en pæn omskrivning af hjemløse og misbrugere), inden sidste vers skruer bissen på og spørger ministeren: Hva' gør vi nu, din gamle skurk?

Altså et typisk livsforløb med manglende far, mavesår, udstødning af arbejdsmarkedet, flakken omkring, og magtens mænd er ligeglade. Akkompagneret af en langsom, hjerteskærende melodi, Gasolin' i storform, hvor pauserne siger lige så meget som ordene. Læg hertil en guitarsolo, hvor Franz Beckerlee får tøjlet sin Hendrix-besættelse og skaber noget enestående smukt.

Hvis man har de rigtige ord, behøver der ikke være så mange. Her smelter ord og toner sammen til en hverdagselegi over et tabt liv.