Genrer
Hvis jeg rødmer, når jeg synger det, er det godt
I begyndelsen af januar uddeler den svenske musikbranche sine fineste priser til det foregående års mest fremtrædende navne inden for diverse genrer og musikalske stilarter - den såkaldte Grammis-pris. Prisen er den mest eftertragtede af de svenske musikpriser, bl.a. fordi den er en kombination af en lytterpris og en pris, som tildeles af en professionel jury.
I 2008 gik to af priserne til den 29-årige sangerinde Annika Norlin fra Östersund: dels prisen som årets kvindelige navn og dels prisen som årets tekstforfatter. Norlin var selv mest tilfreds med den sidstnævnte pris, som efter hendes mening er "den fineste pris ved Grammisgallaen". Som hun sagde i sin takketale, er hun jo godt klar over, at det måske kun er et lille fåtal af deltagerne i konkurrencen, der er enige med hende. Men når man hører hendes tekster, forstår man godt, hvorfor hun er specielt glad for at modtage netop denne pris: Annika Norlins tekster hæver sig skyhøjt over det, flertallet af hendes kolleger kan præstere.
Hello Saferide
Annika Norlin var på et tidspunkt udvekslingsstudent i byen Willimantic i USA. Her var risikoen ved at færdes ude om aftenen så stor, at Annikas skole drev en privat taxitjeneste, som skulle fragte eleverne sikkert til og fra skolen. Når eleverne skulle ud og købe ind, blev de nødt til at ringe til taxitjenesten, som gik under navnet Saferide, og som besvarede opkald med: "Hello, Saferide". Deraf navnet på Annika Norlins første pladeudspil, som i efteråret 2005 blev udsendt under titlen Introducing - Hello Saferide.
Cd'ens 12 korte sange, alle på engelsk, giver masser af prøver på Norlins talent for iørefaldende melodier, skarpe formuleringer og fint turnerede iagttagelser af livet omkring hende. Flere af numrene blev mindre hits, bl.a. sangen "Best friends" med linjerne: "Damn! I wish I was a lesbian / Damn! I wish I was, and that you were, too / So I could fall in love with you". Men selv om Annika Norlins glimrende sprogøre har affødt nogle udmærkede tekster til en udmærket cd, er det alligevel tydeligt, at det engelske sprog skaber en lille distance mellem forfatterens oplevelser og formidlingen af dem.
I 2006 udsendte gruppen Hello Saferide en EP med 5 numre, igen på engelsk og igen fuld af gode tekster og gode melodier. Ved en sammenligning med den første udgivelse fra Hello Saferide er der ingen tvivl om, at Annika Norlins tekster nu er blevet mindre distancerede og ironiske, mere enkle og direkte. Der er tale om fine små snapshots fra en ung kvindes livtag med forelskelsen og jalousien, og man skulle være et skarn, hvis man klagede over kvaliteten af teksterne. Her er både sydende jalousi i "Last bitter song": "I´m feeling cheerful already / I'd like to break his neck / if I may / But most, I'd like to cut off that head", og håbefuld optimisme i "The best night of your life": "You don't know it yet, but it's the best night of your life".
Säkert!
Selv om fremtiden tegnede lys for Hello Saferide, besluttede Annika Norlin alligevel at droppe gruppen for en stund og forsøge sig på sit modersmål, svensk. Om baggrunden for denne beslutning har Norlin fortalt i et interview:
"Jeg har nok altid syntes, at det er lidt fejt at skrive på engelsk, og jeg har altid skrevet lige så meget på svensk som på engelsk. Forskellen er, at jeg endelig har forstået, hvordan jeg skal synge på svensk. Jeg forsøgte at finde ud af, hvorfor der er så få svenske plader, som jeg virkelig synes om. Jeg fandt ud af, at svaret nok er, at det lidt for ofte lyder for - pænt. På den nye plade har jeg taget skyklapperne af. Jeg har arbejdet ud fra følgende princip: hvis jeg rødmer, når jeg synger det, er det godt. Det er talesprog og helt enkelt. Hvis det bliver for smart, har jeg strøget det."
Og Annika Norlins arbejdsgrundlag har givet resultat. Dels helt håndgribeligt i form af en Grammis som årets tekstforfatter og dels i form af en cd med nogle tekster, hvis enkle og direkte sprogbrug, man næppe finder magen til andre steder inden for rockens verden i disse år. Norlin ved, at al god lyrik er konkret, og at det er via detaljerne, den gode lyrik vækker genklang i lytterens sind. Det ser man masser af eksempler på i hendes 11 tekster til cd'en Säkert!, som også er navnet på Norlins gruppe.
Sangen "Vi kommer att dö samtidigt" var ikke indstillet til en Grammis som årets sang, men var ikke desto mindre et af de mest iørefaldende og mest spillede numre i '07 - en fin lille sang om stor forelskelse og stor forvirring over de stærke følelser. Sangen er et af mange højdepunkter på Säkert! - især tekstmæssige højdepunkter, selv om melodierne bestemt ikke er til at kimse ad. Men det er og bliver på tekstsiden, den tidligere journalist Annika Norlin har sin store styrke.
Prøv f.eks. at høre disse linjer fra sangen "Ditt kvarter": "Hon som bor där såg alltid på dig / på ett särskilt sätt / jag kände igen den, jag hade samma blick själv / när jag stal dig från Helen". En grum lille sang om jalousi og hvad deraf følger.
Eller hvad med "Du kanske var på Holmön", hvor forfatterjeg'et gennemgår alle de mulige og umulige grunde til, at kæresten ikke har ringet til hende: "Eller: din telefon gick sönder / du kanske tappade den i havet / den kanske gled i vattnet / du kanske var på Holmön i helgen / du kanske glömde den i stugan / spillde rödvin på displayen". Eller måske var der en helt anden grund til det manglende opkald ... De følelser, de følelser.
Annika Norlin er fortsat med at udsende sange skiftevis på svensk og engelsk. Resultaterne har været spændende at følge - Norlins lyrik kan snildt hamle op med den bedste trykte lyrik på markedet, og hendes evner som komponist er som nævnt heller ikke helt ringe. Lyt til Norlins musik - eller læs hendes blog, hvor hun fortæller om sine planer og oplevelser.