Hyldest til Leonard Cohen

I forbindelse med Leonard Cohens 70 års fødselsdag i 2004 udkom cd'en På danske læber med 16 danske oversættelser af nogle af Cohens bedste sange. De 16 sange blev sunget og spillet af en række af Danmarks bedste musikere - og cd'en blev forbilledligt smukt produceret af Nikolaj Nørlund. Den flotte og homogene lyd på udgivelsen var helt sikkert en af hovedårsagerne til dens store publikumssucces, der både afspejlede sig i fine salgstal og en efterfølgende velbesøgt koncertturné med de medvirkende musikere. (Nikolaj Nørlund har i øvrigt siden udsendelsen af På danske læber  gentaget succesen med en anden, lige så flot produceret koncept-cd, Andersens drømme - men det er en anden historie).

 

Ta min vals

 

I 2009 fyldte Cohen så 75 år, og i den anledning blev der i vores naboland Sverige udgivet ikke mindre end to hyldest-cd'er, pendanter til vores egen På danske læber.

Først ude var Ebba Forsbergs Ta min vals med svensksprogede fortolkninger af 10 sange fra Cohens enorme bagkatalog. Ideen til udgivelsen fik Forsberg, da hun i 2008 så Cohen optræde på Sofiero i Helsingborg. Her så hun en mand, som udstrålede en stor glæde over sin musik: "Det var något med hans utstrålning på scen, med hans röst. Han förmedlade en sådan värme och mänsklighet, ja det var nästen något religiöst över det", har Ebba Forsberg fortalt om den oplevelse, der altså gav hende lyst til selv at prøve kræfter med Cohens sange.

Til at hjælpe sig med projektet var det oplagte valg Mikael Wiehe, som to år tidligere stod bag et lignende samarbejde med Ebba Forsberg - dengang blot med Bob Dylan som leverandør af råmaterialet (Dylan på svenska).

De 10 sange på Ta min vals  præsenterer ud over titelmelodien ("Take this waltz") oversættelser af gigantsucceser som "Hallelujah", "Dance me to the end of love" og "Sisters of mercy" - men også oversættelser af knap så kendte Cohen-sange: "Må din vilja ske" ("If it be your will") og "Gästerna" ("The guests"). Både for de kendte og de mindre kendte sange gælder det, at den musikalske fremførelse af sangene er fantastisk atmosfærefyldt og faktisk overstråler musikken på både den danske og den svenske samlingshyldest til den canadiske sanger.

I glimt forekommer Forsberg/Wiehe-udspillene endda flottere end originalversionerne - ikke mindst fordi det svenske band bag Forsberg spiller på "rigtige" instrumenter og ikke forfalder til nymodens påfund som de trommemaskiner og synthesizere, der præger Cohens senere udgivelser. Når man dertil lægger Ebba Forsbergs store, klangfulde stemme får man et resultat, der næppe kan gøres meget bedre. Ikke så underligt, at cd´en straks er krøbet højt op på de svenske salgslister.

The scandinavian report

Kort efter udsendelsen af Ta min vals  forelå endnu en hyldest-cd til Leonard Cohen i de svenske pladeforretninger: Cohen - The scandinavian report. Titlens antydning af et fællesnordisk projekt bygger på det forhold, at der ud over de mange svenske musikere også medvirker et par nordmænd på cd'en (men ingen danskere!). I realiteten er der dog tale om en svensk hyldest-cd, og det er da også et par svenskere, der står som hovedmænd bag udgivelsen: Lars "Billy" Hansson og den dygtige musiker/producer Lars Halapi (som tidligere bl.a. har produceret Ulf Lundell).

Lars Halapi er selv med i det band, der spiller på alle cd'ens 16 numre, og det er hans musikopfattelse, der præger lyden på udgivelsen. Desuden synger Halapi selv sangen "Sisters of mercy", så det er næppe forkert at betegne The scandinavian report som et Halapi-produkt - på samme måde som På danske læber langt hen ad vejen fremstod som et Nikolaj Nørlund-produkt.

Der er overordnet er tale om en rimeligt homogen udgivelse, med vellyden i centrum. Men Halapi har naturligvis hverken kunnet eller villet nedtone de medvirkende musikeres personlige udtryksform, og derfor er der - selvfølgelig - tale om en langt mere ujævn musikalsk oplevelse, end det er tilfældet med Forsberg/Wiehes cd.

At samme Wiehe fremfører sin Cohen-version på The scandinavian report i svensk oversættelse, medvirker til at forstærke det lidt uegale og flimrende præg over udgivelsen. Hvorfor Jan Malmsjö og Mikael Wiehe har fået lov til at synge på svensk på den i øvrigt totalt engelsk-dominerede cd, står hen i det uvisse, og dispositionen ligner et fejlgreb - uagtet de to veteraners udmærkede fortolkninger af Cohen-klassikerne "Dance me to the end of love" og "Democracy".

De to svensksprogede afvigelser fra de øvrige 14 fortolkninger på originalsproget er dog et par ret ligegyldige skønhedspletter på en ellers fornemt gennemført producerindsats, og hvis denne hyldestudgivelse havde stået alene, ville den formentlig have fået topkarakter af anmelderne. Men det er ikke let at konkurrere med et så helstøbt udspil som Ta min vals.

The scandinavian report blegner en smule ved sammenligningen med Ta min vals, selv om førstnævnte jo er en udmærket lejlighed til at få et hurtigt vue over et udsnit af den svenske (og norske) talentmasse inden for rockmusikken. Men der er ingen grund til at gøre de to svenske Cohen-hyldester til et enten-eller. Hør trygt begge cd'erne og konstatér, at en sammenligning først og fremmest afslører, at den aldrende ophavsmand til råmaterialet på begge udgivelser har utroligt mange klassikere på samvittigheden.

Cohen har uden skygge af tvivl fortjent den plads i The Rock & Roll Hall of Fame, han blev tildelt i 2008.

Oprindelig udgivet på Musikbibliotek.dk, 2009.