I drømme

Drømme er et forunderligt fænomen, ikke mindst drømme i ordets egentlige betydning. Ordet har mange bibetydninger og kan i forskellige sammenhænge betyde fantasier, håb eller ønsker, måske endda planer eller visioner; men først og fremmest forbindes ordet drømme med de oplevelser, forestillinger eller følelser man har, mens man sover, og bevidstheden ikke er underlagt hjernens og overjeg´ets skarpe kontrol.

Nogle mener, at man kan styre sine drømme, og de fleste mener, at man efterfølgende kan tolke sine drømme – hvis man ellers kan huske dem, når man er vågnet.

Men overordnet set er drømme karakteriseret ved at foregå i et univers, der ligger uden for det bevidstes kontrol – selv om drømmenes byggeklodser formentlig kun kan bestå af elementer, den bevidste hjerne kender til i forvejen, blot sammensat på nye og uforudsigelige måder. Drømmeforskningen – og undertegnede – betragter drømmevirksomheden som en art oprydning og rengøring, der løbende finder sted for at man kan få bearbejdet dagens oplevelser på et følelsesmæssigt plan.

Drømme er et uudtømmeligt emne, bl.a. på grund af det ukontrollerbare indhold i drømmene, og derfor er det også et hyppigt genkommende motiv i kunstens verden – og dermed i rockmusikkens tekster, som er emnet for denne artikel.

Jeg vil drømme om …
En del sangtekster hylder den forestilling, at man selv kan vælge at drømme om det, man har lyst til. Tanken rummer formentlig den sandhed, at hvis man går tilstrækkeligt højt op i ét bestemt emne og lader det dominere hele ens vågne tilværelse, vil underbevidstheden også tage fat på emnet om natten og bearbejde det på sin egen måde – for det er i forbindelse med det pågældende emne, der trænger til at blive ryddet op i hjernen. Om drømmene om det udvalgte emne så også bliver, som den drømmende kunne tænke sig det, er nok mere tvivlsomt – drømmene er jo netop karakteriseret ved, at de ligger uden for bevidsthedens kontrol.

En række af sangteksterne om forsøget på at styre sine drømme handler – ikke overraskende – om kærlighed. Og ofte om ulykkelig kærlighed. Det gælder f.eks. ægteparret Bryants sang ”All I have to do is dream”, som The Everly Brothers fik et stort hit med i 1958 – med god grund. Der er tale om en umiddelbart fængende sang med et særdeles iørefaldende omkvæd, stærkt formidlet via Everly-brødrenes let genkendelige harmonisang. Samt en indsmigrende, ved første øjekast lykkelig sangtekst om kærlighed, som dog måske ved nærmere eftersyn ikke er helt så positiv, som det umiddelbart kunne se ud til: ”I need you so that I could die/ I love you so and that is why/ whenever I want you, all I have to do is/ dream, dream, dream”. Det lyder jo meget godt, selv om teksten faktisk ikke fortæller, om de hede følelser er gengældt. Til gengæld fortæller fortsættelsen til teksten, at det ikke er uden omkostninger at kunne drømme om den elskede, når man ønsker det: ”I can make you mine/ taste your lips of wine/ anytime, night or day/ only trouble is, gee whiz/ I´m dreaming my life away”.

Roy Orbisons sang ”In dreams”, som sangeren fik et gigantisk hit med i 1963, fortæller til dels den samme historie som ”All I have to do is dream”, men med den forskel, at der i ”In dreams” ikke er nogen tvivl om, at den elskede har forladt vores jeg-fortæller: ”But just before the dawn/ I awake and find you gone/ I can´t help it/ I can´t help it/ if I cry/ I remember that you said goodbye”. Det lød ellers så lovende i starten af sangen, hvor jeg-personen lagde sig til at sove i den faste forvisning, at han ville drømme søde drømme om den udkårne – hvilket også viste sig at være tilfældet, i hvert fald lige frem til morgenens afsløring af den ubehagelige virkelighed: ”In dream I walk with you/ in dreams I talk to you/ in dreams you´re mine all the time/ we´re together in dreams, in dreams”. Men ak: ”It´s too bad that all these things/ can only happen in my dreams”. En flot og mindeværdig sang, fremført i Orbisons karakteristiske falset. Og pudsigt nok en sang, som i følge sangskriveren selv kom til ham i en drøm!

Endnu en sangtekst, hvori jeg-fortælleren mener at kunne påvirke indholdet i sine drømme (eller måske udtrykker han bare et håb!) er Bruce Springsteens ”I´ll see you in my dreams” (2020). Sangen er tilegnet en afdød ven, og teksten handler da også i modsætning til teksterne i de to ovenstående sange om en begivenhed, der kun kan finde sted i drømme – mødet med en person, der ikke længere er iblandt os. Det er en situation, mange af os kender (f.eks. når vi drømmer om vores afdøde forældre), men i Springsteens sangtekst virker jeg-personen meget sikker på, at han vil se den afdøde igen i sine drømme, når tiden er inde.

Springsteen har dog en yderligere agenda med sin sangtekst ud over den at fortælle, at vi kan mødes med de døde i vores drømme. I teksten hedder det nemlig et sted, at ”death is not the end”, og det udsagn plejer at hænge sammen med en religiøs livsopfattelse, hvor man regner med, at der er et liv efter døden, hvor man kan møde de afdøde. Men at leve efter døden - i paradis? - er noget andet end at leve i drømmenes verden, for religion er et spørgsmål om tro, mens drømme er en særdeles dennesidig affære, også selv om de ligger uden for bevidsthedens kontrol. Derfor er Springsteens sangtekst ikke helt stringent i sin tankegang, i hvert fald for denne lytter: ”I´ll see you in my dreams/ yeah, up around the river bend/ for death is not the end/ and I´ll see you in my dreams”.

Jeg drømte om …
Mens en del sange altså handler om, hvad man har tænkt sig at drømme om, er der endnu flere sange, som handler om, hvad en jeg-person rent faktisk har drømt om. En sådan sang er Bob Dylans ”I dreamed I saw St. Augustine” (1968), som hovedsagligt handler om den drøm, jeg-personen har haft om den hellige Sankt Augustin: ”I dreamed I saw St. Augustine/ alive with fiery breath/ and I dreamed I was amongst the ones/ that put him out to death/ Oh, I awoke in anger/ so alone and terrified/ I put my fingers against the glass/ and bowed my head and cried”. Jeg-personens reaktion på drømmen, da han vågner, minder umiddelbart om Bamses vågne reaktion, da han har drømt, at Kylling har handlet forkert imod ham og efterfølgende skælder ham ud. Man kan jo i princippet ikke lade sit vågne liv styre af, hvad man drømmer; men i Dylans tilfælde skal sangteksten nok forstås på den måde, at den drømmende indser noget om sit virkelige liv via drømmens udsagn, og det er denne indsigt, der påvirker ham – ikke hans handlinger i drømmen.

I Van Morrisons ”These dreams of you” (1970) lyder det genkommende omkvæd: “These dreams of you/ so real and so true/ these dreams of you/ so real and so true”, hvilket jo mere end antyder, at jeg-fortælleren tillægger sine drømme om den elskede stor betydning. Men drømmene handler udelukkende om, hvordan den anden person sårer og ydmyger jeg-personen gang på gang, hvilket næppe kan opfattes specielt venligt eller positivt. Men hvorfor udtrykker teksten i mellemstykket så en stor kærlighed til og hengivenhed over for du´et i sangteksten? ”Hush-a-bye, don´t ever think about it/ go to sleep, don´t ever say one word/ close your eyes, you are an angel sent down from above”.

Måske teksten netop skal forstås sådan, at selv om den anden person hele tiden opfører sig dårligt i drømmenes verden, er jeg-fortælleren godt klar over, at der er forskel på drøm og virkelighed. Alligevel virker det betænkeligt (på undertegnede), at den udkårne kvinde aldrig opfører sig ordentligt i drømmene – hvad er det, underbevidstheden vil gøre opmærksom på her? Hvorom alting er, er sangen fra Van Morrisons nok bedste album nogensinde, ”Moondance”, en ren fornøjelse at lægge ører til – også selv om teksten altså tilsyneladende rummer en række ubesvarede spørgsmål.

Når Tom Petty synger om have flyvedrømme på ”Dreams of flying” (2016), er det heller ikke helt tydeligt, hvad teksten egentlig handler om – mens der ikke er megen diskussion om kvaliteten af musikken: klassisk Tom Petty (her under navnet Mudcrutch) med vidunderlige toner fra en 12-strenget guitar og en helt uimodståelig melodi fra Petty selv. Normalt er en drøm om at flyve udtryk for en følelse af frihed eller uafhængighed, og det passer måske ikke helt dårligt sammen med indholdet i Tom Pettys sangtekst. Men selv om sangen – måske – handler om at føle sig fri, er der helt sikkert også andre ting på spil i Pettys tekst. Men hvilke? Døm selv – og lyt under alle omstændigheder til den herligt medrivende musik: ”Got a diamond on my finger/ got a sapphire through my ear/ and for all I know/ I might go back again/ see what´s in the hiding/ I get dreams of flying”.