I syrenernes tid

Af alle sommerens berusende dufte er der ingen så forførende som syrenens duft. Jasmin, kaprifolie, blåregn, rhododendron, osv. – alle dufter de dejligt på hver sin måde; men den duft, jeg holder allermest af, er duften af syren. Desværre blomstrer syrenen kun i en ganske kort periode i forsommeren; men netop den korte blomstringsperiode medvirker til at højne intensiteten i mødet med den vidunderlige syrenduft. Man ved, at duften kun kan opleves i en kort periode, så derfor gælder det om at glæde sig så meget desto mere over syrenblomstringen, når den er der. Her kan man for alvor bruge udtrykket ”carpe diem”.

Det er naturligvis ikke bare mig, der elsker duften af blomstrende syren. Digterne har i århundreder besunget de skønne syrener – og det samme har rocklyrikerne. Mærkeligt nok er der ingen syrener i den rocktekst, jeg måske mere end nogen anden forbinder med de euforisk duftende syrenbuske: C.V. Jørgensens ”Amor og den sidste pil”. Jeg har altid hørt sangens ord om, at ”hver en villahave har sin helt specielle duft / der forsøder sommernattens stillestående luft” som en sang om syrener; men ved en nøjere granskning af teksten må jeg erkende, at syrenerne i forbindelse med denne sang faktisk kun findes i mit eget hoved – hvilket dog ikke udelukker, at det er syrener, C.V. Jørgensen synger om.

Et andet af de store danske rock-koryfæer er til gengæld helt klar i mælet, hvad angår syrener. I sangen ”Kom igen” synger Kim Larsen på sin sædvanlige iørefaldende facon: ”Kom når syrenerne blomstrer, min ven / og når det går mod forår igen” – oven i købet tilsat muntre fløjtetoner. (A propos Kim Larsen og syrener: på lp'en Forklædt som voksen giver sangeren sin version af Jan Toftlunds og Mathildes ”Syrenprinsessen”). Også Sebastians ”Vårvise” (oprindelig indspillet som duet med Sissel Kyrkjebø) giver en antydning af det sansebombardement, man får, når man udsættes for duften af syren: ”Sangen om sol og syren / våren i eksplosion / Alt hvad som lever og forener / os i en egen komposition”. Måske mere abstrakt-lyrisk end egentlig suggestivt; men syrenerne er da til stede i teksten.

Doft av syrener

I vores naboland Sverige er sommeren kortere end i Danmark, så her gælder det i endnu højere grad om at nyde sommerens blomsterflor, mens det er der – heriblandt ikke mindst syrenernes blomstring. Den svenske visemusiks grand old man Evert Taube har hyldet syrenernes liflige duft i en af sine mange sange - en vise, som alle svenskere kender og kan synge med på: ”Dansen på Sunnanö”. Til en iørefaldende valsemelodi synger Taube: ”Och genom fönstren strömmar in från sommarnatten sval / doft av syrener och jasmin i pensionatets sal / doft av syrener och jasmin i pensionatets sal”. Lytteren fornemmer duften lige så tydeligt, som hvis han/hun selv havde været til stede i den lune sommeraften – bl.a. i kraft af den gentagne verslinje.

Også hos Taubes arvtagere blandt nutidens rockmusikere møder man de forunderlige syrener i teksterne. Ulf Lundell indlemmede i 1995 den ikke tidligere udsendte sang ”Mellan hägg och syren” på opsamlingsalbummet Slutna rum. Den smukke kærighedssang er i sig selv hele albummets pris værd: ”Du säjer: hjärtat vinner / mellan hägg och syren / Men blodet brinnar / mellan hägg och syren”. Der er måske ikke så meget sanselig syrenduft mellem linjerne i Lundells sang; men til gengæld fortæller hans brug af udtrykket ”mellan hägg och syren” meget om de berusende, men fortvivlende kortvarige duftoplevelser om foråret og i forsommeren i forbindelse med de blomstrende syrenbuske. Hægen blomstrer i maj og har af samme grund fået kælenavnet ”majtræ” i Danmark. Den er en af de buske, der blomstrer tidligst, og når hægens blomstring er slut, er det syrenernes tid. Og snart er den også forbi – carpe diem.

Endnu en stor svensk sangskriver er det relevant at fremhæve i sammenhæng med lovprisningen af syrenerne i sangtekster: Per Gessle. I 1983 var Gessles gruppe Gyllene Tider en kæmpesucces i Sverige, hvor de næsten kunne gå på vandet; men desværre blev alle bandets medlemmer på dette tidspunkt i musikkarrieren indkaldt til at aftjene deres værnepligt – undtagen Gessle (”grønt klæder mig ikke” har han senere selv fortalt om årsagen til, at han slap for at gøre militærtjeneste). Til gengæld havde Gessle masser af ideer til nye sange, og en række af dem indspillede han til sin første soloudgivelse med samme titel som sangerens navn. Pladen udkom i 1983 og indeholdt en stribe formidable sange – faktisk lige så gode som noget, Per Gessle siden har skabt i løbet af sin lange og glorværdige karriere.

Det sidste nummer på lp'en har titlen ”Syrenernas tid”, og det er en smuk afslutning på en uhyre vellydende plade. I kombination med en indsmigrende og iørefaldende melodi formår Gessle at fremmane den følelse af svimlende beruselse man kan få, hvis man indånder syrenernes duft og lader den gå til hovedet: ”Och jag så stan vakna i daggen / innan bilarna tog vid / Och jag var tillbaks i den tid / lika berusad och bedövad av liv. / Vi lever i syrenernas tid / ser och kännar i syrenernas tid / Går och drömmar i syrenernas tid / kom och stanna en stund i syrenernas tid”. Nyd livet, mens du har det, og nyd syrenerne, mens de er der, lyder Gessles korte og kontante budskab i sangen – for inden du får set dig om, er syrenerne blomstret af, og der er et helt år, til de kommer igen.