Genrer


Iggy Pop på Northside Festival 2016
“Burde han ikke være død?!” mumler én. Og burde han det? En masse evidens peger i den retning, men så svanser Iggy Pop ind på scenen med en “hva-så-røvhuller”-attitude, læderbukser og bar overkrop.
Manden har muligvis ikke haft overtøj på siden 1970’erne. Overkroppens folder og ar vidner om et hårdt levet liv, men samtidig om en gut, der gerne vil leve og gør det. Lidt som skurken i en film, der bliver ved at vende levende tilbage, selvom man tror, man har dræbt ham. I hvert fald fire gange.
“I’ll fucking kill you” brøler han. Det er ham, der er en milliard år gammel, men os der er i overhængende fare. Og så går det ellers slag i slag, vildere og vildere, mere og mere selvtilfredst svansende med store hits som “Lust for life”, “No Fun” og “The Passenger”.
Halvanden time efter virkede han hverken slagen eller træt. Jeg mistænker ham lidt for at ville have fortsat til solopgang, hvis han kunne.
Iggy Pop
Green Stage, fredag 23:15
Northside Festival 2016