IsKrystal: Usynligt støv

Den ankom midt i den uendeligt grå november, den danske trio IsKrystals debut “Usynligt støv”. Og som tids- og sindbillede er albummet det perfekte soundtrack til en lang og mørk vinter, for her, i et tilfrossent landskab, råder den kuldslåede sjæl, mismodet, tvivlen og eftertanken. Som det lyder på den næsten Edgar Allan Poe’ske: ‘Genfærd’: ‘Står på perronen efter allersidste tog er kørt/ Går helt alene ud i mørket for at blive hørt/ Men der er kun mig der hører mig der taler dag og nat/ Jeg vader i en sumpet mose, hvor skal jeg tage fat?

Det er forsanger og guitarist Allan Hulebæk, der står bag IsKrystals tekster, og han bakkes op af Maj-Britt Valentin Prahn (trommer) og Yasmín Björnsdottir (bas), der også har skrevet "Genfærd", og det på et album, hvor arven fra 80’erne og bands som Sonic Youth, The Cure, Cocteau Twins og den danske nyrock-scene er tydelig.

Selvom det ville klæde bandet at lægge de mest oplagte nyrock-klichéer på hylden, formår Iskrystal også at tilføje nyt til traditionen. Midt i mørket åbner der sig ikke sjældent sprækker af lys, glæde og stor skønhed. Som på “Over havet” når Allan Hulebæk synger “Alt kan ske/ Når du rører ved mig/ For jeg tør som sne/ Når jeg rører blot lidt ved dig”, der ligesom på det fine, instrumentale intermezzo “Fremkaldt”, ledsages af Maj-Britt Valentin Prahns lyse korharmonier, - eller på det iørefaldende, næsten poppede singleudspil “Forfald”.

Den skønhed og poesi må IsKrystal gerne folde ud i denne musikbibliotekars ører. Men det fjerner ikke indtrykket af, at “Usynligt støv” er vinterens bedste, danske rockdebut. Og med Allan Hulebæk har vi fået en ny rockpoet, der kan skrive så hjertet skælver.