Jackson Browne før og nu

Jackson Browne blev født i oktober 1948 i Heidelberg, hvor hans far var udstationeret som avismedarbejder i det krigshærgede Tyskland. Da han var tre år, flyttede familien til Los Angeles, og bortset fra et kortere ophold i New York har Jackson Browne boet i Californien hele sit liv. Det var også i Californien, han begyndte at spille musik i 1966, bl.a. med Nitty Gritty Dirt Band, og det var her, han begyndte at skrive sange. Et af hans tidligste numre, ”These days”, er i tidens løb blevet indspillet af et utal af navne, og hans ”Take it easy” blev et gigantisk hit for The Eagles i 1972. Men trods kvaliteten af de mange fortolkninger af Browne´s sange er der nok ingen tvivl om, at han selv er sin egen bedste fortolker: ”Though others have done him justice, Browne is his own best interpreter. He just eases back and lets the song come. He has the soul of a poet and the stance of a troubadour”, skrev Ed Kelleher om ham i 1972 - og det havde han helt ret i.

Jackson Browne´s debut som fortolker af sine egne sange skete i januar 1972 – for 50 år siden – da han udsendte LP´en ”Jackson Browne” på pladeselskabet Asylum. Pladen havde et billede af Jackson på forsiden sammen med teksten ”Saturate before using” (gennemvæd inden brug), fordi omslaget var udformet som en af de stofposer, man bruger til at holde varer afkølet. Problemet med denne manøvre var imidlertid, at folk troede, at ”Saturate before using” var pladens titel, hvilket skabte en vis forvirring i pladebutikkerne. Men ikke nok med det; på pladeselskabet troede man også, at pladen hed ”Gennemvæd inden brug”, og det var sådan, den blev omtalt. Derfor kan det næppe undre, at da albummet blev udsendt på cd i 2002, var det med ordene ”Saturate before using” på ryggen af cd-etuiet!

Et konsistent livsværk
Nok så vigtigt som forviklingerne omkring debutpladens titel var naturligvis indholdet på pladen, og her er der flere forhold, man kan hæfte sig ved – ud over de 10 sanges usædvanligt høje kvalitetsniveau for et debutværk (men så havde Browne jo trods alt også øvet sig på sangskrivningens ædle kunst i nogle år inden debuten). En af de iøjnefaldende omstændigheder ved indholdet på debutpladen, set på 50 års afstand, er, at pladens centrale sang og dens store hit, ”Doctor, my eyes”, rummer præcis den samme desillusionerede kritik af samfundsudviklingen, som man finder på Jackson Brownes seneste udspil, albummet ”Downhill from everywhere” fra 2021, hvor især titelsangen kun giver lytteren ringe håb om forandringer til det bedre. De velturnerede formuleringer i ”Doctor, my eyes” fra 1972 kunne (desværre) næsten lige så godt være skrevet i 2021: ”Doctor, my eyes/ tell me what is wrong/ was I unwise to leave them open for so long?” Der er tale om en ret så imponerende konsistens i Jackson Browne´s emne- og tekstunivers gennem årene.

Ved siden af overensstemmelsen mellem Brownes sangtekster før og nu bemærker man desuden, at han på den nye plade faktisk har fået hjælp til musikken fra et navn, der også optrådte i forbindelse med debutalbummet 50 år tidligere, nemlig trommeslageren Russ Kunkel, som medvirker på et enkelt nummer på ”Downhill from everywhere”. Så er ringen sluttet på nydeligste vis. Men nok så betydningsfuldt som de pudsige overensstemmelser mellem to plader med 50 års mellemrum er nok konstateringen af, at Jackson Browne lige fra debuten i starten af 1972 har holdt sig til nogenlunde den samme formel i forbindelse med de i alt 15 studiealbums, han i tidens løb har udsendt. Samtlige plader er fyldt med iørefaldende, let melankolske sange med ordrige, reflekterende tekster, der som regel rummer en form for samfundskritik - mest udtalt i de direkte politiserende sange fra slutningen af 1970´erne og fra 1980´erne, hvor Jackson Browne i øvrigt ikke nøjedes med at skrive samfundskritiske sange, men også var med til at arrangere manifestationer vendt mod samfundets magthavere. ”No nukes”-koncerterne i 1979 er nok de bedst kendte af disse manifestationer.

Jackson Brownes seneste plade rummer som nævnt sange med stærke politiske overtoner; men desuden finder man på ”Downhill from everywhere” flere deciderede kærlighedssange samt pladens stærkeste nummer, ”A song for Barcelona”. Browne har krydret sin grandiose hyldest og kærlighedserklæring til Barcelona – en smeltedigel for kunst, kultur og nationaliteter – med spanske rytmer og instrumenter, så det færdige resultat fremstår som en flot hymne til en by, der har haft betydning for sangeren selv – og for mange andre af byens besøgende: ”City that gave me back my fire/ and restored my appetite”. Nummeret er en fornem afslutning på en plade, der bekræfter Jackson Brownes status som en af rockmusikkens store sangskrivere – hvilket han da også er blevet behørigt belønnet for gennem årene, bl.a. via optagelse i ”Rock ´n´ Roll Hall of Fame” i 2004 og i ”Songwriter´s Hall of Fame” i 2007.

Læs mere på Jackson Browne´s hjemmeside jacksonbrowne.com, eller her på siden i artiklen ”Jackson Browne modtager Gandhis fredspris”.