Genrer
James Blake: The Colour in Anything
Det er blevet så moderne pludselig at smide et surprise album på gaden. Det har James Blake også gjort. Her stopper det moderne. Han går nærmest retro (hvis man altså allerede kan tale om retro-elektronisk musik. Tiderne går jo så hurtigt). Melodierne er mikroskopiske variationer over samme tematik.
Selv har han udtalt, at havet og havets langsomme foranderlige vuggen frem og tilbage, er den gennemgående tematik. Vi er altså i det dybe blå og grå farveregister. En slags impressionistisk melankoli – man ved ikke præcis hvor og hvad, der gør ondt, men faktum er, at alt alligevel altid, altid gør forfærdelig ondt.
Tekstmæssigt bølger han frem og tilbage over temaet hjertesmerte: Mistet kærlighed og heraf følgende fejlkommunikation, der når til et frustrationsstadie af at det nok også er verden, det er galt med og så tilbage til start igen snart vuggende, snart bølgende, snart brusende.
Hør James Blake hvis du er melodramatisk og whiny, eller bare savner regnvejr.