Jersey Thursday

Donovan (med det borgerlige efternavn Leitch) startede sin pladekarriere i 1965 med lp'en What's been did and what's been hid, der i samtiden primært blev betragtet som en Bob Dylan-inspireret udgivelse. Men allerede på den følgende lp: Fairytale (også fra 1965) havde Donovan udviklet sin musikalske stil, så man nu knap nok kunne tale om påvirkning fra Dylan, men snarere om indflydelse fra mange forskellige kilder, bl.a. jazz og blues – samt naturligvis fortsat folk.

En af sangene på Fairytale, ”Jersey Thursday”, må melodimæssigt karakteriseres som folk, men er tekstmæssigt hastigt på vej væk fra folkemusikkens traditionelle episke struktur, hvor en sang fortæller en historie. Den temmelig psykedeliske tekst til ”Jersey Thursday”, som gentages to gange i løbet af sangen, er ganske kortfattet og enkel – eller er den?

In a tiny piece of colored glass
My love was born
And reds and golds and yellows
Were the colors in the dawn
Night brought on its purple cloak
Of velvet to the sky
And the girls were wheeling, spinning
On Jersey Thursday

In a tiny piece of colored glass
My love was born
And reds and golds and yellows
Were the colors in the dawn
Night brought on its purple cloak
Of velvet to the sky
And the girls were wheeling, spinning
On Jersey Thursday

Sådan lyder ordene i den gængse version, men faktisk kan man også finde transskriberinger, hvor ordet ”girls” er erstattet af ordet ”gulls”. For slet ikke at tale om udgaver, hvor ordet ”wheeling” er udskiftet med ordet ”willing”, hvilket giver helheden en noget anden betydning end i den ovenfor anførte version. Hvad der er den autoriserede version er svært at sige, for når Donovan synger teksten, kan det både tolkes på den ene og på den anden måde.

Men i virkeligheden fortæller teksten til ”Jersey Thursday” nok bare, at sangeren her er begyndt at lege med ordene og med sproget, og at indholdet i sangen primært skal høres som en sammenstilling af ord, der lyder godt sammen, og som giver behagelige associationer. For denne læsning taler også selve sangtitlen – for hvad er en ”Jersey Thursday” overhovedet for en størrelse? Ordene lyder godt sammen – men de betyder ikke noget.

Townes van Zandt

Townes van Zandt (1944-1997) havde den tvivlsomme ære, mens han levede, at hans udgivelser altid blev rost til skyerne af anmelderne, han var særdeles respekteret blandt kollegerne, og han blev ofte karakteriseret som ”a songwriter's songwriter” – men hans plader solgte rigtig dårligt. Det sidste er der dog ændret noget på efter hans død, hvor hans fans er blevet flere, og hvor udgivelserne af hans outtakes og ”ukendte” sange sælger ganske udmærket. Men i levende live kunne man ikke kalde ham en kommerciel succes.

Efter hans død blev Townes van Zandts første seks plader udsendt i en samlet box med titlen Texas troubadour (2002), og denne betegnelse må siges at passe udmærket på såvel manden som musikken. Townes van Zandts musikalske univers består hovedsageligt af langsomme ballader, præsenteret i en sparsom instrumentering, hvor sangerens stemme og guitar ofte er hovedingredienserne. Det gælder også den smægtende ballade ”Like a summer Thursday” fra albummet Our mother the mountain, som blev udsendt i april 1969, og som salgsmæssigt klarede sig ganske skidt – men som efter sangerens død regnes som et af hans bedste albums.

Hvad sangen ”Like a summer Thursday” handler om? Rigtigt gættet: ulykkelig kærlighed. Hør blot:

Her face was crystal
Fair and fine
Her breath was morning
Her lips were wine
Her eyes were laughter
Her touch divine
Her face was crystal
And she was mine

If only she
Could feel my pain
But feelin' is a burden
She can't sustain
So like a summer Thursday
I cry for rain
To come and turn
The ground to green again

Ak ja, evigt ejes kun det tabte, som en klog mand engang har udtalt. Der er intet epokegørende over van Zandts version af den ulykkelige kærlighed; men hans levering af den næsten klichéagtige tekst gør bestemt nummeret værd at lytte til. Townes van Zandt havde en noget nasal, meget karakteristisk stemme, som altid løfter hans tekster og tilfører dem en indfølt ægthed, som burde kunne få en sten til at græde.

Først bragt på Bibzoom 3.3.2016