dummy

John Mayall

9-03-2015
Steffen Kronborg, Rudersdal Bibliotekerne
Anmeldelse

Nr. 3 i vores serie med markante britiske albumdebuter fra 1965

Der er efterhånden en del rockmusikere, der har opnået at få tildelt den ærefulde britiske orden OBE (Order of the British Empire) – men der er ikke så mange blues-musikere blandt de dekorerede. I 2005 fik John Mayall imidlertid tildelt OBE-ordenen for lang og tro tjeneste inden for blues-musikken – og han er som 81-årig fortsat aktiv som udøvende musiker.

John Mayall kom fra et musikerhjem og lærte tidligt at spille flere instrumenter. I 1963 besluttede han sig for at få en professionel karriere som musiker, og med bandet The Bluesbreakers begyndte han i slutningen af 1963 at spille på den prestigefyldte Marquee Club i London. Men det var klubben Klooks Kleek, der dannede rammen om Mayalls første live-indspilning: John Mayall plays John Mayall, der blev udsendt på plade i marts 1965.

John Mayall har haft betydning for en lang række britiske musikere, bl.a. Peter Green, Mick Fleetwood, Mick Taylor, Aynsley Dunbar – og Eric Clapton. Da Clapton i 1965 sluttede sig til The Bluesbreakers, var det begyndelsen til en lang og ubrudt succeshistorie for både Mayall og Clapton selv. Læs mere om John Mayall på hjemmesiden  johnmayall.com