Julegavetips til rockmusikelskere

Det er højsæson for albumudgivelser fra etablerede såvel som nye bands og solister. Det betyder et stort udvalg af cd’ er, vinyler eller gavekort til e-downloads at lægge under juletræet. Hvad skal man vælge?

Black Country Communion

Hvis man kan lide old school klassisk rock i stil med bands som Led Zeppelin, Free, The Who og Deep Purple kan Black Country Communion’s oktober udgivelse og fjerde album Afterglow anbefales. Albummet består af 11 solide melodier. Især skal fremhæves den Who-inspirerede Midnight Sun og titelsangen Afterglow med referencer til Led Zeppelin. Afterglow er for folk med hang til solid og brunstig rock med masser af solo’er, dueller mellem de forskellige instrumenter og et godt varieret fremadskridende drive.

Bandets medlemmer er erfarne folk. Der er den suveræne sanger og bassist Glenn Hughes (Trapeze, Deep Purple). Den anerkendte blues rock guitarist Joe Bonamassa (Bloodline, Beth Hart). Den Jon Lord inspirerede keyboardspiller Derek Sherinian (Alice Cooper, Dream Theater) og Jason Bonham, søn af den legendariske Led Zeppelin trommeslager John Bonham, på trommer og percussion. Jason er langtfra den eneste offspring som er fortsat i fædrenes fodspor godt placeret bag keyboard, mikrofon, bas, guitar og trommer. Der er f.eks. Julian Lennon, Natalie Cole, Lisa Marie Presley, Nancy Sinatra, Miley Curys, Norah Jones, Ziggy Marley, Jakob Dylan, Enrique Iglesias, Jason Bonham, Dweezil Zappa, Zack Starkey, Kelly Osbourne, Wolfgang Van Halen samt Adam og Oliver Wakeman. Nogle er givetvis rene kopikloner andre er potentielle genrefornyere med egen tilgang til musikken. Om talentet rækker lige så vidt som ophavets eller måske endda udover er en smagssag. Men Jason leverer varen!

Gaffa gav den 5 stjerner og skrev: ”Ambitiøse, med masser af følelse og udviklinger, og sange som tilfredsstiller forventningerne om hård 70'er-farvet kvalitetsrock”.

Den nye Musikbranche 2.0

Man kan også vælge at lægge en af årets mange bogudgivelser om musik under træet.

Der er f.eks. Jesper Binzer: I won’t cut my hair, Karsten Jørgensen: Bruce Springsteen – en biografi og Jørgen de Mylius: Tak for al musikken.  Alle er anmeldt her på Bibzoom.

Eller man kan gå bagom det hele – helt ind i hjertet af en åbenbart benhård musikindustri. John Nivens berygtede bog fra 2010 med titlen Dræb dine venner beskriver musikindustrien som kynisk og absurd.  På side 22 kan man godt blive lidt afskrækket af følgende lakoniske beskrivelse; ”Alt i alt er det 12.000 demoer om ugen til hele pladeindustrien. Det er pænt over en halv million om året. Den samlede britiske pladeindustri laver allerhøjest et par hundrede kontrakter årligt. I et usædvanligt godt år slår måske 20 igennem på et eller andet plan, får deres plade i radioen, billede i musikpressen og spiller for nogenlunde fulde huse i større spillesteder. Af disse 20 ender måske halvdelen med at indtjene det samme, som blev investeret i dem. Sådan er det – 10 ud af en halv million håbefulde ender med at tjene penge. Og alligevel forestiller en masse musikeraspiranter sig vitterligt, at de skyder papegøjen bare ved at få pladekontrakt, at den fysiske underskrift på en pladekontrakt betyder, at de er på vej mod berømmelse, rigdom og at drikke Cristalchampagne med Bono ved Grammy-uddelingen”.

Det er jo noget skidt, hvis det er sandt at mange drømmer om at leve af deres kreative evner. I det seneste nummer af Ingeniøren kan man bl.a. læse at unge i Skandinavien vil være indenfor underholdnings-industrien  mens unge i Afrika drømmer om et job som læge eller ingeniør. Og hvad så? Kultur er det kit som binder et samfund sammen. Det kan man vælge at støtte op om for på den måde at sikre alle musikelskere et stort udvalg at vælge i mellem jul efter jul. Derfor! – har man en nevø i familien som drømmer om at leve af sin musik – tag ikke modet fra ham med førnævnte bog, men invester i stedet i den just opdaterede bog Den Nye Musikbranche 2.0 af Mikael Højris. Bogen er obligatorisk læsning for nye i musikbranchen med hjælp til netværk, links og tips til at undgå faldgruber. Det er jo ikke alle som er så heldige at være født ind i branchen. Ligesom ham Jason Bonham.