Kaija Saariaho

Den 65-årige finske komponist Kaija Saariaho har gennem et kvart århundrede bekræftet, at hun er en af vor tids betydeligste komponister. En af de sjældne nulevende komponister, hvis nye musik opføres af New York Filharmonikerne, på Salzburg Festspillene og af verdens største solister.

I Danmark kender vi Kaija Saariaho fra koncerter med bl.a. LIN-ensemblet, Athelas Sinfonietta Copenhagen,DR SymfoniOrkestret – og fra hendes besøg i København, hvor hun i 2000 modtog Nordisk Råds Musikpris og i 2011 Léonie Sonnings Musikpris.

Saariaho har skabt transparent, farverig og ekspressiv ny musik, der ikke lægger afstand til publikum. Hun bor med sin familie i Paris, langt fra sit hjemland, hvor hun nyder at være godt gemt for offentlighed.

Selv om Kaija Saariahos forældre ikke var musikere, var hun som barn omgivet af musik. Senere studerede hun musik på Sibelius Akademiet – en tid desuden kunst på Helsinkis Kunstakademi. På Sibelius Akademiet fik hun Paavo Heininen som lærer i komposition og sine medstuderende Esa-Pekka Salonen og Magnus Lindberg som gode venner. I Darmstadt og Fribourg fulgte hun kurser med Brian Ferneyhough og Klaus Huber. Senere i det internationale computermiljø i IRCAM i Paris mødte Saariaho den såkaldte spektralmusik, hvor klangenes verden blev udforsket. Saariaho udviklede i denne smeltedigel af kunst og videnskab et helt særegent, sansemættet tonesprog – en musik, der var både sensuel, beskrivende og lyrisk.

Hun var hele tiden på jagt efter nye klange og lyde, både de akustiske instrumenters og computeranimeret lyd, og i 1980’erne fik hun sit gennembrud som komponist med værker som Verblendungen for orkester og bånd (1982-84), Lichtbogen for kammerensemble og live-elektronik (1985-86) og Nymphéa bestilt til Kronos Kvartetten.

I 1990’erne blev Kaija Saariahos musik mere ekspressiv, ofte med en hurtigere melodisk udvikling - og rytmiske elementer blev vigtigere. Stadig med klang og farver som det helt afgørende i musikken. Hovedværkerne her er bl.a. violinkoncerten Graal théâtre skrevet til Gidon Kremer i 1995, to værker skrevet til den amerikanske sopran Dawn Upshaw: Château de l’âme (uropført ved Salzburg Festspillene 1996) og Lonh (til Wien Modern Festivalen 1996). Desuden Oltra mar for orkester og kor (uropført af New York Filharmonikerne i 1999).

Endnu et gennembrud – ét der nåede endnu længere ud – var Saariahos første opera, som hun skrev til uropførelse på Salzburg Festspillene 2000 – operaen L’amour de loin (om en fransk troubadur og hans fjerne kærlighed) som fik stor succes i Peter Sellars opsætning. I 2006 kom hendes anden opera, Adriana Mater som Peter Sellars satte op på Bastille-operaen i Paris, og i 1011 den tredje, Emilie.

Kaija Saariaho har modtaget flere udmærkelser og priser for sin musik: I 2003 en af verdens største priser, den amerikanske Grawemeyer Kompositionspris, desuden Prix Italia, Musical America Composer of the year 2008, og som nævnt i begyndelsen har hun modtaget både Nordisk Råds Musikpris og Sonnings Musikpris. I 2000 sagde hun til Informations Anders Beyer:

"Jeg føler mig nordisk. Jeg er ikke blevet fransk blot fordi jeg bor i Paris. Jeg har en meget stærk finsk og nordisk identitet … Nordisk kultur er stærk og undertiden meget forskellig fra eksempelvis fransk kultur. Min musik får rigelig anerkendelse i verden, men underligt nok ikke så meget i de nordiske lande, så på den baggrund er jeg virkelig glad for Nordisk Råds Musikpris."

Lån indspilninger af Kaija Saariaho

Lån noder med Kaija Saariaho's værker

Lån bøger der omtaler Kaija Saariaho