Genrer
Keep on truckin'
Omkring halvdelen af medlemmerne i det legendariske band Grateful Dead er stadig i live – i mere eller mindre god form, men trods alt fortsat aktive på musikscenen i Californien og omegn. Bassisten Phil Lesh, der rundede 80 år i midten af marts 2020, har dog haft forskellige sygdomme at slås med på det seneste. Den anden halvdel af bandets medlemmer er imidlertid her 25 år efter orkestrets endelige opløsning i 1995 værre stillet end Lesh, for de er ikke iblandt os længere. Blandt de afdøde bandmedlemmer finder man bl.a. frontfiguren og guitaristen Jerry Garcia samt hans mangeårige medkompositør, sangskriveren Robert Hunter. De to har sammen skrevet en række af Grateful Deads bedste sange, ikke mindst sangene til de to søsterplader, som netop i år kan fejre 50 års jubilæum: Workingman's dead og American beauty.
De to udgivelser fra 1970 adskiller sig radikalt fra den type psykedelisk musik, gruppen slog sig op på i anden halvdel af 1960'erne, og som hurtigt gav dem et ry som det mest flippede band på den amerikanske vestkyst. De tre første plader med Grateful Dead indeholdt netop denne form for musik: lange, jam-agtige improvisationsforløb over enkle bluesskemaer, hvor de forskellige instrumenter slyngede sig ud og ind ad hinandens tonegange, indtil det hele mindede om en psykedelisk rus. Denne musik var Grateful Deads varemærke i slutningen af 1960'erne; men i 1970 udsendte gruppen ganske overraskende to plader hurtigt efter hinanden med en helt anden form for musik. Garcias og Hunters sange til de to plader havde først og fremmest karakter af country-rock, iblandet harmonisang à la Crosby, Stills & Nash, samt en smule folk-blues, og musikken kan med god ret betragtes som en del af starten på den såkaldte ”Americana”-musik.
Den nye lyd på de to Grateful Dead-plader kom som et chok for mange af gruppens fans, som slet ikke var forberedte på den bratte musikalske kovending (der kunne minde om Bob Dylans tilsvarende radikale genreskift på Nashville skyline). Heldigvis for disse fans fortsatte Grateful Dead med at spille deres psykedelisk orienterede, bevidsthedsstrømmende musik til koncerterne, hvilket undertegnede fik lejlighed til at opleve ved gruppens koncert i Stakladen i Aarhus i april 1972. Men selv om Grateful Dead altså formåede at spænde over flere forskellige musikalske udtryksformer på et og samme tidspunkt i gruppens karriere, er det nok især de to countrybaserede udgivelser fra 1970, som har holdt sig godt, og som lyder - næsten – lige så friske i dag som for 50 år siden.
Tradition og fornyelse
Den nye musikalske retning for gruppen i 1970 skyldtes dels inspiration fra CS&N, hvis harmonisang imponerede medlemmerne i Grateful Dead, dels indflydelsen fra Robert Hunter, som efterhånden blev deltidsmedlem i gruppen via sit venskab med Jerry Garcia. Hunters og Garcias nye sange tog afsæt i traditionen fra de gamle amerikanske folkesange, som de to sangskrivere imidlertid tilførte en helt ny energi og et nyt udtryk, uden af den grund at miste forbindelsen til udgangspunktet. Hunter og Garcia – og senere også flere af de øvrige gruppemedlemmer – skrev en stribe sange, som både var umiddelbart iørefaldende, og som samtidig indeholdt stærke elementer af folk og blues med musikalske kvaliteter, som gjorde dem betydeligt mere holdbare end den almindelige hitlistemusik.
Indledningsnummeret på Workingman's dead: ”Uncle John's Band” er en umådeligt charmerende sang, med et omkvæd, man øjeblikkeligt kan synge med på, og med en stribe skarpe rim i teksten. Nummeret er en af de mest kendte sange med Grateful Dead, og det er siden optaget i The Rock and Roll Hall of Fame's 500 Songs That Shaped Rock and Roll – med god grund. Flere af sangene på efterfølgeren, American beauty, er imidlertid mindst lige så iørefaldende som ”Uncle John's Band” og derfor i virkeligheden lige så berettigede til at blive inkluderet på diverse hæderslister. ”Box of rain”, ”Friend of the devil” og ”Sugar magnolia” er titlerne på de tre første numre på pladen, og alle sange er ren honning for ørerne. Sidst, men ikke mindst, indeholder American beauty nummeret ”Truckin'”, der i mange år var en slags signatur-sang for Grateful Dead. Nummeret er skrevet af tre af gruppens medlemmer: Garcia, Weir og Lesh, og det er nok ved siden af ”Uncle John's Band” den mest kendte sang med Grateful Dead.
Et stort ”Keep on truckin'!” skal lyde herfra i anledning af den runde fødselsdag for de to Grateful Dead-plader – samt i anledning af Phil Lesh's nyligt overståede 80 års fødselsdag. Workingman's dead og American beauty er begge optaget på tidsskriftet Rolling Stones liste over alle tiders bedste rockplader – og af samme grund kan man andetsteds her på BibZooms hjemmeside læse Kjartan Stolbergs anmeldelse af de to udgivelser.