Kender du en slovensk børnesang – eller en belgisk salme?

Jeg sidder nu med et digert værk – 440 sider i gedigen indbinding med den imposante titel ”The EU Songbook”.
Et enormt forarbejde er nu endelig udmøntet håndgribeligt: værsgo at gå i gang med 164 nøje udvalgte sange fra EUs 27 medlemslande.
Det hele startede for mere end 20 år siden, hvor danskeren Jeppe Marsling fik en go’ idé.
Vi har herhjemme Højskolesangbogen – skal vi ikke ha’ en sangbog for hele den europæiske union? Unionen består i dag af 27 medlemmer, der alle har en national sangkultur. Og som ikke når så langt ud over landegrænsen. Og det er en rig sangkultur, som kan bidrage til, at vi kan kende hinandens kultur lidt bedre - der er guld at komme efter.

En ene-stående præstation
Det blev en fantastisk historie, som kom til at involvere musikkonservatorier, musikskoler, musikkyndige i samtlige medlemslande, hvor man enedes om seks kategorier. Til hver kategori skulle hvert land vælge en sang. Denne udvælgelse foregik med elektroniske stemmesedler, og ikke færre end 87.000 borgere i EU’s 27 lande har valgt mellem de nominerede i hvert land.
Herefter blev samtlige sange oversat til et ”europæisk engelsk’ i en sangbar udgave, så den originale tekst kan synges simultant med den engelske.

Sangbog for folket
Og tænk – ikke én € er bevilget fra EU. Det har været vigtigt for udgiverne, at det ikke er en bureau-kratisk, men en demo-kratisk bog. For vores (skeptiske) bevidsthed om, hvad EU er, skal her ændres.
For EU er ikke ’noget nede i Strasbourg’, men er jo lige præcis dét, der er under vores fødder – vi er alle EU.
Det betyder, at mange landes kulturministerier og fonde – især danske – har støttet projektet. De deciderede udgifter er kun på 700.000 kr. til oversættelserne; det frivillige arbejde har været enormt.
Projektet har ikke haft den største bevågenheden i medierne, men vi kan finde et grundigt interview af initiativtageren Jeppe Marsling i dagbladet Information.
Og endelig er bogen udkommet.”The EU Songbook” starter med en hel del tekst, der redegør for bogens tilblivelse – og en stor tak til de mange tusinde involverede for deres mangeårige tålmodighed. Der har været store udfordringer: Brexit, COVID-19 og krigen i Ukraine.

O Freude!
Vi får også et par siders højstemte ord om Schillers berømte ”Ode an die Freude”, der med Beethovens toner nu er blevet EU’s ’nationalsang’. Sangen er i denne sangbog nr. 28, der afslutter første kategori ”Frihed og fred”. Undtagelsesvist er den engelske oversættelse IKKE sangbar; men konsortiet lover, at der kommer ny tekst i 2025. Det kan vi så glæde os til.
Med stor appetit kaster jeg mig over første kategori ”Frihed og fred” med 27 sange. Jeg læser ingen steder, hvordan rækkefølgen er bestemt. En rækkefølge, der er forskellig i de seks kategorier.

Umiddelbart starter jeg med vore egne sange; den danske – og dem, jeg genkender. Nr. 9 er Poul Henningsen og Kai Normann Andersens perle ”Man binder os på mund og hånd”. Med ny oversættelse af Susanne Brøgger. En sjælden vellykket oversættelse. Den samme stemning og såre sangbar. Bravo! ”They try to tie us, lips and band”.
Vi kender også den italienske antifascistsang ”Bella Ciao”, som findes med varianter af teksten. Sågar også på dansk, som vi skrålede i 1970’erne i Bjarne Jes Hansens oversættelse. Fra samme årti har vi den vidunderlige ”Änglamark” fra den svenske film. Med både tekst og musik af Evert Taube, der har to sange med i nærværende bog. Også hans helt anderledes ”Så skimrande var aldrig havet” er med i kategorien ”Kærlighedssange”.

Og så er der de mange sange, jeg ikke kender. Jeg har gennemspillet alle – og fundet perler og måske-perler. I første kategori er der forståeligt nok mange sange mod undertrykkerne gennem tiden.

Nr. 1 er den ungarske ”Ha én rózsa volnék” fra 1969. En fin mol-ballade mod kommunismen. Og nr. 10 er en kretensk modstandssang mod diktaturet 1967-74, der følges af et maltesisk tema fra 1979, da de engelske soldater forlod øen.
Ja, der er mange frihedshungrende sange.

Kærligheden
I kategorien ”Kærlighedssange” er det Belgien, der bidrager med Jacques Brels ”Ne me quitte pas” – den hat jeg altid troet var fransk. En smuk sang, som vi er en del, der husker fra Terry Jacks´ 1974-hit ”If you go away”. Eller fra Eddie Skollers indfølte udgave på dansk.

Gasolin’s ”Kvinde min” er tidligere blevet valgt som ’bedste kærlighedssang’ herhjemme, og det gælder også til denne sangbog. Her er oversættelsen den originale fra 1976, der blev brugt til gruppens forsøg på internationalt gennembrud.

Naturen
I ”Naturen og årstiderne” har ”Vi elsker vort land” fundet plads. I kommentaren skriver Jesper Moesbøl lakonisk, at melodien er svær som det danske vejr. Nok de færreste udlændinge, der vil give sig i kast med med den udfordrende melodi. Her havde Shu-bi-dua’s enklere – men fladere – melodi nok haft en større chance.
Folkesangskategorien indeholder en del kendte, men igen primært fra det vestlige Europa. Det er derfor forfriskende at lære en kroatisk ballade ”Love is not for sale/Ljubav se ne trzi” i a-mol at kende. Generelt er de fleste østeuropæiske folkesange i sørgmodige mol. ”I Danmark er jeg født” er her med på Poul Schierbecks melodi, der i kommentaren benævnes ’fri for patos’. Underforstået: I modsætning til Fr. Rungs.

Nr. 103 er den italienske klassiker ”O Sole Mio”. Den engelske oversættelse er gendigtningen fra 1960, som Elvis Presley udødeliggjorde. En note forklarer, at det er den eneste oversættelse, der må printes. Vi aner en beklagelse, men lever fint med ”It’s Now or Never”.

Da arbejdet med denne bog begyndte, var Storbritannien stadig med i EU. Som bekendt kom så det britiske exit. Alligevel har sangbogen beholdt ”Auld Long Syne” som sidste sang i denne kategori. Så vi får den symbolske afslutning ”…for days of long ago”. Ja, vi savner de engelske sange.

Troen
Femte kategori er ”Tro og ånd”. Undertitlen er religiøse, panteistiske og ateistiske sange – så skal ingen i hvert fald føle sig stødt over noget påduttet gudsbegreb.
Der er en del julesange i gruppen; det er i julen, vi får troen tæt på. Kategorien indledes med den internationalt brugte ”Stille Nacht”, hvor vi også i noten får den gode historie om den tosprogede brug i skyttegravene julen 1914. En evigstærk historie om sangens kraft.

Weyse og Ingemann repræsenter Danmark med ”I østen stiger solen op” i smuk oversættelse af herboende John Mason. Og meget forskellig fra Arne Pedersens oversættelse i hans kolossale oversættelsesarbejde i sangbogen Singing together – A danish songbook med 370 (!) oversatte højskolesangbogssange, som udkom sidste år.

Børnene
Sidste kategori er ”børnesange”. Dejligt, at børnene også er repræsenteret; i barndommen grundlægges jo vores musiske liv.
Værsgo’: 27 grydeklare børnesange, som er nøje udvalgte i 27 lande. Hele to af dem er i vores højskolesangbog, både vores egen ”Jeg ved en lærkerede” og broderlandets ”Idas sommarvisa” fra Astrid Lindgrens elskede Emil fra Lønneberg. Igen har John Mason oversat. Og igen er både ovennævnte Arne Pedersens og Masons oversættelser fine og sangbare; Masons dog mere ligefrem og nutidig.

Hovedparten af børnesangene er umiddelbart ligefremme og nemme at gå til. Men de kan være svære at bruge med en eetsproget børneflok. Men måske er vi nogle, der kunne finde på at gendigte én af de gode melodier?

Tak for det enorme arbejde

Bagerst i bogen har vi de sædvanlige registre. Her er de seks kategorier med sangtitlerne på originalsprog. Lidt vanskeligt at bruge, men er trods alt overskueligt, da det kun drejer sig om 164 sange.

Her er forfatter og komponistregistre, hvor Brel topper med tre sange.

Der er en lang takkeliste samt udtalelser fra mange kulturministerier og såmænd også fra tidligere EU-kommisær Ritt Bjerrgaard. Hun påpeger rigtigheden i at have undgået EU-støtte – det ville ha’ været ”a kiss of death”.
For her har vi en sangbog af og for folket. Ritt efterlyser en CD, så man også kan høre numrene.
Det er heldigvis efterlevet nu med QR-koder ved de enkelte sange, der leder til indspilninger af de enkelte sange; tak for det.

En sjælden sangbog, som må interessere alle os, der har en stadig nysgerrighed efter nye sange. Nye sange, der for andre lande er kommet ind med modermælken – på modersmålet.

Og EU – det er jo lige her, hvor vi står. Husk det – og husk og lær af vores forskellighed.