Kim i Bøgeskoven

Så blev det familien Danmarks prime-time, fredag kvart i ni, og familien Danmarks fællessanger gik på:

Mine Damer og Herrer – Kim Larsen.

Danmarks Smukkeste Festival er også for rigtigt mange Danmarks Hyggeligste Festival – og når vi hygger, så snakker vi. Hvilket betyder, at der til koncerterne er de cirka 15-20 rækker med deciderede koncertgængere. Derudover er der dømt hygge med tilhørende snak.

Men ikke til denne koncert. Pladsen var propfyldt med forventningsfulde festivaldeltagere med opvarmede stemmer, klar til fællessang.

Og varen blev leveret.

Larsen intonerede som vanligt med den lille sangvignet Sort Sort Sort, bandet kom på scenen og fra første tone sang vi alle Tarzan, Mama Mia. Ikke så meget snak; videre til næste nummer, og selvom det er et nummer fra CD’en Mine Damer og Herrer fra sidste år, sang vi alle med på Mænd Med Måner. Og sådan kørte de første 8 numre i rap. Kapelmester Karsten Skovgaard leverede overbevisende guitarsoli i hvert nummer, Jesper Rosenqvist slog en klippefast rytme på trommerne, og Kjukkens nyeste mand Jesper Hougaard spillede en distinkt og diskret bas; fik først i sidste nummer en smule soloplads.

Fra Larsens guldrandede bagkatalog fik vi perler som Byens Hotel (fra Værsgo 1974!) og Midt Om Natten side om side med mere halvglemte numre som Bel Star. Alle numre med småstøjende guitarklange uden mange variationer. Derfor var det også en rar afveksling at høre Kom Igen, hvor elbassen var udskiftet med kontrabas og Larsen spillede akustisk i stedet for på hans vanlige, gamle Gibson.

Efter de første 8 numre kundgjorde Larsen: ”Ja ja, vi kunne jo bare spille gamle hits hele aftenen…” og publikum brølede JAAAAH, ”men”, forsatte han, ”vi skal jo ikke sammen gå ned, men gå op. Så I får nu et splinternyt nummer!” Og vi fik sangen Skiltet på min dør. ”Skiltet på min dør er pillet ned / det er sikkert drengestreger / så jeg ka’ ikke huske, hvad jeg hedder / men ellers går det, som det plejer.” En fin sang om tab af identitet; Kim Larsen er jo ingen årsunge… Næste ti sange kørte derudaf’ med boblende gensyn(g)sglæde. Det er en stadig imponerende nerve, Kim Larsen har i sit sangforedrag.

Koncerten kulminerede afsluttende med den ultimative partysang Rabalderstræde, hvor orkestret blev præsenteret, og så var det tak for i aften.

Efter usædvanlig lang tids klappen kom de fire musikanter på scenen og startede flerstemmigt på den sørgeligt aktuelle Kringsatt av fiender. De sidste rockstrofer blev fyret af (samt koncertens eneste cigaret), og som forfriskende allersidste nummer fik vi den fine akustiske sang Hold Ud med Skovgaard på dobro, Rosenqvist på cajun, Hougaard på kontrabas og Maestro på akustisk guitar. Flot klang – den ville vi godt have hørt mere af.

Publikums absolutte hovednavn kunne efter 70 minutter forlade Bøgescenen med visheden om, at vi alle 25.000 havde fået, hvad vi kom efter.

Tak for sangen.

Foto: Line Elmelund