Genrer
Klagende country-øre-fløde
Efter mødet med Phosphorescents lyd og stemme på albummet Muchacho henledes tankerne på en stor, fuldskægget, skovmandsskjorteklædt cowboys erkendelse af, at han i virkeligheden er én stor følefryns.
Matthew Houcks klagende melodiske stemme smyger sig behageligt omkring mig. Ledsaget af hele countryinstrument-arsenalet af melankolsk stål og elegisk uhh-hu-kor, er Muchacho en fortælling om selvransagelse efter ophøret af et betydningsfuldt kærlighedsforhold.
Stemmen kan på sine steder minde om Bob Dylans i sin selvudleverende smertebetonethed, dog uden at krænge over i samme nasale hæshed. De fleste sange glider sammen og flyder af sted som øre-fløde. Singleudspillet "Song for Zula" står dog ud fra resten ved at være mere uptempo poppet.
Samlet set er albummet som at køre (i sin pickup truck) alene om natten i en sorgfuld silende regn. Muchacho egner sig dog ikke til for mange gentagende aflytninger, med mindre man naturligvis lider forfærdeligt af følelser og ikke så gerne vil holde op med det foreløbigt.
På "Muchacho’s tune" lyder det: ”tryin’ to fix myself up and come and be with you” – Ja! Fix yourself up! Man får det ligesom med egne og andres kærestesorger: på et tidspunkt må selvransagelse og klynk vige og livet vende tilbage igen.