dummy

Legendarisk prog-rock band indtager Amager Bio

21-11-2011
Niels Mark

Når britiske Yes træder ind på scenen den 6/12 i Amager Bio, vil det fremmødte publikum opleve et kvantespring tilbage til en af de mest farverige og særprægede epoker i rockmusikkens historie. Sammen med bands som Genesis og King Crimson har britiske Yes været bannerførere for den progressive rock - en genre der havde sin storhedstid i 70'erne. Kendetegnet ved prog-rocken er masser af temposkift og dynamik ofte kombineret med stilmæssige fusioner af genrer klassisk musik, jazz og hård rock. Kompositionerne er ofte lange med masser af musikalske eksperimenter og overraskelser.

Yes blev dannet i 1968 i London af forsangeren Jon Anderson sammen med bassisten Chris Squire. Gruppens musik er karakteriseret ved store dynamiske kontraster, som samtidig er med til demonstrere medlemmernes instrumentale evner i de oftest lange numre med abstrakte tekster. Blandt kendetegnene er også, at YES i stor stil anvender elementer af klassisk musik. I 1980'erne opnåede band'et for alvor kommerciel succes med albummet "90125", som blandt andet indeholder det store hit "Owner of a lonely heart".

Der venter uden tvivl en usædvanlig og kæmpe musikalsk oplevelse når Yes spiller i Amager Bio den 6/12.