Genrer


Lenny Kravitz på Bøgescenen
Anmeldelse
Bibliotekernes digitale musiktjeneste, Bibzoom, gør igen ved årets Smuk Festival, en helt særlig indsats for at for at få up-coming bands frem i lyset. Her vil Bibzooms ungdomsreportere dække hhv. LiveCamp, men også selve festivalen ved festivalpladsen, for at holde jer læsere opdateret på hele Smukfest 2015.
Lenny Kravitz er en verdenskendt musiker, hvis musik indeholder elementer fra rock, R&B, reggae, jazz, funk og mange flere. Han er særligt kendt for sit talent på mange forskellige instrumenter, som guitar, bas, trommer og keyboard.
Han har været aktiv musiker siden 1988 og har udgivet 10 albums, samt vundet grammy-award for bedste mandlige rock-sanger fire år i træk.
Kravitz og hans band trådte på scenen kl 23.45 i går aftes, og leverede et brag af en flot rockkoncert som de fleste ville kunne vippe med på. Med et stort flot kor, flot lyd, et fedt sceneshow og vi kunne blive ved i meget lang tid med opremsninger om koncerten.
Lenny Kravitz var næsten modsat mange andre koncerter på Bøgescenen, Rytmehans osv, da lyden ikke druknede i lys. Vi mener at det gjorde, at der var mere fokus på selve lyden, modsat shows som X-factor eller DJ koncerter, der laver et overdøvende lysshow, der fjerner fokus fra lyden. Det er også værd at rose Kravitz for at der var god energi på scenen og kontakt til publikum, hvor han bl.a. var helt ude i kontakt med publikum.
Det skal selvfølgelig også ske med mode, så det hele ikke kommer til at handle om at være ”laid back”, hilse publikum og overlade for meget til bandet, mens hovedpersonen spiller en mindre rolle. Det er heller ikke let at levere den perfekte koncert, da der er en hårfin grænse mellem hvad vi synes balancen skal være i bandet, om hvor meget overskud, der skal vises mv.
Vi er tilbøjelige til at give Lenny Kravitz 5 blå ugler ud af 6, da vi synes at der var lige lovlig meget, der skulle overlades til bandet og publikum, når det burde være hovedpersonen, der burde være aftenens centrum.
Lenny Kravitz
Koncert på Smukfest 2015