Leonard Cohen og sangen "I´m your man"

Det er meget sjældent, jeg har mødt nogen, der ikke kan lide Leonard Cohen. Da jeg var yngre, kunne vi ganske vist godt finde på at gøre grin med sangeren ved at recitere med søvnig ølbas: ”Mit navn er Leonard Cohen/ jeg kan knap nok holde mig vågen”, osv. Men det var et absolut kærligt drilleri, som ikke kunne skjule, at vi var helt bevidste om, at Cohens musik var noget ganske særligt.

En gylden, fløjlsblød stemme; en stribe smukke melodier i nærmest terapeutisk vellydende arrangementer; og først og fremmest et væld af poetiske tekster, som ikke lignede noget andet på musikscenen i 1960´erne, 70´erne, 80´erne, 90´erne eller 00´erne – en epoke på omkring 50 år!

Det usædvanlige tekstunivers hang naturligvis sammen med, at Cohen var digter, før han blev musiker, så sangteksterne var blot en forlængelse af hans øvrige virke; men musikken gav ham en ramme, han kunne bruge til at begave verden med et sangkatalog, hvor formuleringerne ofte havde karakter af aforismer og altid gav stof til eftertanke hos lytteren.

Teksten
Ovennævnte beskrivelse gælder også en af Cohens mest kendte tekster, ”I´m your man”, fra LP`en af samme navn (1988). Ud fra de mange, meget forskelligartede udlægninger af sangen, man kan læse på nettet og andre steder, kan man se, at sangteksten siger forskellige mennesker noget forskelligt, afhængigt af hvad de pågældende primært har hæftet sig ved i formuleringerne.

Hvis man især fokuserer på ordene om at bære maske, om at kæden er for stram og om at slå hinanden, kan man åbenbart høre sangen som et udsagn om et sadomasochistisk forhold. Eller måske gemmer der sig en varulvefortælling i ordene om fuldmånen, lænken og dyret, der vågner i jeg-fortælleren? Mest udbredt er dog de fortolkninger, der hører sangen som en smuk og betingelsesløs kærlighedserklæring til den elskede. ”Sådan en mand ville jeg gerne have”, lyder en almindelig kommentar om jeg-fortælleren i sangen, mens andre kommentarer går på, at sangens jeg-person er alt for vattet og selvudslettende og af samme grund ikke særligt spændende.

Denne type udlægninger hører ganske vist de enkelte ord og vendinger i sangteksten, men tager ikke hensyn til sammenhængen i formuleringerne – selve historien. Cohen var en sprogets mester, som kunne få sætningerne til at sprudle af originale og hidtil usete ordsammenstillinger; men han havde naturligvis en mening med det, han skrev – også selv om meningen ikke altid kunne aflæses krystalklart af formuleringerne.

Cohen var jo først og fremmest digter, ikke sjælesørger eller socialrådgiver. Ordene i ”I´m your man” fortæller ubestrideligt om en mand, der erklærer sig parat til hvad som helst for at vinde – eller snarere genvinde – den elskedes kærlighed. Der er ingen grænser for, hvad han vil gøre for den udkårne (kvinde), lige fra at tilbyde at være hendes barns far til at hjælpe hende med at arbejde som luder – og en hel masse andet.

Jeg´et i sangen vil love kvinden alt, hvad hun beder om – vel vidende, at han alligevel ikke kan holde sine løfter, og vel vidende, at kvinden er klar over, at han ikke vil holde sine løfter. De to har været igennem turen før, og manden har svigtet sine løfter lige så tit, som han har afgivet dem. På den måde er det jo ingen sag at love noget, og derfor har løfterne heller ingen vægt, selv om de smukke ord kan lyde nok så forjættende i øjeblikket. Der er tale om et Strindbergsk kammerspil for to med fastlagte roller, som ingen af de to optrædende i virkeligheden orker at gennemspille endnu en gang – og det ved jeg-personen godt.

Derfor taler han også i sangens afgørende midterparti om, hvad han ville gøre, hvis han troede på, at det kunne nytte noget. Men samtidig ved han udmærket godt, at det er for sent, at løbet er kørt, og at han derfor kan sige lige, hvad han vil – det hjælper ikke. Forholdet er slut, han har dummet sig for mange gange, og han må gå et andet sted hen med sine længsler og sine drifter. Det nytter heller ikke noget at tigge på sine grædende knæ og sige undskyld, så det undlader han. For han kender godt vilkårene for et kærlighedsforhold, der er gået i stykker: ”But a man never got a woman back/ not by begging on his knees”.

Denne fine og samtidig særdeles brutale erkendelse står efter denne lytters vurdering som sangens centrale udsagn, og formuleringen står da også omtrent midt i teksten. Måske er der ikke ligefrem tale om en aforisme her; men det er tæt på, og jeg har altid selv troet på sandhedsværdien i sangtekstens udsagn: det hjælper ikke at tigge og bede nogen om at elske sig, hvis vedkommende ikke vil. Her hjælper kun handlinger – og det er måske ikke engang nok.

Kunsten
”I´m your man” er en sang om en ulykkelig kærlighedshistorie, hvor jeg-personen har mistet sin elskede, formentlig for altid. Men hvorfor er han så ikke mere ked af det, end de poetiske formuleringer i sangteksten giver udtryk for? Der er ganske vist lidt suk og støn undervejs i teksten, men der er ikke noget, der tyder på, at jeg-personen for alvor er slået ud og ikke vil komme igennem sine kærlighedskvaler, og det skyldes først og fremmest den omstændighed, at han er kunstner.

I stedet for at lægge sig ned og græde eller synke hen i depression kan han forvandle sin sorg over den tabte kærlighed til kunst, og det gør tabet langt lettere at bære. Hans talent for at formulere sine problemer i smukke vendinger omskaber problemerne til erfaringer, og den kunstneriske tranformationsproces gør både ham selv og lytterne rigere, således at den mistede kærlighed nærmest bliver en gevinst. Måske oven i købet en gevinst, der kan bruges til at erobre nye kvindehjerter?

At Leonard Cohens dybe baryton-stemme fungerede som en veritabel kvinde-magnet er næppe nogen hemmelighed, og talløse er de kvinder, der har lyttet med smægtende hjerter, når sangeren oplod sin røst. Det har ikke skortet på kærlighedstilbud i Cohens liv, og måske er de endeløse rækker af bedårede kvinder en del af forklaringen på, at sangeren i en årrække tilbragte sit liv i selvvalgt isolation i et kloster? Dette er dog rent gætteri fra min side; men det er et faktum, at det i tidens løb lykkedes Cohen at forvandle sine oplevelser og erfaringer til stor kunst og dermed gjorde dem håndtérbare og i givet fald mindre smertefulde.

Sproget skaber virkeligheden, lyder et gammelt ord, og det gælder ikke mindst for ordkunstneren, som altså er med til selv at skabe sin egen verden. Det betyder dog ikke, at han af den grund slipper for bekymringer eller smerte; sådan fungerer livet ikke. Men tænk at kunne forvandle et kuldsejlet kærlighedsforhold til en udødelig sang – det kan kun lade sig gøre for én, som er elsket af guderne.