Livet er ...

Når man er ved at komme op i årene (som undertegnede), er det på tide at begynde at spekulere over meningen med livet – hvis man ikke allerede har fundet den. Der er heldigvis mange indfaldsvinkler til spørgsmålet, og en af dem kunne være musikken.

Da jeg var en yngre mand og lige havde taget studentereksamen, husker jeg, at jeg og mine kammerater var ret begejstrede for Procol Harum – og det er jeg sådan set stadigvæk, i hvert fald for gruppens tidlige musik. Bl.a. gruppens anden LP, Shine on brightly fra 1968, rummede gode muligheder for at flippe ud, og det lange nummer ”In held 'twas in I” (på mere end 17 minutter!) blev dyrket heftigt af mig og mine studentervenner dengang i de glade 60´ere. Det lange nummer er dog langt fra det Procol Harum-nummer, der har klaret tidens tand bedst; men en af pointerne i Gary Brookers recitation af Keith Reids lange tekst er nu stadig meget sjov: ”Life is like a beanstalk – isn't it?”. Sådan siger man, når man gerne vil lyde som en tibetansk mystiker; men der er naturligvis stort set bare tale om en joke.

Men der er andre musikere, der har givet deres bud på, hvad livet er/kan være. John Lennon citeres ofte for budskabet: ”Life is what happens to you while you're busy making other plans”, som indgår i teksten til sangen ”Beautiful boy” på LP'en Double fantasy (1980). Det er ikke nogen helt dum konstatering, men det er nu ikke John Lennon, der er ophavsmand til visdomsordene. Tekstens forsøg på at indkredse livets indhold i få ord er langt ældre end John Lennons sang, og blev måske formuleret første gang i 1950'erne. Eller endnu tidligere.

Konstateringen af, at livet er uforudsigeligt, som John Lennon synger, er da heller ikke særligt overraskende, og stiller ikke min nysgerrighed efter at få at vide, hvad meningen med livet eller indholdet i livet er/kunne være. Her må skrappere midler til, og for at få en række gode bud på spørgsmålet om livets mening og indhold henvendte jeg mig til mit biblioteks (efterhånden noget slunkne) fysiske musiksamling. En søgning i rockmusikken på sange med titlen ”Life is ...” gav hurtigt en stribe mere eller mindre gode forslag.

Når Barclay James Harvest synger ”life is for living”, er det nok i bedste fald bare banalt. At få at vide, at ”life is hard”, som Bob Dylan synger på Together through life, at ”life is good”, som Billy Cross udtrykker det på cd'en af samme navn, eller at ”life is beautiful”, som Ryan Adams mener på cd'en Cold roses, kan jeg dog ikke bruge til så meget. Det fortæller mig ikke meget om livets mening eller indhold. Og når David Byrne synger ”life is long” på udgivelsen Everything that happens will happen today, er det jo – ligesom de ovenstående udsagn - lidt af et postulat, eftersom man formentlig lige så godt kunne sige det modsatte. (Som Steve Forbert nok så rammende har udtrykt det på et tidspunkt: ”What does it mean to say that life is strange? Compared to what?”). Eller med andre ord: ”Life is long – compared to what?”

 ”Life is but a dream”, sang idolet Dion engang i 1960'erne, og det var jo straks en mere uforudsigelig konstatering – om end ikke just flunkende ny. Så vidt jeg erindrer, sagde den spanske digter Calderón det samme for mere end 400 år siden (og Lewis Carroll gentog udsagnet godt 200 år senere), hvilket dog ikke gør formuleringen mindre interessant. Men altså ikke helt original. Noget lignende kunne siges om The Bands udmærkede sang ”Life is a carnival” fra LP'en Cahoots (1971). Som Storm P. i sin tid sagde: ”Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud”. Og han var vist ikke den første til at sammenligne livet med en forestilling (eller et omrejsende show, ”carnival”).

Så er der mere umiddelbar nytænkning over Meat Loafs sang ”Life is a lemon (and I want my money back)”, selv om det spøjse sproglige udtryk selvfølgelig primært dækker over en erkendelse i stil med nogle af de ovenfor nævnte syn på livet som en jammerdal (”life is hard”, osv.). Men der er da tænkt lidt over sagen og der bliver givet et bud på, hvordan man – også – kan beskrive det mærkværdige liv. (Mærkværdigt – i forhold til hvad?).

Linda Ronstadt skrev engang en sang med titlen ”Life is like a mountain railway”, og det må vel siges at være et anderledes bud. Når man kigger nærmere efter, viser (country)sangen sig at være en religiøst funderet sag med bjergbanen som metafor for vores færd igennem livet; men det gør ikke de sproglige påfund undervejs mere eller mindre originale. Selv om man nok skal være temmelig troende eller religiøst anlagt for at kunne dele opfattelsen af livet som en jernbanetur med Vorherre og paradiset for enden af skinnerne:

Heed the curves and watch the tunnels
Never falter, never fail
Keep your hands upon the throttle
And your eye upon the rail.

Men måske kommer det bedste bud på livets beskaffenhed alligevel fra en musiker, der tillader sig at sammenligne livet med det, han kender allerbedst fra sit eget liv: en sang. Ian Anderson fra gruppen Jethro Tull skrev i starten af 1970'erne sangen ”Life is a long song” til LP'en Living in the past (1972), og her fremsætter sangskriveren det postulat, at livet kan sammenlignes med en lang sang. Det er da ikke noget helt dårligt billede. Selv om der desværre er en hage ved affæren:

Life's a long song
Life's a long song
But the tune ends too soon for us all.

Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Man kunne næsten være fristet til med Margrethe Vestager at sige: ”Sådan er det jo”.