Lørdag på SPOT Festival

Hjem. Nu. Løb. Flugt var min eneste tanke efter uforvarende at være kommet til at træde ind i et rædselskabinet af eksperimenterede torturmusik fredag aften på SPOT. De ni rum på Aros, nu bare live og med mord i blikket.

Det tog et par dybe indåndinger, før jeg var klar til at begive mig ud på festivalen lørdag, men denne dag blev den bedste. Vejrmæssigt, madmæssigt, musikmæssigt, terrorberedskabsmæssigt. Vi startede dagen i madboderne i solskinnet med øl og nogle rimeligt labre asiatiske hapsere.

Dagens første koncert var en overvældende bevægende oplevelse. Færøske BEINTA optrådte sammen med Aarhus Symfoniorkester. Sammen fremførte de et værk med udgangspunkt i den færøske femme fatale, Beinta, der levede for 300 år siden. Filmelementer dannede bagtæppe omkring historien om kvinden og naturens utæmmelige kraft.

Af dagens andre højdepunkter kan Katinka nævnes. Hun vandt sidste år karrierekanonen og vendte i år tilbage med et pænt svedigt band, korharmonier og et lidt mere modent tekstunivers med flere finpudsede finurligheder. Læs hele anmeldelsen her.

R'n'b genren er ikke blevet luftet i Danmark i umindelige tider. Derfor var mødet med Anya særligt forfriskende. Hendes lette, perlende, ukomplicerede charme fik allerede under andet nummer samtlige publikummer op af stolene og indledte en veritabel dansefest.

Aftenens absolutte højdepunkt blev leveret af Martin Hedegaard og Saveus. Vi oplevede ham som både dunderprædikant og folkeforfører i ekstasens kirkerum. Læs hele anmeldelsen her.

Tak for endnu en vellykket festival.
Vi ses igen næste år!