Lørdag på SPOT Festival 2013

SPOT-udsigt. Høj sol, til tider kraftig vind. Høj høj stemning på aarhusiansk – dvs. en ganske afslappet atmosfære af mennesker, der voldhygger sig i solen, griner, skåler og under ordnede forhold går til og fra koncerter.

Allerede inden dagens program for alvor går i gang kl. 14. summer plænerne foran Musikhuset af liv. Rigtig mange starter andendagen på SPOT med en tur forbi Store Sal og den succesfulde original, Marie Key.

Foran en stuvende fuld og imponeret koncertsal præsenterer Marie Key tilsvarende uimponeret sine sange. Den gennemgribende tematik er hjerte og smerte. Med sin eftertrykkelige stilfærdighed formår hun dog at holde en balance, der holder det sobert og man ikke føler sig som ufrivilligt vidne til en terapisession. Hun kan noget originalt med både charme og ord. Læs hele anmeldelsen her

I Voxhall går det anderledes fandenivoldsk for sig til Mathilde Savery. Hun er meget ung, voldsomt talentfuld - og for pokker hun kan synge igennem og spille en proper spade. I mellem sangene småsnakker hun om teksternes baggrund og betydning. Et par af numrene er skrevet da hun (for ikke så lang tid siden) gik i gymnasiet.. naturligvis med den vrede og det livsklarsyn, man kun kan have lige præcis i den alder. Ledningsruller ligger i et virvar på scenen, men bakker egentlig meget godt op omkring helhedsindtrykket af ungdommelig fandenivoldskhed.

Ovre hos KarriereKanonen byder City Syd op til ubesværet firserfest med alt den kan trække på den kliché. Dog er det festligt – og alle ved jo, at når man sætter sin firsercompilation på til festen, ja så danses der.

Der er en virkelig afslappet hænge ud-stemning på Godsbanen foran den obskure ”Way up North”scene. Vistnok en scene forbeholdt nordjyder og den særlige charme noget sådant medfører. Mens vi står der fører en singer/songwriter os igennem hverdagsbetragtninger fra det høje nord – altså sådan på bedste Allan Olsen, Niels Hausgaard-vis … og sårn’ noe’.

Mange har set frem til islandske Ásgeir Traustis optræden. Island meldte om udsolgt allerede ugen efter hans albumudgivelse. Forventningerne var derfor naturligvis høje. Traustis vokal kan sammenlignes med Bon Iver eller Justin Vernon – og med al den introverthed det også medfører. Han synger virkelig godt. Derfor er det en skam, at der overhovedet ingen publikumskontakt er. Sangeren selv har vendt sit keyboard halvt væk fra publikum og med ryggen til de to andre keyboardspillere, der tillige bruger samtlige 30 minutter på at kigge ned, stærkt optaget af sig selv og sin egen lyd.

Efter en tiltrængt pause vender vi ud på aftenen tilbage til SPOT og ender den i HQ-kælderen til noget, der vist ikke kan beskrives som andet end en sveddampende anarkistisk balkanfest på syre OG speed.

SPOT festival 2013 levede fuldt op til forventningerne i det fantastiske krydsfelt mellem musikgenrer, mellem stenethed og fest, samt mellem aarhusiansk afslapning og balkanvanvid.