Lydmuren bragede igennem Aarhus

Waldo & Marsha på spillestedet Atlas d. 4. maj, SPOT 2012

En tonstung guitar-collage præger den lydmur, der rammer fra første sekund. Der står otte drenge på scenen, og de har mange strenge at spille på. 28 for at være helt præcis. Fire guitarer og en bas. Derudover er der også plads til en trommeslager, en perkussionist og en langhåret tangentbetvinger. Bag dem alle kører et ambitiøst videoprojekt på en stor skærm.

Ved første øjekast lyder Waldo & Marsha som en flok efterskoledrenges utæmmede råb for opmærksomhed. Et egoistisk fællesskab, hvor hvert medlem for sig koncentrerer sig om sit eget instrument og spiller på det, som gjaldt det om at overdøve de andre. De to frontmænd ligner et narcissistisk par vokset op i skyggen af Mew og Oh NO Ono. Guitaristens udtryksløse ansigt åbner sig knapt nok for at lukke teksterne ud af munden.

Men allerede settets andet nummer ’Made You’ indikerer, at gruppen, der kommer fra Aarhus, er klar til at lege med breaks og brudte rytmer. Og at de ikke har tænkt at lade sig slå ud, hverken af en dårlig start eller af det faktum, at ingen har slukket cd’en med Jamie Cullum, der ufortrødent høres i baggrunden, mens bandet gør sig klar til tredje nummer.

Et sjælsønderrivende drøn af bas og stortromme sparker benene væk under trommehinden og lammer for en stund brystkassen i ren resonans. På dette nummer er det gruppens bassist, der synger. Hans vokal har meget mere karakter, og hans attitude er cool uden at virke fraværende og usikker.

Sangene bliver gradvist mere melodiøse, og det er tydeligt, at de purunge musikere smider nerverne i løbet af koncerten. Forsigtige blik og smil blive vekslet på kryds og tværs på den tætpakkede scene, og da guitaristen i forgrunden vender tilbage som forsanger et par numre senere, er der sket en forvandling. Han er blevet et mand.

Publikummet på Atlas har også mærket forvandlingen. Mange står og lader sig rive med at de vældige lydtapeter. Og selv om den musikalske originalitet kun sniger sig frem i glimt, er det tydeligt at mærke, at det er en helt speciel koncert: Otte drenge gik på scenen, og otte mænd kom tilbage.

Foto: Line Elmelund